Eksemplet omhandler opførelse af en ny almen bebyggelse i Lisbjerg ved Aarhus. Proces, metode og forudsætninger er i vid udstrækning fastlagt på forhånd, da projektet er et alment byggeri, som skal bruge Landsbyggefondens totaløkonomimodel, og samtidig skal projektet DGNB-certificeres og følge principperne for LCC-beregninger fra DGNB. Eksemplet omfatter beregninger af LCC på to forskellige facadeløsninger af henholdsvis lærketræ og stålpandeplader suppleret med miljømæssige LCA-beregninger. Resultaterne fra vurderingerne giver ikke et entydig billede, idet stålpandepladerne er langt billigere over en betragtningsperiode på 50 år, mens lærketræsbeklædningen er klart at foretrække miljømæssig set. Eksemplet peger endvidere på, at man skal sikre sig, at det er den samme funktionelle enhed, der sammenlignes.

Projektet

”Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger” er et initiativ fra det daværende boligministerium samt en række almene boligselskaber og kommuner med henblik på at udvikle en ny type bolig, som vil tilgodese de voksende krav til bæredygtighed i byggeriet ved samtidig at holde fast i de oprindelige og voksende værdier i dansk alment boligbyggeri.

Projektet startede som en konkurrence blandt en række arkitektfirmaer, hvor der allerede i konkurrenceprogrammet var formuleret høje krav til niveauet for bæredygtighed, som projektforslagene skulle leve op til, herunder kravet om at bygningen skulle certificeres efter DGNB-ordningen. Projektet udføres iht. til BR2015 og skal certificeres efter DGNB. Mål for projektet er, at der kan opnås et DGNB-certifikat i guld.

Bebyggelsen opføres i Lisbjerg ved Aarhus. Projektet blev påbegyndt i 2014 (konkurrence), mens projekteringen er afsluttet i 2016, og opførelsen af byggeriet i fagentreprise forventes færdig i slutningen af 2017.

Bebyggelsen består af 6 bygninger med i alt 40 almene etageboliger i 3-4 etager med i alt ca. 4.000 m² boliger (BBR). Bygningerne opføres som præfabrikeret træsystembyggeri med enkelte bygningsdele af in situ støbt beton.

Formål

LCC-beregningerne skulle primært anvendes som led i DGNB-certificeringen. Da projektet er et alment boligbyggeri, stilles der desuden krav om, at der udføres totaløkonomiske vurderinger for facader, vinduer og tage med Landsbyggefondens værktøj (totaloekonomi.lbf.dk).

Under design- og projekteringsprocessen er der udført flere små undersøgelser, mest som ”supplement” til LCA-undersøgelser for at vurdere konsekvenserne af mulige designændringer, herunder fx alternative facadematerialer.

I det følgende skal bæredygtighedsaspekter af materialevalget for projektet undersøges. Der er gennemført LCC- og LCA-vurderinger for de forskellige optioner samt evalueret på konsekvenserne for vurderingen efter DGNB-systemet. Som udgangspunkt sammenlignes ændring af den del af facaden, som forventes beklædt med stålpandeplader (ca. 80 % af den lukkede facade svarende til ca. 2.870 m²). Som alternativ til stålpandeplader bliver foreslået en beklædning af lærketræ. Denne løsning udløser dog en række brandkrav, som medfører etablering af et sprinkleranlæg. Etablering af sprinkleranlægget medfører dog omvendt, at der kan spares en del brandbeklædninger på konstruktive elementer, som vil medføre både en økonomisk og ressource-/miljømæssig besparelse.

I sammenligningen betragtes derfor 2 systemer:

  • Facadebeklædning med pandeplader i galvaniseret stål (0,6mm).
  • Facadebeklædning af ubehandlet lærketræ (19mm) inkl. etablering af et sprinkleranlæg.

Metode og forudsætninger

LCC i DGNB:

  • Processen er i princippet fastlagt igennem DGNB-systemet. LCC-beregningen blev opdateret tre gange sideløbende med projekteringen og de ændringer, som dette medfører.

LCC i designbeslutninger:

  • Spørgsmålet om valget af facadematerialet er blevet rejst af myndighederne i Aarhus. LCC-undersøgelsen af facademateriale/sprinkling er udført som et specifikt nedslagspunkt og var begrænset til de berørte bygningsdele. Grundlaget for beregningerne var mængdeudtræk fra rådgivernes Revit-model sammen med prisdata fra V&S Prisdata samt informationer fra ingeniørerne.

Fokusområder:

  • Som led i DGNB-certificeringen: Hele bygningen, men ingen specifikke fokusområder jfr. de generelle krav i DGNB-ordningen.
  • Som led i projekteringen (og økonomiberegningen): Fokus på vinduer, indervægge og lofter.
  • Som opgave under myndighedsbehandlingen: Sammenligning af forskellige facadematerialer.

Forudsætningerne for sammenligningerne er opstillet nedenfor:

  • Grundlag for beregningen:
    • 2.870 m² lukket facadeareal beklædt med stålplader.
    • 3.939 m² bruttoareal.
  • Beregningsperiode: 50 år.
  • Levetider: Hentet fra DGNB manualen (NER ver1.1), hvis ikke angivet anderledes.
  • Metalfacade:
    • Pandeplade (DS-Ståltag): 75 kr/m²
    • Pandeplade galvaniseret (Plannja): 120 kr/m²
    • Arbejdstid: 0,3 timer/m² til 387 kr = 130 kr/m²
    • Samlet: 250 kr/m²
  • Lærketræ:
    • Lærketræ, not/fjer, 19 mm ubehandlet: ca. 210 kr/m² (22 kr/m, 19x150mm = 150 kr/m² / klink: 210 kr/m²)
    • Arbejdstid: 0,7 timer/m² til 387 kr = 260 kr/m²
    • Samlet: 470 kr/m²
    • Evt. imprægnering (fx burnblok): ca. 115 kr/m²

Resultater

Foreløbige resultater fra DNGB LCC-værktøjet er gengivet i tabellen nedenfor.

Korrigeret nutidsværdi (kr/m²) Tjeklistepoint
Kriterium 16: LCC 18.817 96

Sammenligning af LCC-beregningen for de to facadeløsninger giver følgende resultater:

  • Metalfacade: Pandepladefacade (galvaniseret stål, levetid 60 år, 1 % vedligehold):
    • Opførelse: 717.500 kr.
    • Genoprettelse/vedligehold: 170.000 kr.
    • Samlet over 50 år: ca. 890.000 kr.
  • Træfacade – beregning 1 (levetid 20 år): Lærketræsfacade (lærkebeklædning 19 mm, ubehandlet, levetid 20 år, 1 % vedligehold) plus sprinkleranlæg (levetid 40 år, 1 % vedligehold, krævet pga. brandforhold):
    • Opførelse: 2.150.000 kr. (heraf lærketræsbeklædning til 1.350.000 kr., sprinkleranlæg til 1.000.000 kr. og en besparelse for brandgips på ca. 200.000 kr.)
    • Genoprettelse/vedligehold: 2.065.000 kr. (heraf sprinkleranlæg på 450.000 kr.)
    • Samlet over 50 år: Ca. 4.200.000 kr.
  • Træfacade – beregning 2 (levetid 50 år, i henhold til retningslinjer for DGNB): Lærketræsfacade (lærkebeklædning 19 mm, ubehandlet, levetid 50 år, 2 % vedligehold) plus sprinkleranlæg (levetid 40 år, 1 % vedligehold, krævet pga. brandforhold):
    • Opførelse: 2.150.000 kr. (heraf lærketræsbeklædning på 1.350.000 kr., sprinkleranlæg på 1.000.000 kr. og en besparelse for brandgips på ca. 200.000 kr.)
    • Genoprettelse/vedligehold: 1.100.000 kr. (heraf sprinkleranlæg: 450.000 kr)
    • Samlet over 50 år: Ca. 3.200.000 kr.

Etableringen af lærketræsfacaden koster ca. 1,35 mio. kr. i forhold til 0,89 mio. kr. for stålfacaden i anlægssum. LCC-vurderingen viser, at lærketræsfacaden kan forventes at blive ca. 4 gange dyrere end stålfacaden over en betragtningsperiode på 50 år. Den store forskel skyldes den nødvendige etablering og vedligeholdelse af et sprinkleranlæg for at kunne overholde brandkravene samt den antagne levetid på kun 20 år for læretræsbeklædningen. Der skal i denne sammenhæng henvises til, at levetidstabellen for DGNB antager en levetid på 60 år for facader af ædeltræ og 50 år for træfacader af uklassificeret træ. Således viser den DGNB-konforme beregning, at vedligeholdelsesomkostninger bliver mindre i forhold til beregning 1. Alligevel kan det forventes, at lærketræsfacaden koster ca. 3 gange så meget som stålpandeplader.

Vender vi blikket mod miljøvurderingen, så giver sammenligningen af LCA-beregningerne følgende resultater:

  • Pandepladefacade (galvaniseret stål, levetid 60 år, 0,6mm):
    • GWP: 20,41 t CO2eq i alt over 50 år, dvs.: 0,10kg CO2eq/m²a
    • NPED: 284,8 GJ i alt over 50 år, dvs.: 1,44 MJ/m²a
  • Lærketræsfacade, inkl. sprinkleranlæg (19mm, levetid 50 år)
    • Option 1 – sprinkler med stålrør:
      • GWP: -11,34 t CO2eq i alt over 50 år, dvs.: -0,05 kg CO2eq/m²a
      • NPED: -103,0 GJ i alt over 50 år, dvs.: -0,52 MJ/m²a
    • Option 2 – sprinkler med PP-rør:
      • GWP: -15,82 t CO2eq i alt over 50 år, dvs.: -0,08 kg CO2eq/m²a
      • NPED: -136,2 GJ i alt over 50 år, dvs.: -0,69 MJ/m²a

For at kunne sammenligne de to facadeoptioner – stålpandeplader og lærketræ – er det nødvendig at ”udvide” beregningen med et påkrævet sprinkleranlæg for at kunne overholde brandkravene. Sprinkleranlægget indgår derfor kun i beregningen af lærketræsfacadens miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. For sprinkleranlægget findes desuden to optioner udført med enten stålrør eller polypropylenrør (PP), hvor sidstnævnte medfører et mindre ressourceforbrug og miljøpåvirkninger, samt at der kan forventes længere levetider.

Ved at anvende lærketræ som materiale til facadebeklædning kan miljøpåvirkningen GWP (Global Warming Potential) fra projektet reduceres med ca. 31 t CO2eq, ligeledes reduceres primærenergiforbruget fra fossile kilder (PEnr) med ca. 390 GJ GWP, og PEnr kunne yderligere reduceres ved at anvende et sprinkleranlæg udført med PP-rør.

Besparelsen af både CO2 og primærenergien er betydelig ved anvendelsen af lærketræ på facaden. CO2-besparelsen svarer til CO2-udslippet fra energiproduktionen (fjernvarme) til bebyggelsen FBAB Lisbjerg over ca. 2 år. Besparelsen af primærenergi svarer til ca. 1,5 års energibehov (varme) for hele bebyggelsen.

Konklusion

DGNB certificeringen er ikke afsluttet endnu (forventes oktober 2017). Beregningerne har dog givet anledning til et par refleksioner:

  • Vurdering af stålplader kontra lærketræ på facaden (stadsarkitekten har krævet en træfacade) krævede overvejelser om systemafgrænsning, da træfacade kræver sprinkling i bygningen pga. brandkrav.
  • I forhold til DGNB-certificeringen opnås et højt pointtal for LCC-kriteriet i ordningen, men det hænger fortrinsvis sammen med de allerede lave byggeomkostninger (pga. rammebeløbet indenfor alment boligbyggeri på maksimalt ca. 24.000 kr/m²).

Beslutningen om at etablere en facade af lærketræ eller en stålfacade kan få betydning i forskellige hensyn for DGNBs vurdering af projektet. I det følgende afsnit henvises til tre kriterier, som direkte påvirkes af beslutningen om facadematerialet.

  • Som ovenstående viser kan det forventes, at LCC-vurderingen bliver værre ved anvendelsen af lærketræ på grund af de forhøjede omkostninger til både etablering og drift/vedligehold. Forskellen i LCC-beregningen kan påvirke den samlede DGNB-score negativ med ca. 0,6 % afhængig af niveauet af den samlede anlægssum for hele projektet.
  • LCA-vurderingen forbedres i mange punkter på grund de lave (negative) værdier for GWP og PEnr, som begge vægtes stærkere i DGNBs vurdering end andre underkriterier (over 3 % af den samlede DGNB score per underkriterium). På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere, om den endelige score for LCA-delen faktisk bliver påvirket af den øgede mængde af lærketræ, da byggesystemets øvrige materialitet allerede medfører meget lave miljøpåvirkninger, som i det hele taget skønnes at ligge under DGNBs grænseværdier for den maksimale (bedste) score. Brugen af pandepladerne forventes derfor ikke at have en negativ effekt på DGNB-vurderingen. Ligeledes har anvendelsen af lærketræ på facaden heller ikke en positiv effekt på vurderingen.
  • Etablering af sprinkleranlægget vil normalt ikke indgå i DGNBs LCA-vurdering, da dette falder under gældende ”cut-off” kriterier for den ”forenklede LCA-metode” som anvendes i dette sammenhæng. Omvendt betinger lærketræsfacaden et sprinkleranlæg, der indgår som aktiv brandsikringsanlæg i DGNB-vurderingen og dermed udløser point under kriteriet TEC 1.1. Den samlede score påvirkes positivt med ca. 0,6 %. Da sprinkleranlægget kan antages som ”krævet af brandmyndighederne” kan det være, at disse point alligevel ikke kan tildeles. Afklaring med DK-GBC har endnu ikke fundet sted med hensyn til pointgivningen i dette tilfælde.

Samlet set kan det forventes, at lærketræsfacaden har en mindre, negativ indflydelse på DGNB-score, men ikke i en relevant eller afgørende størrelsesorden for det samlede resultat. Ligeledes bliver DGNB-vurderingen ikke påvirket nævneværdigt af materialevalget, da de forskellige kriterier, som bliver berørt, ”udjævner” gevinster og tab af point ifølge vurderingssystemet. Bæredygtighedsaspekter kan derfor ikke umiddelbart bruges som argument for hverken stål eller lærketræ på facaderne.

Resultaterne fra vurderingerne giver således ikke et entydig billede. Totaløkonomisk set er stålpandeplader langt billigere over en betragtningsperiode på 50 år, mens lærketræsbeklædningen er klart at foretrække miljømæssig set.

Erfaringer og gode råd

Erfaringerne fra projektet giver anledning til følgende gode råd:

  • Pas på med sammenligneligheden af forskellige systemer. Indenfor byggeriet er der mange vekselvirkninger og systemafhængigheder, som ikke nødvendigvis er åbenlyse, når beslutninger skal træffes. For at kunne sammenligne forskellige systemer skal deres funktion/funktioner være éns.
  • LCC er et godt værktøj for at træffe designbeslutninger og informere bygherren om konsekvenserne. Sammen med LCA kan der vurderes på to vigtige parametre indenfor bæredygtighed på en kvantificerbar måde.
  • LCC kan med fordel udføres parallelt med de første økonomiske overslag. På denne måde kan økonomiberegningen formateres tilsvarende, og det bliver nemmere at relatere data til bygningsmodellen (BIM).
  • Fakta
  • BYGHERRE: Al2Bolig, alment boligselskab, Tilst
  • ADRESSE: Lisbjerg Bakke, Tilst, 8200 Aarhus N
  • AREAL: 3.723 m²
  • AKTØRER:

    • Ingeniør: MOE Aarhus
    • Arkitekt: Vandkunsten
    • Entreprenør træbyggeri: Hustømrerne A/S

Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

Hos Vandkunsten har vi fokus på mennesker. Boliger, bygninger og byer udgør rammerne om den menneskelige gøren og laden. Det kan måske lyde højstemt, men vi forbeholder os retten til at tro og mene, at god arkitektur evner at gøre samfundet til et bedre sted at leve. Dermed ikke sagt, at arkitektur skal larme. Vores arkitektur skriger sjældent til himlen, men den åbner for dialog med de mennesker og fællesskaber, der indtager den.

Gennem 45 år har vi udfordret byggeriets rutiner og til stadighed forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål. Arbejdet begynder altid med historien, med udgangspunktet. Arkitekturen skal formes af det bestående og vende sig mod mennesker.

Vandkunsten beskæftiger sig med hele arkitektfagets faglige bredde. Vi bygger boliger og arbejder med alt fra landskabs- og byplanlægning til bebyggelsesplaner, byfornyelse og bygningsrenovering af både bolig- og erhvervsbyggeri. Desuden har vi lang tradition for at løse arkitekturopgaver for sociale og kulturelle institutioner.

Vores geografiske virkefelt er først og fremmest Skandinavien og Nordeuropa.

Vandkunsten har eksisteret siden 1970, og vores egen fortælling er i høj grad formet af samfundet omkring os. Gennem vores arbejde har vi dog selv fået lov til at bidrage til den større historie om dansk arkitektur

Krudtløbsvej 14 • DK-1439 København K • (+45) 32 54 21 11 • vandkunsten@vandkunst.dk

Vandkunstens hjemmeside

Casen gennemgår anvendelsen af Landsbyggefondens beregningsværktøj for totaløkonomisk vurdering på et alment boligprojekt. Casen viser, at det kan være svært at forfølge de indledende ambitioner for totaløkonomien i et projekt, når der sker ansvarsskift i projektet, og at de totaløkonomiske vurderinger dermed ikke får den indvirkning på projektet, som var intentionen fra starten.

Projektet

Eksemplet omfatter bebyggelsen Rødtjørnen, som består af opførelsen af 40 almene familieboliger for boligselskabet Domea, Horsens. Afdelingen er beliggende i det sydvestlige Horsens. Boligerne blev projekteret i 2010/11 og stod færdige i maj 2013. Boligerne er opført i Lavenergiklasse 1 efter BR 08, som er udformet som ét-plans rækkehuse med egen udvendig terrasse og have. Bebyggelsen består af to boligtyper:

  • Type 01 er en 3-værelses bolig på ca. 85 m².
  • Type 02 er en 4-værelses bolig på ca. 100 m².

Projektet er udbudt i totalentreprise på baggrund af projektmateriale på dispositionsforslagsniveau fra Årstiderne Arkitekter (totalrådgiver) og Grontmij/Carl Bro (underrådgiver). Totalentreprisen blev vundet af Dansk Boligbyg a/s, der indgik samarbejde med Danhaus Production A/S, der har stået for arkitektarbejdet i det endelige byggeprojekt og har leveret alle elementer som færdige moduler.

Grunden har et meget kuperet terræn med et fald på 5 meter diagonalt hen over grunden. Bygningerne holder et stramt og enkelt formsprog, og er opført uden højdeforskydninger inden for den enkelte boligrække, der således står skarpt i det skrånende terræn. I boligrækkernes østgavle er der indrettet et depotrum til hver bolig, ligesom hver række har eget teknikrum, bl.a. med naturgas og solceller. De almennyttige boliger er forsynet med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima. Centralt i bebyggelsen er der opført en servicebygning bl.a. med vicevært-faciliteter og fælles overdækket renovationsrum/affalds-ø. Desuden er der anlagt et forsinkelsesbassin til regnvand. Den højteknologiske virksomhed, Danhaus Production A/S i Esbjerg, har stået for arkitektarbejdet i dette byggeprojekt og har leveret alle elementer som færdige moduler. Danhaus lukkede hver bygning på et par dage.

Formål

Projektet var underlagt dagældende bekendtgørelse nr. 169 af 15/03/2004 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, der for almene boliger fastlægger krav om totaløkonomisk vurdering af anlægs- og driftsøkonomien.

I totalrådgiverkontrakten er anført:

”Totalrådgiveren skal derfor tilrettelægge sin projektering og sit udbud, således at der kan redegøres for de totaløkonomiske konsekvenser. Ved nybyggeri skal beregningsmodel på Landsbyggefondens hjemmeside anvendes.”

I byggeprogrammet er anført:

”Materialevalget er af en robust karakter og det tilstræbes samtidig at minimere vedligeholdsudgifterne samt de afledte driftsudgifter. Ligeledes er der ved materialevalget lagt vægt på et godt indeklima i boligerne.”

Metode og forudsætninger

Til den totaløkonomiske vurdering er anvendt værktøj til totaløkonomi fra Landsbyggefonden (totaloekonomi.lbf.dk). Med værktøjet er det muligt at lave vurderinger for løsninger for vinduer, facade og tag. Værktøjet indeholder faste data for forskellige konstruktionsopbygninger, dvs. data for levetider og årlige vedligeholdelsesomkostninger. Den reale kalkulationsrente er sat til 3 %.

I den opstillede vurdering af totaløkonomien er fokus lagt på nedenstående konstruktionsløsninger:

Facader
  1. Murværk
  2. Fibercementplader
  3. Facadesystem med pudset mineraluld
Vinduer
  1. Fyrretræ termoglas
  2. Træ/alu med termoglas
Tag
  1. Stålpladetag
  2. Tagpap, 2 lag

Resultater

Resultaterne for LCC-beregningerne for vinduer er vist nedenfor:

Resultaterne for LCC-beregningerne for facader er vist nedenfor:

Resultaterne for LCC-beregningerne for tag er vist nedenfor:

Konklusion

Den totaløkonomiske vurdering viser for de respektive bygningsdele:

  • Vinduer: Årsomkostninger for træ/alu vinduer er kr. 34.000,- lavere i forhold til løsning med fyrretræ vinduer. Dette svarer til en nutidsværdi på kr. 777.000,- over en levetid på 40 år.
  • Facader: Årsomkostninger for fibercementplader er kr. 78.000,- og kr. 36.000,- lavere end henholdsvis facadesystem med pudset mineraluld og murværk. Forskellen i nutidsværdi mellem billigste ( fibercementplader) og dyreste (facadesystem med pudset mineraluld) løsning, svarer til kr. 1.811.000,- over en levetid på 40 år.
  • Tag: Årsomkostninger for tag af tagpap er kr. 33.000,- lavere end sammenlignet løsning med stålpladetag. Dette svarer til en nutidsværdi på kr. 582.000,- over en levetid på 25 år.

For vinduerne viser den totaløkonomiske vurdering, at anlægsprisen for fyrretræsvinduer er lavere end træ/alu vinduer. Når levetid og vedligeholdelse indregnes, er træ/alu vinduer dog at betragte som den totaløkonomiske bedste løsning.

For både facade og tag viser den totaløkonomiske vurdering, at konstruktioner med den laveste anlægsomkostning, også i totaløkonomisk betragtning, er den bedste løsning. For facaderne skyldes dette den procentvise højere vedligeholdelsesomkostning for de sammenlignede løsninger. For murværk regnes der med en levetid på 95 år, men at der foretages en udskiftning af fuger efter 40 år. Denne udskiftning påvirker resultatet i negativ retning.

I byggeprogram for totalentreprisen blev angivet følgende krav til bygningsdelene:

Facader Lette ydervægselementer udføres af dobbelt træskelet konstruktion med mineraluld mellem stolperne.

Indvendig beklædes vægge med en dampspærre og beklædes med 2 x 13 mm gipsplader.

Udvendig skal elementer beklædes med en vindtæt afdækning / brandbeklædning med 9 mm fibercementplader (eller cementspånplader) og 25 x 50 mm lodrette trykimprægnerede afstandslister for lægtning / facadebeklædning.

Vinduer Alle vinduer glaspartier og udvendig døre udføres iht. DVC’s specifikationer som fabriksfremstillede færdigmalede træ-/aluelementer.
Tag Lette tagelementer skal udføres som ventileret konstruktion.

Tagelementer udføres af en træskelet konstruktion med mineraluld mellem stolperne.

Tagelementer leveres med 1. lag tagpap monteret fra fabrik. Underlag for tagpapdækning skal være 16 mm tagkrydsfinersplader med fer og not.

Indvendig beklædes lofter med en dampspærre, forskalling og 2 x 13 mm glatte gipsplader som loft.

På trods af at der totaløkonomisk er regnet på en facadeløsning med fibercementbeklædning og bagmur af porebeton, er der foreskrevet en anden løsning i totalentrepriseudbuddet. Det betyder altså, at der er regnet på én løsning og udført en anden løsning. Som det ses på billeder af byggeriet, er den endelige udformning af facader gennemført med en træbeklædning.

Da projektet har været udbudt i totalentreprise, har det ikke været muligt at undersøge om totalentreprenøren har lavet opfølgning på den totaløkonomiske vurdering i de efterfølgende faser af projektet.

Erfaringer og gode råd

Eksemplet viser, at på trods af et indledende fokus på totaløkonomien i projektet så har den totaløkonomiske vurdering kun haft lille betydning for den endelige udformning af byggeriet.

Det er væsentligt, at den totaløkonomiske vurdering følges op, når der sker ændringer og ansvarsoverdragelser i projektet. Hvis ikke det sker, er der risiko for, at der blot bliver tale om et pseudo-dokument, der udarbejdes for dokumentets egen skyld og ikke skaber værdi til projektet.

  • Fakta
  • BYGHERRE: Domea Horsens, afd. 6007
  • AKTØRER (FØR UDBUD I TOTALENTREPRISE):

    • Totalrådgiver/arkitekt: Årstiderne Arkitekter, Silkeborg
    • Ingeniør (konstruktion, el, vvs og energi): Grontmij/Carl Bro (nu Sweco), Århus
  • AKTØRER I TOTALENTREPRISE:

    • Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s
    • Arkitekt: Danhaus Production A/S, Esbjerg
    • Ingeniør: Rønslev Andersen, Horsens
    • Levering af elementer: Danhaus Production A/S, Esbjerg

Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

Årstiderne Arkitekter er én af Danmarks største arkitektvirksomheder. Vi har over 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri, og består af ca. 250 engagerede medarbejdere fordelt på vores tegnestuer i Silkeborg, Aarhus, København, Herning, Gøteborg i Sverige og Nesbyen i Norge. Derudover har vi ca. 80 ansatte i Bangladesh, der udfører en del af vores 3D tegningsarbejde.

Vi er dedikerede til at skabe gode og bæredygtige rammer for menneskers liv. For det liv, der leves i dagligdagen; hvor vi bor, hvor vi arbejder, hvor vi dygtiggør os og oplever livets mangfoldighed.  Vi skaber de fysiske rammer for menneskers daglige liv, og gennem gode rammer, skaber vi værdi.

Ceresbyen 68 • 8000 Aarhus C • mail@aarstiderne.dk • T +45 7024 1000

Kontaktperson: Mads Carlsen • mca@aarstiderne.dk • T +45 7024 1030

Aarstiderne Arkitekters hjemmeside

Eksemplet omhandler helhedsrenovering af og udvidelse af en kommunal folkeskole, nemlig Peder Lykke Skolen i København. Proces, metode og forudsætninger er fastlagt på forhånd, idet bygherren Byggeri København kræver, at der anvendes LCCbyg. Eksemplet omfatter beregninger af LCC for central brug af gas eller elektricitet i et produktionskøkken på skolen. Beregningen viser, at skønt udgifterne til etablering af gaskomfur er større end til et tilsvarende elkomfur, så er driftomkostningerne så markant lavere, at det totaløkonomisk klart kan foretrækkes at installere et gaskomfur.

Projektet

Peder Lykke Skolen på Amager i København blev bygget i 1975 som en skole i åben plan og har fungeret på den måde siden da og kun med mindre ændringer.

I dag har skolen 3½ spor, og det er ønsket at udvide med et ekstra halvt spor. Dermed udvides skolen fra ca. 730 elever til ca. 1.000 elever. Det medfører, at de nuværende faglokaler og klasselokaler skal omtænkes og omdisponeres, så skolen lever op til de kommende lokalekrav mm.

Københavns kommune har ønsket at foretage en helhedsrenovering og udvidelse af Peder Lykke Skolen. I forbindelse med arbejdet stiller Københavns Kommune krav om analyse af projektets bæredygtighed, herunder LCC-beregninger.

Allerede i byggeprogramfasen blev forskellige emner til analyse af bæredygtighed udvalgt. I projektforslagsfasen blev det yderligere valgt at fokusere på 2 emner ved brug af LCC-værktøjer. Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Formål

Formålet med analysen var at undersøge fordele og ulemper med hensyn til drift og økonomi ved brug af gas henholdsvis elektricitet i Peder Lykke Skolens produktionskøkken.

I dispositionsforslaget blev det forudsat, at kogeplader i produktionskøkkenet er el-kogeplader. Efterfølgende blev der dog udtrykt et ønske om bygas i produktionskøkkenet. Dette ville have konsekvens for projektet i forhold til især økonomi, da gas i produktionskøkkenet ville fordre en større ventilationsmængde og dermed øget udgift til ventilationsanlæg samt til drift.

Det blev derfor foreslået, at der anvendtes kommunens bæredygtighedsanalyse af tilslutning til bygas sammenlignet med etablering af el-kogeplader i produktionskøkkenet.

Med henblik på analysere økonomi og drift er fordele og ulemper ved at anvende henholdsvis gas og elektricitet i Peder Lykke Skolens produktionskøkken blevet undersøgt ved anvendelse af LCCbyg og Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Metode og forudsætninger

Beregningerne blev gennemført med LCCbyg version 2.1.9 og er baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet samt prisoverslag ud fra Molio Prisdata (tidligere V&S Prisdata). Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Ved at anvende gas til madlavning må det forventes, at der opstår en større grad af forbrændingspartikler, som skal ventileres væk. Visse undersøgelser viser dog, at den højere lufttemperatur, som opstår ved gasblus, medfører så stærk en skorstenseffekt, at emhætten faktisk bliver mere effektiv, og at de to løsninger derfor er omkostningsneutrale. I nærværende projekt er det dog vurderet, at der i forbindelse med arbejde i køkkenet vil kunne komme så store luftstrømme på tværs, at denne kraftigere skorstenseffekt vil blive afbrudt. Der er derfor indregnet en yderligere ventilationsmængde ved brug af gas.

Driftsafdelingen i Københavns Kommune oplyste, at der blev forventet en længere brugstid på el-kogeplader, fordi disse i højere grad vil blive tændt på forhånd end gasblus. Denne forskel i brugstid blev dog ikke indregnet i analysen. Dette var dels et udslag af at det var en forskel, der var vanskelig at kvantificere, dels at denne forskel kun yderligere ville understrege det, der endte med at blive analysens konklusion.

Resultater

Med særligt henblik på priserne for forsyning viste beregningerne, at skønt gaskomfuret er dyrere i anskaffelse, er det væsentligt billigere i drift end elkomfurerne. Herudover understøtter anvendelsen af gas i køkkenet, at der også i forbindelse med en ny science-bygning vil være behov for at fremføre gas. Grafisk ses det endvidere, at forsyningsudgiften bliver det altdominerende aspekt i forhold til økonomien.

Konklusion

Beregningen viser, at skønt udgifterne til etablering af gaskomfur er større end til et tilsvarende elkomfur, så er driftomkostningerne så markant lavere, at det totaløkonomisk klart kan foretrækkes at installere et gaskomfur.

Erfaringer og gode råd

Der er mange forskellige ændringer, som bliver forårsaget af at ændre forsyning til et produktionskøkken. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke ændringer det er muligt reelt at kvantificere. Det kan for eksempel være vanskeligt i forhold til brugsmønstre, hvorfor det kan være nødvendigt at holde disse ens på tværs af de to analyser.

Herudover vil det være vigtigt at afveje hvilken usikkerhed, der påføres evalueringen med de forskellige forudsætninger.

  • Fakta
  • BYGHERRE: Byggeri København
  • ADRESSE: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S
  • AREAL: 17.780 m²
  • BUDGET: Anslået 165 mio. kr.
  • AKTØRER:

    • Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører AS
    • Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma AS
    • GHB Landskabsarkitekter a/s
  • UDBUD: Prækvalifikation september 2017

Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

EKJ er en rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt i 1961 af Erik K. Jørgensen.

I EKJ har vi mange videnstunge rådgivningsopgaver bl.a. inden for hospitals- og sundhedssektoren, og vi møder derfor ofte store udfordringer, som alle er med til at udvikle vores kompetencer. Vi anser det som en naturlig del af vores ydelser at rådgive bygherre også ud fra et totaløkonomisk perspektiv, hvor det giver en merværdi til projekteringen.

Blegdamsvej 58 • 2100 København Ø • info@ekj.dk • T +45 3311 1414

EKJs hjemmeside

Eksemplet omhandler helhedsrenovering af og udvidelse af en kommunal folkeskole, nemlig Peder Lykke Skolen i København. Proces, metode og forudsætninger er fastlagt på forhånd, idet bygherren Byggeri København kræver, at der anvendes LCCbyg. Eksemplet omfatter beregninger af LCC for central kontra decentral forsyning af varmt brugsvand. Det blev besluttet at arbejde videre med den centrale forsyningsløsning. Denne beslutning blev understøttet af de lavere levetidsomkostninger, men bygger ligeledes på en bredere analyse af løsningernes bæredygtighed i forbindelse med deres drift baseret på Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Projektet

Peder Lykke Skolen på Amager i København blev bygget i 1975 som en skole i åben plan og har fungeret på den måde siden da og kun med mindre ændringer.

I dag har skolen 3½ spor, og det er ønsket at udvide med et ekstra halvt spor. Dermed udvides skolen fra ca. 730 elever til ca. 1.000 elever. Det medfører, at de nuværende faglokaler og klasselokaler skal omtænkes og omdisponeres, så skolen lever op til de kommende lokalekrav mm.

Københavns Kommune har ønsket at foretage en helhedsrenovering og udvidelse af Peder Lykke Skolen. I forbindelse med arbejdet stiller Københavns Kommune krav om analyse af projektets bæredygtighed, herunder LCC-beregninger.

Allerede i byggeprogramfasen blev forskellige emner til analyse af bæredygtighed udvalgt. I projektforslagsfasen blev det yderligere valgt at fokusere på 2 emner ved brug af LCC-værktøjer. Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Formål

Peder Lykke Skolen har et stort fodaftryk, og der er derfor langt fra varmecentralen til det fjerneste tappested. Der vil være en større fleksibilitet i bygningen ved at vælge decentrale varmtvandsbeholdere, mens en central løsning vil sænke kompleksitetsniveauet i opbygningen. Valget af centrale eller decentrale varmtvandsbeholdere bliver vurderet med baggrund i en analyse af projektets levetidsomkostninger samt senere fleksibilitet og drift.

Metode og forudsætninger

Da projektet gennemføres for Københavns Kommune, indgår LCC-beregningen som en naturlig del af kommunens vurderinger af bæredygtighed. Beregningerne blev gennemført med LCCbyg version 2.1.9 og er baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet samt prisoverslag ud fra Molio Prisdata (tidligere kendt som V&S Prisdata). Informationer omkring forsyningsudgifter følger af Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Der medtages i beregningen et bidrag for cirkulation ved anvendelse af den centrale varmtvandsbeholder og et bidrag for fremføring af centralvarmevand til de decentrale varmtvandsbeholdere.

Resultater

LCC-beregningen viste, at de samlede levetidsomkostninger til de centrale varmtvandsbeholdere var de laveste, skønt anskaffelsesomkostningen var marginalt højere.

Grafisk ses det endvidere, at forsyningsudgiften bliver den mest betydende omkostningstype i forhold til totaløkonomien.

Konklusion

Det blev besluttet at arbejde videre med den centrale varmtvandsbeholder. Denne beslutning blev understøttet af de lavere levetidsomkostninger, men bygger ligeledes på en analyse af løsningernes bæredygtighed i forbindelse med deres drift. Denne analyse blev foretaget med udgangspunkt i Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Erfaringer og gode råd

LCCbyg har i forbindelse med denne beslutning været et godt værktøj at have til rådighed i forbindelse med vurdering af centrale eller decentrale anlæg. Det er dog vigtigt at huske på, at LCC kun er en del af bæredygtighedsevalueringen, som i dette tilfælde også har forholdt sig til materialeforbrug, driftssikkerhed og daglig drift samt eventuelle senere arbejder.

LCC-beregningerne vil i løbet af projektet bygge på en serie antagelser, som bliver mere sikre, jo længere processen kører. Tidligt i projektet vil usikkerhederne i projekterne kunne overskygge den faktiske forskel mellem de forskelle scenarier. Det er derfor vigtigt at anvende LCC-beregningerne med et øje på forskellen mellem resultaterne og usikkerhederne.

  • Fakta
  • BYGHERRE: Byggeri København
  • ADRESSE: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S
  • AREAL: 17.780 m²
  • BUDGET: Anslået 165 mio. kr.
  • AKTØRER:

    • Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører AS
    • Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma AS
    • GHB Landskabsarkitekter a/s
  • UDBUD: Prækvalifikation september 2017

Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

EKJ er en rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt i 1961 af Erik K. Jørgensen.

I EKJ har vi mange videnstunge rådgivningsopgaver bl.a. inden for hospitals- og sundhedssektoren, og vi møder derfor ofte store udfordringer, som alle er med til at udvikle vores kompetencer. Vi anser det som en naturlig del af vores ydelser at rådgive bygherre også ud fra et totaløkonomisk perspektiv, hvor det giver en merværdi til projekteringen.

Blegdamsvej 58 • 2100 København Ø • info@ekj.dk • T +45 3311 1414

EKJs hjemmeside

Både offentlige og private bygherre kan med fordel overveje, hvordan eventuelle totaløkonomiske krav skal indgå i udbudsmaterialet. Mens offentlige bygherrer er underlagt udbudslovens bestemmelser, så er rammerne mere frie for private bygherrer. Begge typer af bygherrer kan dog finde inspiration i udbudslovens bestemmelser og vejledninger hertil.

Ny udbudslov giver nye muligheder

EU udstedte i 2014 et nyt europæisk udbudsdirektiv med en række ændringer, som per 1. januar 2016 er blevet implementeret i dansk udbudslov. De nye regler indebærer bl.a. en samlet lov med enklere regler for offentlige indkøb, bredere adgang til at anvende fleksible procedurer og kortere frister i mindre og ukomplicerede udbud.

En væsentlig nyskabelse drejer sig om forbedrede muligheder for at udbyde offentlige indkøb baseret på “total cost of ownership” eller på dansk “totalomkostninger”. Udbudsdirektivet og den danske udbudslov bruger således nogle lidt andre begreber, men de svarer grundlæggende til totaløkonomi eller LCC, som det kendes i byggeriet.

Med de nye regler er “det økonomisk mest fordelagtige tilbud” knæsat som overbegreb for tre forskellige tildelingskriterier:

  • Pris (tidligere kendt som laveste pris).
  • Totalomkostninger.
  • Bedste forhold mellem pris og kvalitet (tidligere kendt som økonomisk mest fordelagtige tilbud).

Nye vejledninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en række vejledninger om den nye udbudslov. Vejledningerne rummer også en række gode råd og anbefalinger om brugen af de forskellige tildelingskriterier og specifikt om brugen af tildelingskriteriet “omkostninger”. De mest relevante vejledninger er:

Brug af totalomkostninger som tildelingskriterium

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om evalueringsmetoder rummer en række gode råd til, hvordan udbudsmaterialet kan skrues sammen, når tildelingskriteriet “Omkostninger” anvendes. Der er tre ting, der skal behandles som minimum:

  • Angivelse af tildelingskriterium.
  • Beskrivelse af evalueringsmetode.
  • Procedure ved dødt løb.

Nedenfor er eksempelteksten fra vejledningen om evalueringsmetoder gengivet i kursiv. For en mere præcis og detaljeret gennemgang henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om evalueringsmetoder.

Det første skridt har til formål at anføre hvad tildelingskriteriet er, fx med følgende tekst:

  • “Ved evalueringen vil det blive tilbuddet med de laveste opgjorte totalomkostninger, der tildeles kontrakten på opgaven.”

Det andet skridt har til formål at beskrive evalueringsmetoden. Det kan fx ske ved at bruge følgende beskrivelse, som udfyldes med det relevante indhold fx angivelse af hvilke omkostningsposter der indgår, beregningsforudsætninger og vægtning:

  • “[Her beskrives præcist, hvordan de forskellige omkostningsposter (indkøbspris, omkostninger knyttet til anskaffelsen, omkostninger ved at eje eller råde over produktet, forbrugsafhængige omkostninger, omkostninger eller indtægter ved afhændelse af produktet osv.), opgøres eller beregnes.
  • Det skal fremgå af beskrivelsen, hvordan oplysninger i tilbuddene om fx priser, energiforbrug, personaleressourcer, løbende omkostninger, levetider osv.) vil blive anvendt i opgørelsen, hvilke beregningsforudsætninger der vil blive anvendt, og hvordan fx nutidsværdier af fremtidige betalinger beregnes i opgørelsen.
  • Endeligt skal det fremgå, hvordan de forskellige opgjorte omkostningsposter sammentælles i den samlede opgørelse af totalomkostningerne.]”

Det tredje skridt har til formål at beskrivelse proceduren i tilfælde af dødt løb mellem de bydende fx :

  • “I tilfælde af, der måtte være to eller flere tilbud, som har samme laveste opgjorte totalomkostninger, findes vinderen ved en lodtrækning, som foretages af en uafhængig tredjepart.”

Få mere at vide

Der er etableret en række hjemmesider, som indeholder gode råd mv. omkring brugen af totaløkonomi (LCC eller TCO) ved offentlige udbud:

Ofte bliver troværdigheden af totaløkonomiske analyser anfægtet eller de går helt i stå under henvisning til, at der mangler data til at lave analyserne. Men en del af problemet handler nok mere om manglende kendskab til de data, som rent faktisk er tilgængelige, men spredt ud over mange forskellige videnskilder. Datamangel og datakvalitet kan selvfølgelig være en udfordring, men det bør ikke afholde dig fra at gå i gang. Nedenfor kan du finde en beskrivelse af og link til forskellige datakilder, som kan være nyttige, når du vil lave totaløkonomiske analyser.

Værktøjet LCCbyg indeholder en række standardværdier for beregningsforudsætninger, egenskabsdata for bygningsdele (levetider, vedligeholdsprocent og genopretningsprocent), nationale gennemsnitsværdier for forsyningsudgifter og gennemsnitsværdier for renhold, som med fordel kan anvendes. Standardværdierne er fremkommet ved en omfattende gennemgang og sammenstilling af en række videnskilder over en længere periode.Værktøjet LCCbyg indeholder en række standardværdier for beregningsforudsætninger, egenskabsdata for bygningsdele (levetider, vedligeholdsprocent og genopretningsprocent), nationale gennemsnitsværdier for forsyningsudgifter og gennemsnitsværdier for renhold, som med fordel kan anvendes. Standardværdierne er fremkommet ved en omfattende gennemgang og sammenstilling af en række videnskilder over en længere periode.

Grundlaget for disse standardværdier er beskrevet nærmere i det følgende, ligesom du også kan finde en beskrivelse af og link til supplerende datakilder, som kan være nyttige, når du vil lave totaløkonomiske analyser:

  • Generelle beregningsforudsætninger
  • Bygningsdele – levetider, drift/vedligehold og genopretning/udskiftning
  • Inventar og udstyr
  • Forvaltning – skatter, forsikring og administration
  • Forsyning
  • Renhold

Generelle beregningsforudsætninger

Fastlæggelse af de generelle beregningsforudsætninger er afgørende vigtigt for resultaterne af totaløkonomiske beregninger. Tabellen nedenfor giver et overblik over de generelle beregningsforudsætninger, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg.

Generelle beregningsforudsætninger i LCCbyg
Kalkulationsrente Nominelt (ensartet):
Alle år: 5,0 %
Realt (trappemodel for offentlige bygherrer):
1-35 år: 4,0 %
36-70 år: 3,0 %
71- år: 2,0 %
Prisudvikling generelt (nominelt) 2,0 %
Prisudvikling for drikkevand (nominelt) 4,0 %
Prisudvikling for spildevand (nominelt) 7,0 %
Prisudvikling for energi generelt (nominelt) 4,0 %
Prisudvikling for fjernvarme (nominelt) 3,0 %
Prisudvikling for gas (nominelt) 1,5 %
Prisudvikling for flydende brændsel (nominelt) 4,0 %
Prisudvikling for fast brændsel (nominelt) 3,0 %
Prisudvikling for el (nominelt) 3,5 %
Prisudvikling for skatter og afgifter (nominelt) 2,0 %
Prisudvikling for forsikring (nominelt) 5,0 %
Prisudvikling for administration (nominelt) 2,0 %

Se den fulde LCCbyg levetidstabel for For- og hovedprojekt her.

Beregningsforudsætningerne stammer overvejende fra arbejdet bag Trafik- og Byggestyrelsens ”Introduktion til LCC på bygninger”. Kalkulationsrenten eller diskonteringsrenten kan enten angives nominelt eller realt, og den kan være ensartet eller have en trappeform (opadgående eller nedadgående). Den ensartede kalkulationsrente svarer til den kalkulationsrente, som også anvendes i den almene sektor og i certificeringsordningen DGNB, men er dog her angivet nominelt, dvs. inklusiv den generelle prisudvikling (som er på 2,0 %). Den trappeformede kalkulationsrente følger Finansministeriets anvisning for offentlige bygherrer. En lignende trappemodel kendes i øvrigt også fra det engelske finansministerium HM Treasury.

De generelle beregningsforudsætninger for udviklingen af priser for forskellige typer af omkostninger er i vid udstrækning baseret på historiske tidsserier fra Danmarks Statistiks Statistikbanken kombineret med de generelle beregningsforudsætninger, som de bruges i DGNB og den almene sektor.

Bygningsdele – levetider, drift/vedligehold og udskiftning

Levetidsdata for bygningsdele i LCCbyg stammer helt overvejende fra rapporten SBi 2013: 30, som har gennemgået en lang række danske og internationale videnskilder for at kunne etablere en levetidstabel, herunder også hjemmesiden GI’s levetidsberegner (Grundejernes Investeringsfond). Desuden hviler data for drift/vedligehold og genopretning/udskiftning af bygningsdele på arbejde udført i regi af DGNB-ordningen, som har omfattet gennemgang af en række videnskilder, herunder data fra diverse rapporter, den norske stats værktøj LCC-web (tidligere LCProfit ) fra Statsbygg og Forsvarsbygg i Norge samt Molio Prisdata (tidligere kendt som V&S Prisdata).

Der henvises i øvrigt til Molio Prisdata, som er en af mest udbredte og velkendte kilder til prisdata i byggeriet. Molio Prisdata består af en række databaser for nybyggeri og renovering af bygninger og anlæg i Danmark og Grønland. Databaserne rummer drifts- og vedligeholdsprocenter og genopretningsprocenter for en lang række bygningsdele. Den ene database – Bygningsdrift – er direkte rettet mod driftsplanlægning og rummer nøgletal for drift fx for renhold af forskellige typer af bygninger. Navigation i prisdatabaserne kan ske via forskellige løsninger som Sigma Browser eller Sigma Enterprise. For at få adgang til databaserne er det nødvendigt at tegne et abonnement.

Herudover kan du med fordel besøge Landsbyggefonden nøgletalsdatabase, som indeholder adgang til en lang række data om og analyser af knap 600.000 almene boliger baseret på driftsregnskaberne. Det er især værd at bemærke, at Landsbyggefonden årligt offentliggør en husleje- og udgiftsstatistik, som rummer en række nøgletal om bygningsdrift, vedligehold mv. Data er frit tilgængelige.

Ligeledes har foreningen DFM Benchmarking (Dansk Facility Management) etableret et samarbejde omkring benchmarking af drift af alle typer af bygninger, omend fokus er på kontorbygninger. Medlemmerne af foreningen indberetter driftsdata fra deres bygninger til databasen og får til gengæld mulighed for at benchmarke deres bygninger imod andres bygninger. Adgang til data er betinget af medlemskab af foreningen. Generelle data kan dog genfindes i FM-håndbogen af Per Anker Jensen.

Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for bygningsdele, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Tabellen omfatter de seks første SfB-grupper, dvs.:

  • SfB (1) Bygningsbasis
  • SfB (2) Primære bygningsdele
  • SfB (3) Kompletterende bygningsdele
  • SfB (4) Overfladebygningsdele
  • SfB (5) VVS-anlæg
  • SfB (6) El- og mekaniske anlæg

Inventar og udstyr

Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for inventar og udstyr, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Det bør bemærkes, at disse tal kan varierer endog ganske meget afhængigt af hvilket inventar og udstyr, der er tale om. Tallene i tabellen nedenfor skal derfor betragtes med største varsomhed og alene bruges som tommelfingerregler.

Forvaltning – skatter, forsikring og administration

Forvaltningsomkostninger til skatter, forsikring og administration er stærkt afhængige af den lokale kontekst. Skatter, herunder betaling af et eventuelt dækningsbidrag, er direkte knyttet til hvilken kommune ejendommen ligger i. Omkostninger til forsikringer er afhængige af forsikringstype (fx projektansvarsforsikring, rådgiveransvarsforsikring eller bidrag til byggeskadeforsikring) og eventuelle aftaler om rabatter mv. Omkostninger til administration vil bl.a. afhænge af hvilken bygningstype og ejerform, der er aktuel. LCCbyg opererer derfor ikke (endnu) med nogle nøgletal for omkostninger til forvaltning. I mange tilfælde vil omkostninger til forvaltning heller ikke gøre en forskel, når man vil sammenligne to eller flere alternativer, fordi omkostningerne vil være de samme. Der vil dog være situationer, hvor de faktisk kan gøre en forskel fx hvis alternativerne adskiller sig i bruttoareal.

Forsyning

Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for forsyning, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Enhedspriserne tager udgangspunkt i landsgennemsnit.

Den angivne værdi for produktion af el via solceller kan og er blevet diskuteret ganske meget. Den angivne værdi er baseret på de gamle afskrivningsregler (60 øre/kWh de første 10 år og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år). Man kan dog med rette argumentere for, at der i stedet bør anvendes en værdi, som afspejler, at en større eller mindre del af produktionen bruges på stedet. Med en samtidighedsgrad på 80 % kan man i stedet anvende værdien -1,51 kr/kWh, som det fx også anvendes i DGNB-ordningen.

Måske har du brug for at gå yderligere i detaljer med priserne på forsyning eller blot at bruge de lokalt gældende forsyningspriser. Forsyningsomkostninger, især til energi, er som regel vigtige for totaløkonomiske analyser. Hvis du har brug for forsyningsdata knyttet til en specifik geografisk lokalitet, så kan det lokale forsyningsselskab eller kommunen som regel hjælpe dig med oplysninger om pris- og afgiftsstruktur, gennemsnitsforbrug med statistisk spredning mv. via deres respektive hjemmesider. Hvis du har brug for mere generelle oplysninger, så kan følgende videnskilder være en hjælp:

Renhold

Nøgletalstabellen rummer tre tabeller for omkostninger til renhold af terræn, bygninger udvendigt og bygninger indvendigt. Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for renhold af terræn, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Tabellerne er blevet til efter et udredningsarbejde i regi af DGNB-ordningen. Den første udgave af renholdstabellen var alene baseret på en oversættelse af tyske data for forskellige bygningstyper (kontorer, hospitaler og institutioner), som blev tilpasset dansk købekraft mv. I det efterfølgende udredningsarbejde er disse tyske renholdsdata blevet sammenholdt med danske data fra Molio Prisdata, renholdsdata fra den almene sektor og drøftelser med den danske servicebranche af en passende kontostruktur.

Her finder du en samling af konkrete eksempler fra praksis, som viser hvordan totaløkonomiske beregninger kan udføres og anvendes som støtte for beslutningsprocessen på lige fod med en række andre parametre.

Eksemplerne favner vidt – fra overslagsmæssige beregninger i de tidlige faser til detaljerede beregninger i de sene faser af byggeprocessen. Eksemplerne dækker også bredt – fra valg mellem forskellige bygningsdele til analyser af hele bygninger.

Eksemplerne er udarbejdet under InnoBYG-projektet “LCC i hverdagen”.

 

Hvordan kommer man i gang med at lave LCC-analyser, og hvad skal man være særligt opmærksom på, lyder spørgsmålene ofte. Nedenfor er samlet en række gode råd baseret på erfaringer fra InnoBYG-projektet “LCC i hverdagen” og erfaringer fra tidligere aktiviteter.

LCC-analyser kan laves på mange forskellige tidspunkter i en byggesag, med meget forskellige detaljeringsgrad og med fokus på forskellige skalatrin (fx hele bygningen kontra en konkret bygningsdel). Metodikken er den samme uanset hvor eller hvornår, analysen skal udføres, men vil selvfølgelig kræve forskellig indsats afhængig af, hvor langt man er i byggesagen. LCC kan med fordel udføres parallelt med de første økonomiske overslag. På denne måde kan økonomiberegningen formateres tilsvarende, og det bliver nemmere at relatere data til en digital bygningsmodel (BIM). Frem for at tænke i de sædvanlige faser i henhold til fasemodellen, kan du i stedet med fordel tænke på en LCC-analyse som en cirkulær proces, der gennemføres én eller flere gange i løbet af projektet afhængigt af behovet for en stigende detaljering i lighed med Demings model for Plan-Do-Check-Act (PDCA).

Nedenfor kan du finde en række gode råd til, hvordan en LCC-analyse kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde. Du kan også med fordel lade dig inspirere af de mange eksempler i eksempelsamlingen på brug af LCC på forskellige tidspunkter i forløbet og med forskellig detaljeringsgrad. Det bør bemærkes, at rådene ikke kan stå alene, men bør forfølges i sin helhed, hvis ambitionen om at sikre driftsoptimalt byggeri skal realiseres uden at føre til uheldige konsekvenser i form af øgede byggeudgifter uden tilsvarende driftsbesparelser. Hvert råd er beskrevet mere detaljeret længere nede:

  1. Definér formålet med analysen
  2. Fastlæg rammerne for analysen
  3. Fastlæg budget, som dækker både anlæg og drift
  4. Vægtning af LCC i forhold til andre kriterier
  5. Vælg metode og værktøj tidligt
  6. Fastlæg beregningsforudsætninger
  7. Beskriv alternativer, men begræns antallet
  8. Sammenlign den samme funktion
  9. Begræns beregninger til de vigtigste omkostninger
  10. Genbrug data mest muligt
  11. Vurdér brugsscenarier kritisk
  12. Usikre data er en præmis, men ingen hindring
  13. Vurdér resultater med varsomhed
  14. Synlighed og dokumentation, men ingen mirakelkur
  15. Vær vedholdende og følg op følgende
  16. Arbejd strategisk med LCC i virksomheden

Figurerne nedenfor giver et indtryk af, hvor hvert råd især – men ikke udelukkende – finder anvendelse i forhold til Demings model for Plan-Do-Check-Act (PDCA).

PLAN – planlæg LCC-analyser

Det første skridt i en LCC-analyse er at planlægge den, dvs. at definere formålet og rammerne for analysen, at fastlægge et samlet totaløkonomisk budget som sigtelinje for arbejdet og tydeliggøre vægtning og prioritering af LCC i forhold til andre kriterier i beslutningsprocessen.

1. Definér formålet med analysen

En LCC-analyse kan have meget forskellige formål fx at være obligatorisk for visse typer af bygherrer som almene og offentlige bygherrer, levere dokumentation for certificering efter DGNB-ordningen eller fungere som oplæg til beslutningsprocessen sammen med andre beslutningskriterier fx miljøvurderinger (LCA). Det kan have afgørende indflydelse på, hvordan resultaterne af en LCC-analyse bliver anvendt eller ikke anvendt aktivt i processen.

Råd nr. 1: Fastlæg formålet med LCC-analysen, inden byggeprojektet går i gang.

2. Fastlæg rammerne for analysen

Før du går i gang med at lave en totaløkonomisk analyse, skal du have fastlagt rammerne for og formålet med analysen, herunder de tidsmæssige og økonomiske rammer for arbejdet med at lave analyserne. Nogle udbud af byggeopgaver kræver totaløkonomiske vurderinger eller beregninger, men indhold og ambitionsniveau er ikke nærmere beskrevet. Det kan give usikkerhed hos fx rådgivere om, hvilke forventninger bygherren har til deres ydelser. Det er derfor en god ide at fastlægge hvor mange beregninger, der skal gennemføres og på hvilke tidspunkter i løbet af et projekt, og sørge for at skrive det ind i udbudsdokumenter og kontrakter, så alle ved hvad der forventes.

Råd nr. 2: Afstem forventningerne til og rammerne for hvad der skal analyseres og i hvilket omfang, inden byggeprojektet går i gang.

3. Fastlæg budget, som dækker både anlæg og drift

En væsentlig barriere mod at indtænke driften i forbindelse med nybyggeri eller renovering er et fastlåst loft for anlægsbudgettet eller en rigid adskillelse af anlægsbudget og driftsbudget. Resultatet vil ofte være, at driftsoptimale løsninger fravælges. En anden mulighed er at arbejde med et intelligent budgetloft for den samlede ”husleje”, som dækker både anlæg og drift. Det kræver dog, at bygherren aktivt tager stilling til både et anlægsbudget og et driftsbudget i starten af projektet. Både bygherrer og rådgivere er vant til at anvende fx Molio Prisdata til at fastlægge et planlægningsbudget for byggeriet, men prisdatabaserne kan faktisk også bruges til at fastlægge et driftsbudget.

Råd nr. 3: Fastlæg et budget for den samlede huslejeomkostning – dvs. bygherren bør fastlægge både et anlægsbudget for anlægsomkostningerne og et driftsbudget for de løbende driftsomkostninger.

4. Vægtning af LCC i forhold til andre kriterier

LCC kan ikke stå alene som beslutningskriterium, men indgår sammen med andre kriterier i beslutningsprocessen i en samlet afvejning. Det gælder i forhold til arkitektur, indeklima, miljø mv. Eksempelvis vil øgede luftmængder og større vinduespartier med deraf følgende forbedrede dagslysforhold kunne give bedre indeklima og komfort for brugerne, men uden at den økonomiske værdi bliver kvantificeret. Et forbedret indeklima har også en økonomisk værdi, som eventuelt kunne være medregnet i analysen, hvilket i mange tilfælde vil reducere tilbagebetalingstiden betydeligt. Det kan derfor være en fordel at fastlægge tidligt, hvordan LCC-analysen skal vægtes i forhold til andre væsentlige kriterier som fx indeklima og komfort for brugerne. Det kan fx ske i form af en scorings- eller prioriteringsmatrice, hvor de forskellige kriterier er vægtet i forhold til hinanden på forhånd baseret på eksempelvis principperne fra multikriterieanalyser (multi criteria decision analysis MCDA).

Råd nr. 4: Fastlæg prioritering og vægtning af LCC i forhold til andre kriterier på et tidligt tidspunkt.

DO – sådan laves LCC-analyser

Det andet skridt i processen drejer sig om at tage stilling til, hvordan LCC-analyserne skal gennemføres. Det indebærer at vælge metoder og værktøjer, fastlægge centrale beregningsforudsætninger, fastlægge omfanget af beregninger og identificere datakilder.

5. Vælg metode og værktøj tidligt

Der er flere forskellige metoder og værktøjer, som kan anvendes til at lave totaløkonomiske analyser. Metoderne omfatter fx nutidsværdiberegning (NPV), vurdering af afkast (Return on Investment – RoI), rentabilitetsberegning som det kendes fra Bygningsreglementet osv. Desuden findes der forskellige værktøjer som fx det branchefælles LCCbyg udgivet af SBi og Trafik- og Byggestyrelsen, Landsbyggefondens totaløkonomimodel for den almene sektor og diverse interne regneark udviklet fx af rådgivere. Du bør på et meget tidligt tidspunkt – og inden udbud af en byggeopgave – have taget stilling til hvilken metode og værktøj, som kan eller skal bruges til analysen. Hvis bygherren og dennes rådgiver frit overlader valget af metode og værktøj til de bydende i fx en projektkonkurrence eller totalentreprisekonkurrence, så vil resultatet med stor sandsynlighed være et usammenligneligt beslutningsgrundlag.

Råd nr. 5: Drop metodefriheden – vælg metode og værktøj på et tidligt tidspunkt i processen og inden udbud af en konkurrence eller byggeopgave.

6. Fastlæg beregningsforudsætninger

Det næste trin er at fastlægge de generelle beregningsforudsætninger. Fastlæggelsen af disse – især kalkulationsrenten – er altafgørende for resultaterne og dermed for hvilken løsning, der vil blive anbefalet som den totaløkonomisk set bedste løsning over en given beregningsperiode på fx 50 år. Valget af disse beregningsforudsætninger bør således ikke overlades til de enkelte bydende, men bør fastlægges af bygherren. Hvis du ikke har adgang til et bedre sæt af beregningsforudsætninger, så kan du med fordel anvende beregningsforudsætningerne, som de er fastlagt i LCCbyg. Beregningsforudsætningerne bør som minimum omfatte følgende:

  • Beregningsperioden.
  • Kalkulationsrente og prisstigningstakster.
  • Levetider og genopretningsomkostninger.
  • Driftsnøgletal, herunder vedligeholdsomkostninger.

Råd nr. 6: Fastlæg beregningsforudsætninger – brug fx standardværdierne fra LCCbyg.

7. Beskriv alternativer, men begræns antallet

Det næste trin i analysen er at beskrive de alternativer, som du gerne vil sammenligne. Byggeprocessen er en iterativ proces, hvor der kan sammenlignes alternativer på forskellige tidspunkter i byggeprocessen med en stigende grad af detaljering fx:

  • Nybyggeri kontra renovering af eksisterende ejendom i de tidligste faser.
  • Udformning af bygningskrop og valg af hovedbygningsdele i de tidlige designfaser.
  • Detaljerede sammenligninger af konkrete bygningsdele under projektering.
  • Besparelsesforslag under udbud og gennemførelse af byggeriet.

Byggeri har per definition ikke én løsning, men ofte et meget stort antal mulige løsninger. Afhængigt af projektets fasemæssige organisering og detaljering kan man derfor ende med at skulle analysere et meget stort antal alternativer på forskellige tidspunkter igennem de respektive faser af et byggeprojekt. Det kan komme til at koste meget betydelige ressourcer, og beslutningstageren og dennes rådgivere bør derfor nøje overveje hvor mange alternativer, der skal analyseres og på hvilke stadier af projektet.

Råd nr. 7: Beskriv alternativerne, men begræns antallet af alternativer, som du vil regne på. Typisk vil man nøjes med at sammenligne 2-4 alternativer i hver fase.

8. Sammenlign den samme funktion

Næste trin er at tage stilling til hvilke typer af omkostninger, som du vil analysere og regne på. Det er her vigtigt, at analysen af alternativer tager udgangspunkt i ”den funktionelle enhed”, dvs. at to forskellige alternativer skal opfylde den samme funktion. En hyppig faldgrube er, at de to alternativer reelt ikke dækker den samme funktion, eller at der er mere eller mindre skjulte bindinger til andre dele af bygningen, som afføder ekstra omkostninger eller besparelser, der overses. Inden for byggeriet er der mange vekselvirkninger og systemafhængigheder, som ikke nødvendigvis er åbenlyse, når beslutninger skal træffes. For at kunne sammenligne forskellige systemer skal deres funktion være éns. For eksempel vil det som regel være for snævert alene at sammenligne tagdækningsmaterialer (fx tegl, stål, pap eller grønt tag), fordi et tungt tag kræver en stærkere tagkonstruktion for at kunne bære det tunge tag sammenlignet med et let tag.

Råd nr. 8: Sørg for, at alternativerne reelt dækker den samme funktion, og at alle direkte afledede omkostninger og eventuelle besparelser er medtaget.

9. Begræns beregninger til de vigtigste omkostninger

Næste trin er at tage stilling til hvilke typer af omkostninger, som du vil analysere og regne på. Det er nemt at drukne i beregninger, som kræver store datamængder. I nogle situationer kan man klare sig med enkle beregninger fx i form af den simple tilbagebetalingstid på en bygningsdel. Indsatsen bør koncentreres om beregninger af nogle få udgiftsposter, som enten betyder meget for dele af anskaffelsessummen eller for driftsudgifterne. Især kan udgifterne til energi spille en stor rolle for driftsudgifterne, ligesom levetiderne for bygningsdele er af stor betydning. Desuden spiller omkostninger til renhold en meget stor rolle – og som regel en større rolle end omkostninger til forsyning i nybyggeri. Endelig spiller driftsomkostninger til de tekniske installationer, især VVS, en meget betydelig rolle for de samlede driftsomkostninger.

Råd nr. 9: Begræns omfanget af beregninger til de vigtigste omkostninger, som det er muligt at ændre på. Især omkostninger til renhold og energi er vigtige i driftsfasen. Det samme gælder for driftsomkostninger til og levetiden af de tekniske installationer.

10. Genbrug data mest muligt

Det næste trin er at indhente data for de valgte alternativer. I lighed med helt sædvanlige kalkulationer af budgetter skal der indhentes mængder og enhedspriser. Mængderne kan hentes fra fx tegninger, BIM-model eller andet sædvanligt projektmateriale. Dernæst skal der indhentes enhedspriser for hver mængde. Disse kan på sædvanlig vis indhentes fx fra prisdatabaser, kalkulationsprogrammer som Be15, tilbudslister eller egne erfaringstal. Du kan lette arbejdet med den totaløkonomiske analyse, hvis du har lavet en fornuftig opmærkning i en BIM-model til udtræk af fx mængder og på forhånd nøje har overvejet, hvordan du vil opbygge din omkostningsstruktur i tilbudslister, så den i videst muligt omfang matcher eksempelvis levetidstabellen i SBi2013: 30. Især kan du med fordel overveje at knytte LCC-analysen sammen med en miljømæssig vurdering (LCA), så projektet kan optimeres ud fra to vigtige parametre indenfor bæredygtighed på en kvantificerbar måde.

Råd nr. 10: Gør arbejdet med at indhente data så let som muligt ved fx at genbruge data fra andre værktøjer.

CHECK – vurdér usikkerheden

Det tredje skridt handler om at tjekke og vurdere pålideligheden af de gennemførte beregninger. Det kan bla. ske ved at vurdere de opstillede brugsscenarier kritisk, håndtere usikkerhed på systematisk vis og være forsigtig, når der drages konklusioner.

11. Vurdér brugsscenarier kritisk

De driftsøkonomiske konsekvenser afhænger af den forventede brug af en bygning eller bygningsdel. Den forventede brug af bygninger og bygningsdele påvirker de driftsøkonomiske konsekvenser i forhold til fx energiforbrug, renhold og levetid. Det må for eksempel forventes, at behovet for renhold er større i nogle bygningstyper som skoler og daginstitutioner i forhold til boliger. Tilsvarende kan forskellige byggetekniske løsninger have forskellige brugsmæssige konsekvenser, som kunne slå igennem på driftsøkonomien for eksempel forsyning til et produktionskøkken. Det kan således være en god ide at opstille forskellige brugsscenarier og vurdere disses betydning for driftsøkonomien.

Råd nr. 11: Opstil relevante brugsscenarier og vurdér kritisk hvilken betydning disse kan have for driftsøkonomien.

I nogle situationer kan det være ønskeligt at være i stand at give et mere præcist bud på de driftsøkonomiske konsekvenser af forskelle i brugen af bygningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke ændringer det er muligt reelt at kvantificere. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt hvis ikke ligefrem umuligt at kvantificere forskellene i brugsmønstre og de afledte økonomiske effekter heraf, hvorfor det kan være nødvendigt at holde disse ens på tværs af de forskellige alternativer. I andre situationer kan det måske være nemmere at kvantificere forskellene i brugspåvirkninger eksempelvis på en skole i forhold til en bolig.

Hvis det ønskes at gå mere i detaljer med disse forhold, så tilbyder den internationale standard ”ISO 15686 Service Life Planning” en metode til at vurdere levetider, som behandler syv faktorer jfr. nedenstående tabel. Der henvises i øvrigt til selve standarden for nærmere detaljer.

Faktorer knyttet til den iboende kvalitet A Kvalitet af materiale/­komponent Fremstilling, opbevaring, transport, materiale, overfladebehandling
B Design af løsning Indbygning, konstruktiv beskyttelse
C Arbejdets udførelse Kvalitet af arbejde på byggeplads, klimatiske forhold under udførelsen
Faktorer knyttet til eksponering til omgivelserne D Indendørs forhold Aggressivitet af omgivelser, ventilation, kondensation
E Udendørs forhold Højde af bygning, mikroklima, vejrforhold, forurening (trafik mv.)
Faktorer knyttet til påvirkninger som følge af den aktuelle brug F Brugspåvirkninger Mekaniske påvirkninger, kategori af brugere, slid
G Vedligeholdsniveau Kvalitet og frekvens af vedligehold, tilgængelighed

12. Usikre data er en præmis, men ingen hindring

Pålidelige data er en nødvendig forudsætning for at kunne lave totaløkonomiske beregninger, men ofte er en række data ikke til stede. Usikre data er ofte en præmis for totaløkonomiske analyser, men det bør dog ikke få bygherren til helt at afstå fra at lave totaløkonomiske analyser. Derimod er det vigtigt at afveje hvilken usikkerhed, der påføres evalueringen med de forskellige forudsætninger. Bygherren eller dennes rådgivere kan forsøge at håndtere denne usikkerhed ved at:

  • Give et kvalificeret skøn på de manglende data fx ved at bruge principperne om det tre-dobbelte skøn, som det kendes fra successiv kalkulation.
  • Gennemføre en følsomhedsanalyse på nogle få udvalgte parametre fx renten eller levetiden for de vigtigste bygningsdele.
  • Opbygge egne nøgletal fx ved at kræve driftsoplysninger fra leverandører mfl.

Råd nr. 12: Usikre data er en præmis, men ingen hindring, for usikkerhed kan håndteres på systematisk vis fx via principperne om successiv kalkulation, følsomhedsanalyser og opbygning af egne nøgletal.

13. Vurdér resultater med varsomhed

Det næste trin er at vurdere resultaterne og anbefale hvilket alternativ, der bør vælges. Det totaløkonomisk bedste valg svarer til den laveste samlede nutidsværdi over den valgte beregningsperiode. Anbefalingerne kan enten basere sig på en relativ sammenligning af forskellen mellem to eller flere alternativer, en sammenligning med konkrete målværdier (fx fastlagt tidligere i byggeprocessen), tærskelværdier som i fx DGNB-ordningen eller i forhold til et sæt af nøgletal. I nogle situationer vil det være forholdsvist enkelt at sammenligne alternativerne og udpege det bedste alternativ fx hvis der er stor forskel på alternativerne. I andre tilfælde er det noget vanskeligere fx fordi forskellen mellem alternativerne er relativ lille, usikkerheden på data er forholdsvis stor, eller der forekommer flere break-even punkter pga. forskelle i levetider og dermed hyppigere udskiftninger. Det er derfor tilrådeligt at udvise en passende ydmyghed og forsigtighed, når der skal drages konklusioner, uden dermed at forfalde til ikke at ville pege på en ”vinder”.

Råd nr. 13: Udpegning af det bedste alternativ kræver ofte varsomhed, og det vil ofte være nyttigt med supplerende prosa for at forklare anbefalingen.

ACT – før beslutninger ud i livet

Det fjerde og sidste skridt handler om at føre beslutningerne ud i livet – i det aktuelle projekt og i kommende projekter i virksomheden. Frustrationer over manglende resultater og gennemslagskraft er forventelige , for LCC-analyser er ikke nogen mirakelkur, men vær vedholdende for det tager lang tid at skabe forandringer.

14. Synlighed og dokumentation, men ingen mirakelkur

Afslutningsvis gælder det om at føre de gennemførte LCC-analyser ud i livet. I de tidligere beskrevne trin er dokumentation for beregningerne og begrundelser for valget mellem de undersøgte alternativer blevet udarbejdet. Totaløkonomiske analyser kan dokumentere og synliggøre langsigtede økonomiske konsekvenser af valg truffet i dag, men de er ikke en mirakelkur, som kan fjerne modsatrettede økonomiske interesser blandt parterne. En væsentlig barriere mod at handle totaløkonomisk er, at gevinsten ofte høstes af en anden end den, som foretager investeringen eller træffer beslutningen. En anden væsentlig barriere er, at der er stærke økonomiske incitamenter til ikke at handle driftsoptimalt. LCC-analyser kan ikke fjerne disse barrierer, men de kan være med til at synliggøre konsekvenserne for de enkelte parter fx bygherre og bruger, så de i fællesskab kan prøve at finde frem til nogle mere hensigtsmæssige valg.

Råd nr. 14: Totaløkonomiske analyser kan dokumentere og synliggøre langsigtede økonomiske konsekvenser af valg truffet i dag, men forvent ikke mirakler.

15. Vær vedholdende og følg op følgende

Det sidste og vigtigste råd i forhold til selve projektet er at følge løbende op. Det lyder banalt, men er det ingenlunde. Der vil ofte være et kraftigt pres for at omgå en anbefaling, som er fordyrende i anlægsfasen. Selvom der har været et indledende fokus på totaløkonomi i et projekt, så risikerer den totaløkonomiske vurdering at have kun lille betydning for den endelige udformning af byggeriet. Det er derfor væsentligt, at den totaløkonomiske vurdering følges op, når der sker ændringer og ansvarsoverdragelser i projektet. Hvis ikke det sker, er der risiko for, at der blot bliver tale om et alibi-dokument, der udarbejdes for dokumentets egen skyld og ikke skaber værdi til projektet. Også sparerunder ved licitation og under gennemførelse af byggeopgaven kan lede frem til andre og driftsmæssigt dårligere løsninger.

Råd nr. 15: Vær vedholdende og følg løbende op gennem hele projektets forløb, især ved ændringer og ansvarsoverdragelser.

16. Arbejd strategisk med LCC i virksomheden

Det allersidste råd vedrører ikke det konkrete projekt, men retter sig mod at løfte blikket op over det konkrete projekt og i stedet fokusere på virksomheden. Det er godt at komme i gang med LCC-analyser i et konkret projekt og bygge de første erfaringer op, men der skal mere til at skabe en langsigtet udvikling og forankring af totaløkonomiske strategier i en virksomhed.

Råd nr. 16: Arbejd strategisk med LCC i virksomheden, men undervurdér ikke udfordringerne med at føre de anbefalede løsninger ud i livet.

Bæredygtighed

Totaløkonomi for offentlige bygherrer

Totaløkonomi ved støttet boligbyggeri

Generelle vejledninger

Nøgletal