Eksemplet omhandler en helhedsplan for Torpgården i Herfølge. Eksemplet undersøger, hvordan der kan opnås totaløkonomisk balance mellem udgifter og indtægter ved forskelligt omfang af renovering og forskellige huslejestigninger. Ligeledes analyserer eksemplet omkostningerne ved at prioritere de forskellige renoveringsopgaver, således at en eventuel sparerunde kan diskuteres på et oplyst grundlag.

Projektet

Torpgården er en del af Køge almennyttige Boligselskab. Torpgården er beliggende i Herfølge lige udenfor Køge. Boligafdelingen består af rækkehuse i rødsten opført i 1979 og rummer 176 lejemål.

Visionen med Torpgården er, at det skal være et attraktivt sted at bo med tidssvarende boliger, der kan konkurrere med det omkringliggende boligmarked – også på prisen.

Visionen kan deles op i to elementer:

Bokoncept og konkurrencedygtighed

  • Der skal skabes et bokoncept, hvor de eksterne faktorer som skole, institutioner og indkøb i højere grad integreres sammen med det omkringliggende byområde.

Klimavenlig energiprofil

  • Målsætningen er at arbejde for en klimavenlig profil, som går hånd i hånd med ansvaret for økonomisk bæredygtighed, dette gælder såvel afdelingen som beboeren.

Til udførelsen af dette er udarbejdet en helhedsplan for området.

Formål

Da huslejeniveauet for Torpgården i forvejen ligger højere end gennemsnittet i de 5 andre Herfølgeafdelinger, er det ikke attraktivt at finansiere renoveringen med husleje stigninger. Ligeledes er det heller ikke realistisk, eftersom renoveringen beløber sig til cirka 108 mio. kr. i anskaffelsessum, efter at støttemidler er trukket fra.

Der analyseres fire scenarier:

  • Scenarie 1: Indtægt fra en huslejestigning, hvor alle renoveringsopgaver gennemføres.
  • Scenarie 2: Indtægt fra en huslejestigning med samme beløb, men der prioriteres efter hvilke renoveringsopgaver, der er mest nødvendige.
  • Scenarie 3: Indtægter fra en større huslejestigning og endnu en sparerunde.
  • Scenarie 4: Samme sparerunde som i scenarie 3, men der analyseres på, hvor stor en huslejestigning det er nødvendig for at finansiere renoveringen.

Metode og forudsætninger

Beregningsperiode: 50 år

Data for levetider i LCCbyg er benyttet på samtlige materialer.

Der er beregnet med realrente og faste priser.

Version LCCbyg 3.0.13 med skabelon for almene boliger med SfB.

På baggrund af tilstandsrapporten er det anbefalet at skifte undertaget inden for 5 år. Det er ligeledes anbefalet, at der udskiftes vinduer, døre og lette facader, som er udført som sammenbyggede enheder af træ, da vinduerne med tiden har fået en del sprækker og dårlig funktion.

Ud fra anbefalingerne fra tilstandsrapporten fravælges i scenarie 2 de øvrige bygningsdele, som indebærer udskiftninger af belægninger på terræn.

I scenarie 3 fravælges både øvrige bygningsdele og ydervægge; dvs. renovering af lette facader.

Den nuværende husleje i Torpgården er på 914 kr. pr. m2 pr. år. Analysen i scenarie 1 og 2 er udført med en husleje stigning på 100 kr. pr. m2 pr. år, så den fremtidigt vil være 1.014 kr. pr. m2 pr. år. Dette giver en løbende indtægt per år i begge scenarier på 1.283.000 kr. I scenarie 3 er huslejestigningen på 120 kr. pr. m2 pr. år, som giver en løbende indtægt per år på 1.539.600 kr. I scenarie 4 undersøges forskellige huslejestigninger, indtil der er balance mellem udgifter og indtægter på længere sigt.

Derudover er der i projektet en støtte på 12.356.497 kr., som er medregnet i alle scenarier.

Resultater

Resultaterne for LCC-beregningerne er vist nedenfor:

Tabel 1: Nutidsværdier for de fire scenarier.

Tabel 2: Gruppeomkostninger for de fire scenarier.

Figur 1: Hovedomkostninger for de fire scenarier.

Figur 2: Opsummerede nutidsværdier for de fire scenarier.

Diskussion

Det primære fokus i denne analyse har været størrelsen på stigninger i lejeindtægter og prioriteringen af udført renoveringsarbejde. Ved at hæve huslejen med 120 kr. pr. m2 pr. år og fravælge forbedringer af udendørs områder og udskiftninger af lette facader, ændres nutidsværdien fra 59 mio. kr. i scenarie 1 til en nutidsværdi på 16 mio. kr. i scenarie 3, altså en reduktion på 43 mio. kr.

Hvis huslejestigningen på 100 kr. pr. m2 pr. år fastholdes, og det kun er de udendørs arbejder, der fravælges, falder nutidsværdien med næsten 20 mio. kr. Det er dog stadig mange penge, der skal finansieres af boligafdelingen.

Eftersom huslejen i Torpgården i forvejen ligger højt, er det nødvendigt at overveje udlejningsmuligheder efter renoveringen. Scenarie 4 viser, at der skal en huslejestigning på 175 kr. pr. m2 pr. år til for at gøre renoveringen, hvor udendørs områder og facadeudskiftninger er sparet væk, rentabel. Denne analyse kan give et indblik i, hvilken betydning en eventuel besparelse kan have, og hvilke besparelser der er mest rentable at foretage, samt hvor stor en huslejestigning det vil kræve for at finansiere renoveringen.

Som det ses i resultatafsnittet, så kan der produceres forskellige grafer og tabeller, som kan danne et grafisk overblik over, hvor de største udgiftsposter ligger, hvordan udgifterne til de forskellige bygningsdele fordeler sig og en grafisk visning af de opsummerede nutidsværdier.

Konklusion

Det kan konkluderes, at selv med en huslejestigning på 120 kr. pr. m2 pr. år er der stadig store udgifter, som boligforeningen skal finde via drift eller andre steder for at kunne foretage renoveringen. Fravælges de udendørs forbedringer kan der spares 20 mio. kr. i nutidsværdi med en huslejestigning på bare 100 kr. pr. m2 pr. år.

Analysen viser, hvad eventuelle huslejestigninger har af betydning for omfanget af udført renoveringsarbejde. Ligeledes kan den totaløkonomiske analyse være et nyttigt værktøj ved eventuelle sparerunder i forbindelse med finansieringen af renoveringen.

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at denne analyse er udarbejdet i et specialkursus af en studerende og dermed blot fokuserer på enkelte omkostninger. Dette er altså blot et eksempel på, hvordan LCCbyg kan benyttes ved lignende projekter.

Erfaringer og gode råd

LCCbyg er et let og overskueligt program, som hurtigt giver et billede af, hvad en given renovering af denne størrelse koster i det lange løb. Økonomien var på et meget detaljeret stadie, da denne totaløkonomiske analyse blev udført. En fremadrettet anbefaling kunne derfor være at benytte værktøjet noget tidligere, så forskellige scenarier kan afprøves og indgå i beslutningsprocessen. Ligeledes kan det benyttes som et prioriterings- og designværktøj set i forhold til hvilke materialer, der vælges i renoveringen.

Eksemplet er udarbejdet af en studerende fra DTU i forbindelse med et specialkursus omhandlende Totaløkonomiske overvejelser ved renovering, mens hun var ansat i AI.
Dette eksempel er udarbejdet af: AI Arkitekter & Ingeniører tegner skoler, boliger, hoteller og erhverv, der fremmer bæredygtige, energirigtige løsninger. Vi er ca. 100 kreative og visionære medarbejdere og vores mål er at designe og udvikle det enkle samt værdiskabende arkitektur. AI har i over 50 år arbejdet med bæredygtighed. Ikke fordi det er nemt, men fordi det giver mening. Derfor arbejder vores arkitekter og ingeniører tæt sammen i Grønne Teams AI, så vi sikrer, at bæredygtigheden er tænkt ind i designet fra start. Derfor arbejder vi med Grønne Standarder AI, så vi får et godt greb om de grønne løsninger uanset størrelsen på projektet.
AI Arkitekter & Ingeniører Refshalevej 147 • 1432 København K • ai@ai.dk • T+45 32 68 08 00 Kontaktperson: Flemming L. Kristensen • flk@ai.dk • T+45 30 76 52 93 Link til hjemmesiden AIs hjemmeside
  • Fakta
  • BYGHERRE: Køge almennyttige Boligselskab
  • ADRESSE: Torpgården, 4681 Herfølge

  • AKTØRER:

    • AI Arkitekter & Ingeniører
    • Køge kommune 



Eksemplet omhandler udarbejdelsen af en foreløbig helhedsplan for Værebro Park. Eksempler undersøger, hvordan LCCbyg kan benyttes til at prioritere forskellige tiltag til helhedsplanen. Dermed kan de fremadrettede beslutninger tages på et oplyst grundlag med totaløkonomiske overvejelser.

Figur 1. Værebro Park.

Projektet

Værebro Park ejes af Gladsaxe Almennyttige Boligselskab (GAB). Værebro Park er opført i 1967 og består af otte etagehuse i letbeton, hvoraf Blok 1-3 har 8 etager og Blok 4-8 har 4 etager med i alt 1.345 lejemål. Værebro Park er beliggende nordvest for Gladsaxe og vest for Bagsværd med Smørmosen og Fedtmosen mod syd.

I forbindelse med bearbejdelse af bruttoliste og udarbejdelse af foreløbig helhedsplan for Værebro Park i Gladsaxe Kommune, er der udarbejdet en metode, som inddeler området i tre niveauer. De tre niveauer er vist i figur 2.

Figur 2: Hvorledes Værebro Park placerer sig i Gladsaxe kommune og i Bagsværd.

Ønsker til forbedringer i området er dernæst sorteret på de forskellige niveauer:

  1. Bydel
  2. Boligafdeling
  3. Boliger

Forbedringerne er opdelt efter prioriteter, hvor der skelnes mellem prioritet A, B, C og F. Prioriteterne er fordelt efter anslået restlevetid for bygningsdelen.

Formål

Formålet med denne analyse er at komme med forskellige forslag til, hvordan man i udarbejdelsen af helhedsplanen kan benytte LCCbyg til at prioritere hvilke tiltag, der kan inddrages i de forskellige niveauer.

Metode og forudsætninger

I denne analyse kigges kun på niveau 3, som omhandler boliger og boligtyper. Ligeledes kigges der kun på bygning 1-3, som omfatter højhusene og bygning 4-8, som omfatter de lave blokke.

Analysen bruges dermed ikke til at vælge et alternativ fremfor et andet, men mere som et prioriteringsværktøj til det videre forløb i udarbejdelsen af helhedsplanen. Følgende scenarier analyseres:

  • Scenarie 1. Alle prioriteterne tages med, med udførelse i år 0.
  • Scenarie 2. Det er kun prioritet A og B, der tages i betragtning.
  • Scenarie 3. Bygningsdelene i kategori B, C og F sættes til først at skulle skiftes efter deres anslåede restlevetid er udtjent.

Beregningsperiode: 50 år

Data for levetider i LCCbyg er benyttet på samtlige materialer.

Der er beregnet med realrente og faste priser.

Version 3.0.13 af LCCbyg med skabelon for almene boliger med SfB.

Resultater

Resultaterne for LCC-beregningerne er vist nedenfor:

Tabel 1: Nutidsværdi for de tre scenarier.


Tabel 2: Gruppeomkostninger for de tre scenarier.


Figur 3: Hovedposter for de tre scenarier.


Figur 4: Opsummerede nutidsværdier.

Diskussion

Denne analyse er ikke udført for at vælge et alternativ frem for et andet, men nærmere for at give at billede af hvad der totaløkonomisk giver mest mening for boligforeningen at gøre i forhold til de fremtidige budgetter i helhedsplanen. Det er klart at scenarie 1, hvor alle renoveringsarbejder er inkluderet, er det dyreste.

Ved scenarie 2, hvor det kun er prioritet A og B, som er medregnet, ses det, at der kan opnås en besparelse på næsten 370 mio. kr. i nutidsværdi. Dette er dog ikke det mest realistiske scenarie, da man i sidste ende nok alligevel vil ende med udgifterne til prioritet C og F, når deres estimerede restlevetid er udtjent.

Det ses dog også at i scenarie 3, hvor alle renoveringsarbejder er medtaget, men sat til udførelse efter endt restlevetid, hvilket for nogle bygningsdele er 10 år, er der en besparelse på næsten 160 mio. kr. i nutidsværdien. Ved at udføre arbejdet over 10 år, er der altså en stor besparelse at hente. Dette gør sig ligeledes gældende for vedligehold og genopretning, hvor der er henholdsvis ca. 45,5 mio. kr. og 9 mio. kr. at spare ved at fordele udgifterne over en 10-årig periode.

Da der netop er tale om en helhedsplan, er dette et spændende scenarie at tage med videre, da nogle af bygningsdelene netop har en længere restlevetid end andre.

Som det ses i resultatafsnittet, så kan der produceres forskellige grafer og tabeller, som kan danne et grafisk overblik over, hvor de største udgiftsposter ligger, hvordan udgifterne til de forskellige bygningsdele fordeler sig og en grafisk visning af de opsummerede nutidsværdier.

Konklusion

Dette er blot tre scenarier af mange, som kan testes for denne renoveringsplan. Da det netop drejer sig om en helhedsplan, skal alle bygninger og de før nævnte niveauer tænkes ind i processen, men en analyse som denne synliggør, hvilke konsekvenser forskellige valg kan have. I dette tilfælde kan der i det videre forløb med udarbejdelse af helhedsplanen undersøges, om man skal lade bygningsdelene udtjene deres antagede restlevetid, eller om man skal finde alle pengene fra start for derved at undgå eventuelle ekstra udgifter til udskiftning ved tidligere endt levetid. Alle scenarierne skal tages med i overvejelserne. De valg, der tages, kan have konsekvens for beboerne i form af huslejestigninger, eller for boligselskabet der eventuelt skal søge flere penge til projektet. Uanset hvad er det essentielt at kunne begrunde valgene, hvilket udregninger som disse understøtter.

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at denne analyse er udarbejdet i et specialkursus af en studerende og dermed blot fokuserer på enkelte omkostninger. Dette er altså blot et eksempel på, hvordan LCCbyg kan benyttes ved lignende projekter.

Erfaringer og gode råd

Netop til udarbejdelse af helhedsplaner hvor mange beslutninger skal træffes, heraf flere langsigtede, er LCCbyg et godt værktøj, da det giver mulighed for at variere udgifter over en årrække i takt med at renoveringen finder sted. Dermed er det muligt at få et langsigtet billede af omkostningerne, herunder en eventuel etapevis gennemførelse af helhedsplanen.



Eksemplet er udarbejdet af en studerende fra DTU i forbindelse med et specialkursus omhandlende Totaløkonomiske overvejelser ved renovering, mens hun var ansat i AI.


Dette eksempel er udarbejdet af:

AI Arkitekter & Ingeniører tegner skoler, boliger, hoteller og erhverv, der fremmer bæredygtige, energirigtige løsninger. Vi er ca. 100 kreative og visionære medarbejdere og vores mål er at designe og udvikle det enkle samt værdiskabende arkitektur. AI har i over 50 år arbejdet med bæredygtighed. Ikke fordi det er nemt, men fordi det giver mening. Derfor arbejder vores arkitekter og ingeniører tæt sammen i Grønne Teams AI, så vi sikrer, at bæredygtigheden er tænkt ind i designet fra start. Derfor arbejder vi med Grønne Standarder AI, så vi får et godt greb om de grønne løsninger uanset størrelsen på projektet.

AI Arkitekter & Ingeniører
Refshalevej 147 • 1432 København K • ai@ai.dk • T+45 32 68 08 00

Kontaktperson: Flemming L. Kristensen • flk@ai.dk • T+45 30 76 52 93

Link til hjemmesiden
AIs hjemmeside






  • Fakta


  • BYGHERRE: Gladsaxe Almennyttige Boligselskab (GAB)

  • ADRESSE: Værebrovej 2 – 154, 2880 Bagsværd


  • AKTØRER:

    • AI Arkitekter & Ingeniører
    • Gladsaxe Kommune





Eksemplet omfatter energirenovering af en større kontorbygning. Det belyser inddragelsen af totaløkonomiske overslag tidligt i designfasen ved hjælp af LCCbygs standardskabeloner for de tidlige faser. Det peger på, at det er nemt at anvende LCCbyg i de tidlige faser, men der er også en række ikke energiøkonomiske fordele (non energy benefits – NEB), som ikke er behandlet.

Projektet

Nærværende eksempel omfatter renoveringen af en større kontorbygning. Kontorbygningen rummer en række centrale funktioner, herunder kontorfunktioner samt kantine med produktionskøkken. Formålet med renoveringen er at skabe bedre forhold for de ansatte i bygningen ved bl.a. at forbedre dagslys- og indeklimaforholdende i bygningen. I forbindelse med renoveringen udføres der totaløkonomiske beregninger for forskellige energiforbedrende renoveringsscenarier. Bygningen er opvarmet med naturgas.

Formål

Der udføres totaløkonomiske beregninger for nedenstående scenarier for at finde frem til den meste hensigtsmæssige løsning:

  • 1. Eksisterende forhold (til sammenligning)
  • 2. Udskiftning af facadevinduer inklusiv montering af solafskærmning
  • 3. Opdatering af ventilationssystem
  • 4. Udskiftning af belysning til LED
  • 5. Kombination af renoveringstiltag 2, 3 og 4

Der er valgt udelukkende at fokusere på energiforbedrende tiltag, som ligger inden for renoveringsbudgettet. Alle ikke-energiforbedrende tiltag (non energy benefits) er ikke inkluderet i den totaløkonomiske beregning.

Metode og forudsætninger

Priser er enten hentet fra producenten eller fra V&S prisdata. LCCbyg er anvendt til at opstille de totaløkonomiske scenarier. Der er anvendt følgende beregningsforudsætninger:

  • Beregningsperiode: 50 år
  • Levetid for ramme/karm af træ/alu: 60 år
  • Levetid for ruder: 25 år
  • Levetid for ventilationssystem: 25 år
  • Levetid for solafskærmning: 25 år
  • Levetid for belysning: 25 år
  • Vedligehold af eksisterende facadevinduer: 11.700 kr/år
  • Vedligehold af eksisterende ventilationssystem: 150.000 kr/år
  • Genopretning af eksisterende ventilationssystem: 1.000.000 kr.
  • Vedligehold af eksisterende belysning: 8816 kr/år
  • Genopretning af eksisterende belysning: 1.102.000 kr.
  • Pris for naturgas: 0,43 kr/kWh (4,76 kr/m³)
  • Pris for el: 0,75 kr/kWh

Forudsætningerne ved de eksisterende forhold er summeret nedenfor:

De eksisterende energiforbrug er baseret på målinger fra 2016:

  • El: 1.088 MWh
  • Naturgas: 126.790 m³

I beregningen anvendes de energibesparelser for de enkelte renoveringstiltag, som den rådgivende ingeniør på projektet har beregnet, og som fremgår af nedenstående tabel.

Tiltag

 

Energibesparelse, varme

kWh/år

Energibesparelse, el

kWh/år

Udskiftning af facadevinduer + solafskærmning

21.727

15.000

Opdatering af ventilationssystem (alene)

0

174.080

Opdatering af ventilationssystem (kombination)

0

73.440

Udskiftning af belysning til LED

0

167.504

Resultater

Resultaterne fra LCCbyg fremgår af nedenstående figur. Figuren illustrerer, at scenarie 4 med udskiftning af den eksisterende belysning til LED er det mest rentable renoveringstiltag. De totaløkonomiske resultater skal dog opvejes i forhold til den merværdi, som de enkelte tiltag også skaber. Udskiftning af vinduerne kan eksempelvis medføre bedre dagslysforhold, mens en opdatering af ventilationssystemet kan medføre en forbedret luftkvalitet i bygningen.

Konklusion

De totaløkonomiske beregninger er udført på opfordring af bygherren og er blevet inddraget aktivt og tidligt i designfasen, som input til beslutningsprocessen. Der er endnu ikke valgt en endelig løsning i projektet.

Erfaringer og gode råd

Det har været nemt at benytte LCCbyg i de tidlige faser og godt med faseinddelingen i LCCbyg, der er med til at reducere antallet af nødvendige indtastninger. I dette tilfælde var det ikke det billigste tiltag, der havde bedst totaløkonomi, hvilket i sig selv er interessant.

Dog kan LCC-analyser ikke stå alene, da der ofte vil være en række NEBs, som også skal medtages i den samlede vurdering af ”værdi-tilvæksten” i valg af tiltag.

Det kan være gavnligt at foretage nogle simple parametervariationer for de enkelte scenarier for at undersøge om for eksempel vedligehold eller levetid har stor betydning for det samlede resultat. Det samme bør undersøges omkring rente-forudsætninger, der nøje bør gennemgås med bygherren i forbindelse med beregning.



  • Fakta


  • BYGHERRE: Anonym


  • ARKITEKT: Arkitema


  • UDBUDSFORM: Totalrådgivning




Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Eksemplet er udarbejdet af:

Arkitema Architects tegner og opfører byggerier for at skabe de bedste arkitektoniske rammer for mennesker. Vores tilgang til arkitekturen har rødder helt tilbage til tegnestuens oprindelse i 1969, hvor vi igennem årene har opbygget en solid erfaring og ekspertise inden for arkitektfaget.Vi lever os ind i stedet, tager højde for samfundets behov – og vi er altid i dialog med bygherren, brugeren og vores samarbejdspartnere. Således vokser arkitekturen ud af summen af opgavens mange forskellige interessenter, og i denne proces sikrer vi et både bygbart, brugbart, bæredygtigt og æstetisk værk, der gør en forskel for mennesker. Vi kalder det People in Architecture.

Vi leverer lokalt forankrede og højt specialiserede ydelser lige fra de første spæde tanker og idéer om et projekt, frem til det færdige byggeri er i drift. Vores viden, kompetencer og ydelser organiseres i Arkitema Architecture og Arkitema Consulting.

I Arkitema Architecture arbejder vi i alle skala inden for arkitekturen. Men vi har specialiseret vores faglighed inden for seks markedssegmenter: Bolig, Erhverv, Sundhed, Læring, Kultur og Urban. Tilsammen udgør de seks segmenter grundlaget for den moderne, skandinaviske by.

Arkitema Consulting er en integreret del af vores arkitektvirksomhed. Her leverer vores fagspecialister ydelser og rådgivning inden for byggeledelse, bæredygtighed, aktørinvolvering, BIM og bygherrerådgivning.

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969. I dag er tegnestuen en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 12 danske partnere, en svensk partner, to norske partnere og 500 medarbejdere fordelt på kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Frederiksgade 32 • DK-8000 Aarhus C • T +45 7011 7011 • info-danmark@arkitema.dk

Arkitemas hjemmeside






Eksemplet omhandler renovering af og tilbygning til en kommunal folkeskole, nemlig Brønshøj Skole i København. Proces, metode og forudsætninger er fastlagt på forhånd af bygherren Københavns Ejendomme (KEjd), idet KEjd kræver, at der anvendes et særligt værktøj kaldet ”Projektberegneren”, som KEjd selv har udviklet. Eksemplet omfatter beregninger af LCC på henholdsvis gulve og indvendige vægge. I begge tilfælde er den dyrere, men materialemæssig set ”bedre” løsning blevet valgt.

Projektet

Projektet “Brønshøj Skole” omfatter renovering og tilbygning af Brønshøj Skole, mens skolen er i drift. Tegnestuerne Vandkunsten og COBE vandt 1. præmie i en tilbudskonkurrence i 2013.

Brønshøj Skole står overfor forandring og nye muligheder. Med bydelens udvikling indfinder der sig i dag et behov for at udvide skolen fra 3 til 4 spor, samtidig med at man får integreret indskolingsdelen, der førhen var placeret i en mindre filial-bygning afsondret fra hovedbygningen. Med denne bygningsomdannelse og -udvidelse opstår potentiale til at opdatere bygningens lokaler og uderum, så de er tidssvarende med hensyn til pædagogiske og sociale værdier, men er også en udfordring med at skabe en tilbygning, der indskriver sig i bygningens, kvarterets og bydelens sammenhæng på en god måde.

En af visionerne for Brønshøj Skole er at skabe en samlet skole, hvor nyt og gammelt indgår i en arkitektonisk, rumlig og funktionel helhed, der understøtter det sociale fællesskab og en interaktion på tværs af nyt og gammelt. Det indvendige af tilbygningen er udformet som en serie af nært forbundne ”verdener” og rumligheder, der fortolker Brønshøjs ”villa-skala” og samtidig skaber oplevelsesmæssig nedskalering og forskellige intime rum i den store skole.

De mange nye faglokaler er organiseret omkring store grønne lysgårde under en ny hævet skolegård. Visuelt bindes rummene sammen af ét arkitektonisk greb – et samlende facadebånd, som omsvøber bygningen og skaber en samlet skole. Facadebåndet favner forskellige egenskaber – det agerer samtidig som solafskærmning, muliggør klatreplanter, integrerer værn på terrasser og skolegård, skaber ind- og udgange samt opgange til skolegården.

Formål

Bygherren KEjd krævede anvendelsen af LCC i planlægningen på bygningsdelsniveau. Fra rådgiverside blev LCC anvendt for at argumentere for anvendelsen af materialer med højere æstetisk kvalitet og levetid, som skulle vægtes op mod en højere anlægsudgift.

Fokusområderne i LCC-analyserne var rettet mod de indvendige overflader, herunder gulve og vægbeklædning.

Metode og forudsætninger

Proces, metode og forudsætninger var fastlagt på forhånd, idet bygherren KEjd krævede, at der blev anvendt et særligt regneark som værktøj kaldet ”Projektberegneren”, som KEjd selv har udviklet.

LCC blev anvendt i projektforslaget på samme tidspunkt, hvor også anlægsøkonomien blev beregnet. Motivationen til at anvende LCC kunne dog primært findes i KEjd’s krav om anvendelsen af LCC under planlægningen. Især det første eksempel (gulve) viser, at LCC eventuelt kunne have været mere til gavn i en tidligere fase for at kvalificere yderligere materialer.

Resultater

Gulve

To mulige alternativer til gulve blev undersøgt mht. LCC:

  1. Linoleum
  2. Stavparket

Linoleumsgulvets levetid regnes til ca. 20-50 år, mens stavparket har en forventet levetid på 50-100 år. Arealet udgør ca. 830 m².

Linoleumsgulvet viste sig at være den økonomisk billigste variant med hensyn til både anlægssum og totaløkonomi. Stavparket er i anlægssummen ca. 40 % dyrere end linoleumsgulvet set over 30 år (standardberegningsperioden), mens nutidsværdien af stavparket ligger ca. 12 % over linoleum. På årsbasis udgør forskellen ca. 25.000 kr/år.

Detaljerne i beregningerne kan ses her: Brønshøj_Skole_LCC_gulve

Vægbeklædning, indervægge

To mulige alternativer til indervægge blev undersøgt mht. LCC:

  1. Standard gipsvæg
  2. Krydsfinerbeklædning

Arealet er opgjort til ca. 2.600 m².

Anlægsøkonomisk er begge løsninger omtrent lige dyre, om end krydsfinerbeklædningen ligger ca. 2 % højere i anlægsomkostning.  Totaløkonomisk set er krydsfinerbeklædningen den billigste variant, idet driftsomkostninger kun udgør ca. 60 % af omkostningerne for gipsbeklædningen. Der skal tilføjes, at vedligeholdelsesomkostningerne for gipsvæggen er antaget forholdsvis lavere, idet der er tale om en skolebygning (der antages maling af indervægge med et interval på 15 år i beregningen). På årsbasis udgør besparelsen ved valget af krydsfiner ca. 15.000 kr/år.

Detaljerne i beregningerne kan ses her: Brønshøj_Skole_LCC_indv-vægge

 

Konklusion

I begge tilfælde er den dyrere, men materialemæssig set ”bedre” løsning blevet valgt.

Gulve: For stavparket var det især den lange levetid, som var relevant for beslutningen. Begge løsninger kræver en omfattende vedligeholdelse én gang om året, hvor dog stavparket er klart dyrere (op til en faktor 4). Alligevel er det interessant, at den kortere levetid på linoleum (antaget 37,5 år) er en faktor i en skolebygning, da udskiftning af gulve vil medføre mange andre følgeomkostninger og forstyrre driften i en længere periode. Desuden er stavparket æstetisk set en bedre løsning og er ”stærk identitetsgivende”, hvilket forventes at have en positiv social effekt.

Vægbeklædningen: Krydsfiner blev valgt både af økonomiske og æstetiske grunde. Anlægsøkonomien er næsten éns, og driftsomkostninger taler klart for, at krydsfiner vil være den økonomisk set bedre løsning. Krydsfineroverfladerne er desuden identitetsgivende for en skolebygning, og det vurderes også, at indeklimaet vil blive påvirket positivt af materialet.

Erfaringer og gode råd

Erfaringerne fra projektet peger på følgende erfaringer og gode råd:

  • LCC kan med fordel anvendes tidligere i processen.
  • Større fokus på levetider i forskellige anvendelsesscenarier med meget forskellige brugspåvirkninger (skole!).
  • Bedre kortlægning af faktiske udskiftningsomkostninger af en bygningsdel – hvilke andre bygningsdele eller processer bliver påvirket?



  • Fakta


  • BYGHERRE: Københavns Ejendomme (KEjd), nu Byggeri København


  • ADRESSE: Klintholmvej 5, 2700 Brønshøj

  • AREAL: Projektet omfatter ca. 6.400 m² renovering og ca. 4.800 m² nybyggeri. Desuden skal skolen udvides med otte nye basisrum, tre gymnastiksale, diverse faglokaler og et fællesrum.


  • BUDGET: Ca. 180 mio. kr.


  • TIDSPLAN: Forventes færdigt i 2017


  • UDBUDSFORM: Fagentreprise


  • AKTØRER:

    • Arkitekt: Vandkunsten (totalrådgiver) med COBE
    • Ingeniør: Orbicon
    • Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen Landskab
    • Konsulent: Learning Spaces
    • Entreprenør: Skjøde & Knudsen





Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

Hos Vandkunsten har vi fokus på mennesker. Boliger, bygninger og byer udgør rammerne om den menneskelige gøren og laden. Det kan måske lyde højstemt, men vi forbeholder os retten til at tro og mene, at god arkitektur evner at gøre samfundet til et bedre sted at leve. Dermed ikke sagt, at arkitektur skal larme. Vores arkitektur skriger sjældent til himlen, men den åbner for dialog med de mennesker og fællesskaber, der indtager den.

Gennem 45 år har vi udfordret byggeriets rutiner og til stadighed forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål. Arbejdet begynder altid med historien, med udgangspunktet. Arkitekturen skal formes af det bestående og vende sig mod mennesker.

Vandkunsten beskæftiger sig med hele arkitektfagets faglige bredde. Vi bygger boliger og arbejder med alt fra landskabs- og byplanlægning til bebyggelsesplaner, byfornyelse og bygningsrenovering af både bolig- og erhvervsbyggeri. Desuden har vi lang tradition for at løse arkitekturopgaver for sociale og kulturelle institutioner.

Vores geografiske virkefelt er først og fremmest Skandinavien og Nordeuropa.

Vandkunsten har eksisteret siden 1970, og vores egen fortælling er i høj grad formet af samfundet omkring os. Gennem vores arbejde har vi dog selv fået lov til at bidrage til den større historie om dansk arkitektur

Krudtløbsvej 14 • DK-1439 København K • (+45) 32 54 21 11 • vandkunsten@vandkunst.dk

Vandkunstens hjemmeside






Eksemplet omhandler renovering af 1.001 almene boliger i Albertslund Syd. Rådgiveren på projektet har grundigt analyseret fem alternative løsninger med forskellige profiler for pengestrømme fordelt på henholdsvis anlæg og drift. Trods de grundige analyser og de bedste intentioner endte det alligevel med, at den anlægsøkonomisk billigste løsning blev valgt.

Projektet

Wissenberg/Vandkunsten vandt 1. præmie i projektkonkurrence om helhedsplan for bymæssig transformation af gårdhusene i Albertslund Syd.

Gårdhusene i Albertslund Syd hører til generationen af tæt/lav-storskalabebyggelser, der skød op i forstæderne i 1960’erne. Et industrialiseret og ensartet byggeri i en teknisk kvalitet, som det desværre har været nødvendigt at renovere flere gange. Som led i en projektkonkurrence banede Wissenberg/Vandkunsten vejen for en ny renoveringspraksis ved at tilføre både bæredygtighed og autonomi til gårdhusene.

Wissenberg/Vandkunstens vinderforslag sigtede mod at ’forandre for at bevare’. Her er altså primært tale om ændringer i den landskabelige bearbejdning og gøre byrummene tilgængelige for nye aktiviteter. Leverancen indeholder et omfattende forslagsmateriale, der lader det være op til boligselskab og lejere at plukke mellem de forskellige forslag og koordinere de endelige løsninger.

Foto: Torben Eskerod.

Foto: Torben Eskerod.

Med 1.001 huse, der skal gennemrenoveres, har Wissenberg/Vandkunsten først afprøvet løsninger i en række prøvehuse. Vandkunsten betragter gårdhusenes renovering som en potentiel mulighed for at markere intet mindre end et vendepunkt i større almene renoveringer og i dansk byggeskik generelt, fordi der her er chancen for at bygge og ombygge med en affaldsproduktion til følge, der er markant mindre end traditionelt. Renoveringen af de 1.001 boliger løber frem mod 2020  som led i en 10-årig masterplan for Albertslund Syd.

Foto: Torben Eskerod.

Formål

Konkurrencen er blevet tilrettelagt af projektteamet med et stærkt fokus på bæredygtighedsparametrene miljø og økonomi, som – efter eget ønske – skulle eftervises kvantitativt (vel at mærke før DGNB blev etableret).

I et renoveringsprojekt er der tit en hel vifte eller et katalog af forskellige muligheder, som opstår under designprocessen. Løsningerne og de resulterende indgreb har forskellige skalaer, og det giver derfor mening at lave en forhåndsvurdering af løsninger med hensyn til forskellige parametre som fx anlægsøkonomi, LCC, LCA, energibehov, kulturel værdi og sociale aspekter.

Et særligt forhold ved projektet var, at der skulle genanvendes materialer fra de eksisterende bygninger i stor stil, samt at designet for de renoverede og/eller nye bygningsdele skulle følge principperne for ”Design for disassembly” også med henblik på den totaløkonomiske effekt dette måtte have i et fremtidigt driftsscenarie.

Foto: Torben Eskerod.

Foto: Torben Eskerod.

I Albertslundprojektet blev der således afleveret 5 forslag til renovering af gårdhusene i konkurrencen. Fokusområdet var eksisterende materialer og potentialet for at genanvende dem, herunder især genanvendelse af gulvmaterialer.

Foto: Torben Eskerod.

Metode og forudsætninger

I konkurrenceprojektet blev der tidligt anvendt LCC, som var med til at kvalificere alle løsninger under designfasen. Konkurrencematerialet bærer således tydelig præg af arbejdsmetoden. Selve beregningerne blev udført sideløbende med, at der kunne regnes på anlægsbudgettet.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i levetidsdata fra V&S Prisdata Bygningsdele 2005 med hjælp af et LCC-værktøj, som konkurrenceteamet internt fik udviklet til formålet. Beregningsforudsætningerne er opsummeret i nedenstående tabel.

Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3 Løsning 4 Løsning 5
Tag Kort levetid, da renovering ikke løser fugtophobning i konstruktion.

Skimmelproblem ikke løst

Udskiftning efter 10 år

Kort levetid, da renovering ikke løser fugtophobning i konstruktion.

Skimmelproblem ikke løst

Udskiftning efter 10 år

Levetid 50-100 år

Udskiftning efter 25 år

Levetid 50-100 år

Udskiftning efter 25 år

Udskiftes ikke de næste 50 år
Ovenlys Levetid 30-50 år

Ved renovering påregnes udskiftet 50 %, da levetiden her er 50 år for eksisterende

Øvrige 50 % udskiftes om 10 år

Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år

Let facade

Træfacade levetid 50-100 år

Vinduer levetid 30-50 år

Udskiftning af 25 % efter 30 år

Træfacade levetid 50-100 år

Vinduer levetid 30-50 år

Udskiftning af 25 % efter 30 år

Træfacade levetid 50-100 år

Vinduer levetid 30-50 år

Udskiftning af 25 % efter 30 år

Træfacade levetid 50-100 år

Vinduer levetid 30-50 år

Udskiftning af 25 % efter 30 år

Træfacade levetid 50-100 år

Vinduer levetid 30-50 år

Udskiftning af 25 % efter 30 år

Tung facade Træfacade og eternit levetid 50-100 år

Udskiftes om 20 år

Træfacade og eternit levetid 50-100 år

Udskiftes om 20 år

Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år
Vinduer og døre Levetid 30-50 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Terrændæk / krybekælder Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år

Gulve

Trægulv levetid 30-50 år

Linoleum levetid 20-40 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Trægulv levetid 30-50 år

Gummi levetid 20-40 år

Udskiftning af 20 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Trægulv levetid 30-50 år

Fliser levetid 20-60 år

Udskiftning af 10 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Trægulv levetid 30-50 år

Fliser levetid 20-60 år

Udskiftning af 10 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Trægulv levetid 30-50 år

Fliser levetid 20-60 år

Udskiftning af 10 % efter 30 år samt yderligere 20 % efter 40 år

Skillevægge Levetid 50-100 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 50-100 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 50-100 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 50-100 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 50-100 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Vådrum

Sanitet levetid 20-40 år

Dæk og vægkonstruktion levetid ca. 60-120 år

Letvæg og loft levetid 50-100 år

Udskiftes om 25 år

Sanitet levetid 20-40 år

Dæk og vægkonstruktion levetid ca. 60-120 år

Letvæg og loft levetid 50-100 år

Udskiftes om 25 år

Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år
Køkken Levetid 10-40 år

Udskiftes 50 % om 30 år

Levetid 10-40 år

Udskiftes 50 % om 30 år

Levetid 10-40 år

Udskiftes 50 % om 30 år

Levetid 10-40 år

Udskiftes 50 % om 30 år

Levetid 10-40 år

Udskiftes 50 % om 30 år

Varme

Unit levetid 30 år

Varmefordeling levetid 30-50 år

Udskiftning af 30 % efter 30 år

Unit levetid 30 år

Varmefordeling levetid 30-50 år

Udskiftning af 30 % efter 30 år

Unit levetid 30 år

Varmefordeling levetid 30-50 år

Udskiftning af 30 % efter 30 år

Unit levetid 30 år

Varmefordeling levetid 30-50 år

Udskiftning af 30 % efter 30 år

Unit levetid 30 år

Varmefordeling levetid 30-50 år

Udskiftning af 30 % efter 30 år

Ventilation Levetid 20-25 år

Udskiftes om 25 år

Levetid 20-25 år

Udskiftes om 25 år

Levetid 20-25 år

Udskiftes om 25 år

Levetid 20-25 år

Udskiftes om 25 år

Levetid 20-25 år

Udskiftes om 25 år

Brugsvand  Udskiftes om 25 år med badeværelse  Udskiftes om 25 år med badeværelse Levetid 30 år

Udskiftes om 30 år

Levetid 30 år

Udskiftes om 30 år

Levetid 30 år

Udskiftes om 30 år

Afløb  Udskiftes om 25 år med bad  Udskiftes om 25 år med bad Levetid 30-50 år

Udskiftes 50 % om 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftes 50 % om 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftes 50 % om 40 år

Kloak Levetid 30-50 år Levetid 30-50 år Levetid 30-50 år

Udskiftes 25 % om 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftes 25 % om 40 år

Levetid 30-50 år

Udskiftes 25 % om 40 år

Omfangsdræn

Levetid 40-80 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 40-80 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 40-80 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 40-80 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

Levetid 40-80 år

Udskiftes ikke de næste 50 år

El Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år
Indgangsparti Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år Udskiftes ikke de næste 50 år

Resultater

Under konkurrenceprojektet i 2012 blev udarbejdet 5 forskellige renoveringsløsninger og – scenarier. Disse fem alternativer er også blevet anvendt på bygningsniveau til LCC-beregningerne. Resultatet er således en sammenligning af de 5 løsninger, hvor der også indgik primærenergiforbrug (ressourceforbrug/indlejret energi), anlægsudgifter og behovet for driftsenergi som parametre. Resultaterne er i oversigtsform samlet i nedenstående tabel. Det er især bemærkelsesværdigt, at forskellen i samlet nutidsværdi over 50 år er meget beskeden mellem de fem alternativer, mens der er relativt stor forskel på anlægsudgifterne for de fem alternativer.

Nedenstående oversigt viser de fem alternativer i forhold til hinanden.

De følgende figurer viser resultaterne af beregningerne for hver af de fem forskellige løsninger.

Konklusion

Et interessant forhold ved resultaterne er, at løsning 1 – som repræsenterer det mindste indgreb/forandring – er den klart billigste variant, hvad angår anlægsbudgettet. Hvad angår LCC og driften bliver løsningen set over 50 år til den næstdyreste løsning og desuden den løsning, som vil koste mest energi og ressourcer.

Den dyreste løsning 5 viser det omvendte billede – under renovering opgraderes husene til en standard, hvor ”driftskurven kan knækkes”, hvilket afspejles i, at løsningen set over 50 år bliver til den 3. dyreste/billigste, mens ressourceforbruget bringes ned til det laveste niveau af alle 5 renoveringsvarianter.

I sidste ende valgte bygherrerne at udføre en løsning, som svarer til en skrabet variant af løsning 1. Dette begrundes med det fastlagte anlægsbudget, som i den almene sektor skal følge det fastlagte rammebeløb, og som ikke længere kan ændres, selvom det i et totaløkonomisk perspektiv ville give mening. I dette eksempel kan det også ses, at en fordelagtig totaløkonomi også medfører en ressourcebesparelse – et samfundsrelevant aspekt som dog ikke i samme grad længere kan tilgodeses i den almene sektor.

Erfaringer og gode råd

Projektet har peget på en række nyttige erfaringer vedrørende brugen af LCC i designprocessen. Disse erfaringer omfatter:

  • LCC kan med fordel anvendes tidligere i processen.
  • LCC koblet med LCA giver stærke argumenter, især i sammenhæng med materialevalget.
  • En høj detaljeringsgrad giver indblik i de større sammenhænge, og det giver større sikkerhed i fortolkning af resultaterne.



  • Fakta


  • BYGHERRE: Boligselskabet BO-VEST og Albertslund Boligselskab SYD


  • AREAL: Renovering af 1.001 ét-plans huse med et samlet bruttoareal på ca. 94.250 m²


  • TIDSPLAN: Forventes færdigt i 2020


  • BUDGET: Ca. 1,5 mia. kr.


  • UDBUDSFORM: Fagentreprise


  • AKTØRER:

    • Ingeniør: Wissenberg a/s (totalrådgiver)
    • Arkitekt: Vandkunsten
    • Landskabsarkitekt: Vandkunsten
    • Konsulent: Sociolog Lise Gamst, Urbano, Transolar, Imagine Envelope, Daniel Wedel fra Soul Food, Simon Austin og Mark Vacher
    • Entreprenør: NCC

    Foto: Torben Eskerod.


Udskiftning af 25 % efter 30 år



Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

Hos Vandkunsten har vi fokus på mennesker. Boliger, bygninger og byer udgør rammerne om den menneskelige gøren og laden. Det kan måske lyde højstemt, men vi forbeholder os retten til at tro og mene, at god arkitektur evner at gøre samfundet til et bedre sted at leve. Dermed ikke sagt, at arkitektur skal larme. Vores arkitektur skriger sjældent til himlen, men den åbner for dialog med de mennesker og fællesskaber, der indtager den.

Gennem 45 år har vi udfordret byggeriets rutiner og til stadighed forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål. Arbejdet begynder altid med historien, med udgangspunktet. Arkitekturen skal formes af det bestående og vende sig mod mennesker.

Vandkunsten beskæftiger sig med hele arkitektfagets faglige bredde. Vi bygger boliger og arbejder med alt fra landskabs- og byplanlægning til bebyggelsesplaner, byfornyelse og bygningsrenovering af både bolig- og erhvervsbyggeri. Desuden har vi lang tradition for at løse arkitekturopgaver for sociale og kulturelle institutioner.

Vores geografiske virkefelt er først og fremmest Skandinavien og Nordeuropa.

Vandkunsten har eksisteret siden 1970, og vores egen fortælling er i høj grad formet af samfundet omkring os. Gennem vores arbejde har vi dog selv fået lov til at bidrage til den større historie om dansk arkitektur

Krudtløbsvej 14 • DK-1439 København K • (+45) 32 54 21 11 • vandkunsten@vandkunst.dk

Vandkunstens hjemmeside






Totaløkonomiske beregninger med værktøjet LCCbyg danner grundlag for at vurdere omfanget af udskiftningen af et belysningsanlæg i forbindelse med renovering af kontorbyggeri. Eksemplet søger at give svar på spørgsmålene: Kan det bedst betale sig at beholde eksisterende anlæg, skal der etableres LED og er det totaløkonomisk fordelagtigt at etablere kontinuerlig dæmpning efter dagslysniveauet?

Projektet

I forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser indretter Bygningsstyrelsen nye kontorpladser til Energinet/Energistyrelsen i et eksisterende kontorbyggeri i Esbjerg. Bygningsstyrelsen stiller krav om inddragelse af totaløkonomi i alle projekter. Det kan være enten i form af vurderinger, simple overslag eller deciderede beregninger i det dertil udviklede beregningsværktøj LCCbyg.

Den eksisterende kontorbygning er opført i 2003 og har tidligere været lejet ud til Aalborg Universitet og anvendt som kontorarbejdspladser for undervisere og forskere. I projektet ombygges og nyindrettes bygningen med storrumskontorer og ny kantine.

Projektet udbydes i totalentreprise. LCC-beregningen udføres før udarbejdelse af byggeprogram, men opdateres med faktiske priser efter udbud. Scenarierne fra beregningen er således med i udbuddet i form af optionspriser.

Formål

Der udarbejdes en totaløkonomisk beregning på udskiftning af det eksisterende belysningsanlæg fra 2003 til et mere tidssvarende anlæg med LED-belysning med lavt effektoptag. Bygningsstyrelsen ønsker at minimere driftsomkostningerne for de fremtidige brugere, men det er uklart, hvorvidt det eksisterende belysningsanlæg er udskiftningsklart, og om investeringen i et nyt anlæg dermed er rentabel.

De eksisterende systemlofter ønskes bibeholdt og tilpasset den nye indretning. Desuden genanvendes den eksisterende ventilation og dermed ventilationsarmaturer i systemloftet. I udbuddet lægges således op til, at totalentreprenøren kun kan optimere på belysningsløsningen indenfor rammerne af de eksisterende lofter.

Det eksisterende belysningsanlæg med cirkulære lysstofrør og on/off styring ved bevægelsessensorer sammenlignes med:

  • LED-belysningsanlæg med lyskilder, der kan dæmpes kontinuerligt efter dagslysniveauet i lokalerne, og samtidig udskiftning af eksisterende belysningsstyring.
  • LED-lyskilder uden dæmpning og dermed genanvendelse af eksisterende PIR-styring.

Den eksisterende styring med tilstedeværelsessensorer fungerer og har fortsat levetid igen, men en udskiftning til kontinuerlig styring efter dagslyset i lokalet overvejes som energibesparende tiltag.

Be15 tages i brug til at vurdere forskellen i energiforbrug ved de to løsningerne. Dermed opnås sammenlignelige resultater, selvom det faktiske energiforbrug vil være afhængigt af driften. Her vurderes den største fejlkilde i beregningen at ligge.

Metode og forudsætninger

Beregningerne blev gennemført med LCCbyg baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet.

Resultater

Graferne nedenfor viser nutidsværdien af det eksisterende belysningsanlæg samt de to alternative belysningsanlæg efter en beregningsperiode på 50 år. Beregningerne vises først med priser i henhold til Molio Prisdata (tidligere V&S prisbøger).

Dernæst vises beregningerne baseret på priser indhentet i udbud.

Beregningerne viser, at det under alle omstændigheder er rentabelt at udskifte det nuværende belysningsanlæg til et energieffektivt LED-anlæg. Break-even-punktet for anlæggene henholdsvis med og uden dagslysstyring ligger ved ca. 17 år, når de teoretiske priser fra Molio Prisdata anvendes. Dette overstiger den teoretiske levetid for et belysningsanlæg. Når de faktiske priser indhentes, falder break-even-punktet til ca. 10 år. Af entreprenøren prissættes det mest omfattende arbejde altså relativt lavere end det mindre omfattende.

Konklusion

Det nyere belysningsanlæg, ønsket om at genanvende eksisterende lofter og den eksisterende rimeligt velfungerende belysningsstyring gør, at der opstår tvivl om rentabiliteten af en totaludskiftning af hele belysningsanlægget. Den første beregning viser, at det med givne forudsætninger er rentabelt at udskifte cirkelrør til LED-armaturer, men den endelige beslutning tages først efter udbud og opdatering af LCC-beregningen.

I udbuddet medtages de to scenarier med LED-lyskilder som optionspriser. Først herefter tages den endelige beslutning om at tilkøbe den fulde pakke, med både nye sensorer om dæmpbare armaturer, da de indhentede priser viser god totaløkonomi.

Bygherre håber at udføre flere beregninger af lignende scenarier, så der til slut kan dannes en evidensbaseret erfaringsramme for totaløkonomien i udskiftning af belysningsanlæg.

Erfaringer og gode råd

Hold inddata simple og sammenlignelige – også med henblik på fremtidige tilpasninger. I dette eksempel måtte der rettes til for at få beregningen, der var lavet på én enkelt etage, til at modsvare tilbudspriserne for hele bygningen.



  • Fakta


  • BYGHERRE: Bygningsstyrelsen


  • ADRESSE: Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg


  • AREAL: 2.090 m2 fordelt på 4 etager


  • BYGHERRERÅDGIVERTEAM: Arkitema Architects og SlothMøller




Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

SlothMøller er en rådgivende ingeniørvirksomhed med rødder i Sønderborg. Firmaets styrke er medarbejdernes brede faglighed kombineret med evnen til at samarbejde konstruktivt og progressivt med alle involverede parter i projekterne. SlothMøller er således en værdibaseret virksomhed, der altid søger at yde bæredygtig rådgivning, både i social, økonomisk og miljømæssig henseende.

I SlothMøller er tilgangen til bæredygtighed, at vi tager ansvar for at optimere og føre projekterne i en positiv retning i forhold til kundens ønsker og behov, samtidig med at vi minimerer det aftryk, vi sætter på vores omgivelser. At inddrage totaløkonomi er en måde at få bæredygtighed til at skabe reel værdi for kunden, så det ikke bare bliver et moderne begreb uden mærkbar effekt.

SlothMøller beskæftiger i øjeblikket 46 medarbejdere, fordelt på kontorerne i København, Aarhus og Sønderborg.

Vestergade 58N, 3. • 8000 Aarhus C • T +45 8827 3480

Kontaktperson: Ingeniør (energi, bæredygtighed og indeklima) Anne Sophie Hansen • E ash@sloth-moller.dk • T +45 5219 9908

Sloth-Møllers hjemmeside






Skal bygherren vælge decentrale eller centrale ventilationsanlæg i forbindelse med energirenoveringen af etage- og rækkeboliger? De centrale anlæg er dyrest både i investering og drift, til gengæld er der potentiale for store energibesparelser i forhold til de centrale anlæg. Casen er et klassisk eksempel på at investeringer i dag, kan indtjenes i fremtiden, men også at det ikke nødvendigvis er den totaløkonomisk billigste løsning, der ender med at  blive valgt.

Projektet

I forbindelse med udarbejdelsen af tilbudsprojekt til energirenovering af almene boliger i Frederikshavn skal der etableres mekanisk ventilation i 294 boliger. Rækkehusene og etageboligerne er opført mellem 1958 og 1967, og de skal energirenoveres med støtte fra Landsbyggefonden.

I projektet indgår facaderenovering, etablering af mekanisk ventilation, renovering af tekniske installationer samt generel renovering af boligerne indvendigt. Figuren nedenfor giver en oversigt over aktiviteterne i projektet rettet mod klimaskærmen, installationer og beboernes adfærd.

Ambitionerne med projektet er meget høje. Der sigtes mod en reduktion af energibehovet efter renovering, som er en tredjedel af energibehovet før renoveringen.

Formål

Projektet er udbudt i totalentreprisekonkurrence. Konkurrencematerialet stiller krav om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger for at verificere, om det er mest fordelagtigt for bygherren at etablere decentral ventilation med ét anlæg per bolig, eller om der skal etableres flere fællesanlæg i boligblokkenes tagrum.

Metode og forudsætninger

Bygherren udbudte projektet til 5 tilbudsgivere med krav om at vurdere totaløkonomien ved individuelle decentrale ventilationsanlæg pr. lejlighed kontra en løsning med fælles ventilationsanlæg for flere lejligheder. Der er udført totaløkonomiberegning på henholdsvis en løsning med decentral ventilationsanlæg og en løsning med centrale ventilationsanlæg, der betjener op til 16 boliger.

For at sikre sammenlignelighed imellem de to løsningsmuligheder var følgende forudsætninger entydigt defineret i udbuddet:

  • Priser og intervaller for filterskift
  • Tid for emhættedrift

For at udføre beregningen som en nutidsværdiberegning har det været nødvendigt individuelt for de bydende at fastsætte parametre som:

  • Energipriser
  • Kalkulationsrente, inflation og energifremskrivning
  • Beregningsperiode
  • Varme- og elforbrug
  • Hvor mange følgearbejder (teknikrumopbygninger, el og vvs mv.) som indregnes i beregningen
  • Anlægsøkonomi for de to løsninger

Følgende data for anlæggenes ydeevne anvendes:

  • Centrale anlæg:
    • SEL, maks: 1,5 kJ/m³
    • Temperaturvirkningsgrad min. 80 %
  • Decentrale anlæg:
    • SEL, maks: 1,0 kJ/m³
    • Temperaturvirkningsgrad min. 87 %

Der udføres separate totaløkonomiske beregninger for rækkehusblokkene og boligblokkene i henhold til krav i konkurrencen.

Resultater

Nedenstående figur fra et klassisk nutidsværdiberegningsværktøj viser sammenligningen af økonomien for de to tiltag. Den grønne linje angiver det akkumulerede resultat for investeringen i decentrale anlæg i forhold til centrale anlæg. Begyndelsesværdien svarer til merinvesteringen, angivet som en negativ værdi. Når værdien overstiger 0-punktet er den positiv set ud fra et totaløkonomisk perspektiv.

Som det fremgår af figuren vil merinvesteringen være tjent ind efter ca. 13 år. Med overvejende sandsynlighed stiger energipriserne mere end inflation, hvormed totaløkonomien med de decentrale anlæg forbedres endnu mere.

Ser man på delresultaterne for rækkehuse og etageboliger er investeringen i rækkehusene mere rentabel – her er tilbagebetalingstiden kun 4 år, mens der for etageboligerne alene er en tilbagebetalingstid på 18 år. Dette er et udtryk for, at der skal investeres i flere decentrale anlæg i etageboligerne end i rækkehusene.

Konklusion

Med den udførte beregning er de decentrale anlæg tilbagebetalt efter ca. 13 år. Årsagen til det positive resultat er at energibesparelserne ved decentrale anlæg er væsentligt større end de årlige driftsudgifter til filterskift. Med ovenstående som et tungtvejende argument vælges det i konkurrencen at tilbyde en løsning med decentrale ventilationsanlæg i alle boliger.

Det besluttes at se på det samlede resultat for både rækkehuse og etageboliger samlet, og tilbyde decentrale anlæg for alle boligtyper i bebyggelsen.
Konkurrencen blev vundet af et af de andre bydende teams. Vinderprojektet er udført med en løsning med centrale ventilationsanlæg, som ventilerer flere lejligheder. Ved tildeling af kontrakten havde anlægsøkonomien en stor vægtning, hvorfor de totaløkonomiske argumenter for valg af ventilationsløsning kan være blevet nedprioriteret på trods af en potentiel totaløkonomisk gevinst. Det er også muligt at det i de andre tilbud har været mere totaløkonomisk fordelagtigt at investere i centrale ventilationsanlæg sammenholdt med resultaterne i dette eksempel.

Erfaringer og gode råd

Anvendelsen af totaløkonomi i denne case var et eksempel på stor metodefrihed, hvilket har medført, at bygherren har fået beregninger udført efter 5 forskellige totaløkonomiske modeller, som i princippet kan spænde fra meget simple beregninger efter simpel tilbagebetalingstid til mere nuancerede kalkulationsmodeller, som nutidsværdimetoden anvendt i denne case. Selvom enkelte parametre var fastlagt i udbuddet, så var centrale beregningsforudsætninger som fx kalkulationsrenten ikke fastlagt i udbuddet.

En anden observation i processen var, at man som bydende uundgåeligt tog en subjektiv holdning til beregningen i forhold til at opnå så godt et resultat som muligt for den løsning, som teamet så en fordel i at tilbyde. Dette er en udfordring i forhold til at give bygherren et retvisende billede via den påkrævede totaløkonomiske analyse.

Hvis man ønsker reelt at sammenligne forskellige løsningsalternativer fra forskellige tilbudsgivere, bør man anvende en uvildig metode for sikre ligebehandling af tilbudsgivere samt for at sikre valide data. Der kunne anvendes en model, hvor man beder de bydende om at levere nogle få og bindende tilbudsspecifikationer, som eksempelvis energidata for ventilationsanlæggene og prisforskellen på løsningsalternativerne. En uvildig ”validator” kunne så udføre de totaløkonomiske beregninger og analyser på det samme grundlag for alle tilbudsgivere.



  • Fakta


  • BYGHERRE: Boligforeningen Vesterport med støtte fra Landsbyggefonden


  • AREAL: 294 boliger / 30.000 m²


  • BUDGET: 135 mio. kr.


  • TIDSPLAN: 2014-2016


  • UDBUDSFORM: Totalentreprisekonkurrence


  • AKTØRER: Konkurrenceprojekt blev udført i samarbejde mellem:

    • Totalentreprenør: BM Byggeindustri A/S
    • Arkitektrådgiver: LUMO Arkitekter
    • Arkitektrådgiver: Bjerg arkitektur a/s
    • Landskabsarkitekt: ARKPLAN
    • Rådgivende ingeniør: Sloth Møller A/S





Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

SlothMøller er en rådgivende ingeniørvirksomhed med rødder i Sønderborg. Firmaets styrke er medarbejdernes brede faglighed kombineret med evnen til at samarbejde konstruktivt og progressivt med alle involverede parter i projekterne. SlothMøller er således en værdibaseret virksomhed, der altid søger at yde bæredygtig rådgivning, både i social, økonomisk og miljømæssig henseende.

I SlothMøller er tilgangen til bæredygtighed, at vi tager ansvar for at optimere og føre projekterne i en positiv retning i forhold til kundens ønsker og behov, samtidig med at vi minimerer det aftryk, vi sætter på vores omgivelser. At inddrage totaløkonomi er en måde at få bæredygtighed til at skabe reel værdi for kunden, så det ikke bare bliver et moderne begreb uden mærkbar effekt.

SlothMøller beskæftiger i øjeblikket 46 medarbejdere, fordelt på kontorerne i København, Aarhus og Sønderborg.

Vestergade 58N, 3. • 8000 Aarhus C • T +45 8827 3480

Kontaktperson: Ingeniør (energi, bæredygtighed og indeklima) Anne Sophie Hansen • E ash@sloth-moller.dk • T +45 5219 9908

Sloth-Møllers hjemmeside






Casen beskriver et forsøg på at beregne den økonomiske værdi i at opgradere en bygning fra energikravene i bygningsreglementet for Lavenergiklasse 2015 (LK2015) til Bygningsklasse 2020 (BK2020). Arbejdet med casen viser, at ikke alt er målbart i økonomiske termer, og at økonomiske analyser ikke altid kan danne beslutningsgrundlag alene.

Projektet

SlothMøller har udført bygherrerådgivning i forbindelse med byggeriet af en ny universitetsbygning (OU44) til Syddansk Universitet i Odense. Bygningsstyrelsen er bygherre og stiller krav om, at totaløkonomi inddrages i alle projekter. Det kan være enten i form af vurderinger, simple overslag eller deciderede beregninger i det dertil udviklede beregningsværktøj LCCbyg.

På campus i Odense bygges en ny undervisningsbygning på 9.600 m² til en anlægssum på 120 mio. kr. i perioden 2014-16. Bygningen er særdeles teknisk kompleks, og der stilles store krav til både installationer og konstruktioner. Samspillet mellem bygningen og de tekniske installationer er altafgørende for, at den fungerer optimalt, hvorfor der med stor succes er udført performancetest til verificering af energiforbruget i bygningen efter afleveringen.

Projektet er udbudt i totalentreprise, hvor kvalitet, økonomi og tid er vigtige faktorer. Der er udført totaløkonomiske analyser i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogram, men også af totalentreprenøren i projekteringsfasen.

Formål

Inden udbud har SlothMøller udført beregninger af rentabiliteten i forhold til, om bygningen skal overholde energikrav i bygningsreglementet som Lavenergiklasse 2015 (LK2015) eller Bygningsklasse 2020 (BK2020). Beregningen anvendes som beslutningsgrundlag for bygherren, der ønsker at fremtidssikre bygningen og energiforbruget, hvis det giver økonomisk mening på den lange bane.

Metode og forudsætninger

Først skulle det vurderes, om bygningen overhovedet var egnet til at overholde Bygningsklasse 2020. Det oprindelige skitseprojekt blev gransket, og forhold der kunne optimeres eller ændres blev identificeret og prissat.

I nedenstående tabel fremgår specifikke forudsætninger for henholdsvis referencebygning i henhold til skitseprojekt og de to scenarier, der er opstillet og beregnet for at opnå Bygningsklasse 2020.

Parameter Enhed Referencebygning
LK2015
Scenario 1
BK2020
Scenario 2
BK2020
Vinduesareal¹ 1.364 1.536 1.536
U-værdi, ydervægge W/m²K 0,15 0,15 0,14
U-værdi, tag W/m²K 0,10 0,10 0,08
U-værdi, terrændæk W/m²K 0,10 0,10 0,08
Ventilationsmængde² l/s m² Ref. Ref. + 0,83 Ref. + 0,83
SEL-værdi, ventilation³ kJ/m³ 1,5 1,3 1,3
Klimaskærmens tæthed l/s m² 1,0 v. 50 Pa 0,5 v. 50 Pa 0,5 v. 50 Pa
Nødvendigt solcelleanlæg 150 300 280

Noteforklaring:

  1. Vinduesarealet er forøget for at overholde kravet om 15 % glas i forhold til gulvarealet i BK2020.
  2. Ventilationsmængden i kontorer, undervisnings- og mødelokaler er forøget som følge af reduktion af kravet til CO2-indholdet fra 1.000 ppm ved LK2015 til 900 ppm ved BK2020.
  3. Der er regnet med en SEL-værdi ved gennemsnitlig luftmængde, som erfaringsmæssigt er lavere end maksimalværdien i henhold til BR10.

Resultater

For at vurdere totaløkonomien i Bygningsklasse 2020 er der for skitseforslaget foretaget energirammeberegninger i Be10 for henholdsvis en referencebygning i LK2015 og to scenarier for overholdelse af Bygningsklasse 2020.

Den økonomiske sammenligning er baseret på en simpel kalkule af tilbagebetalingstiden med inddata i form af erfaringsmæssige overslagspriser.

Parameter Enhed Referencebygning
LK2015
Scenarie 1
BK2020
Scenarie 2
BK2020
Årlig varmeudgift kWh 201.700 185.800 177.500
Årlig varmeudgift kr 80.700 74.300 71.000
Årlig eludgift kWh 90.800 93.300 93.300
Årlig eludgift kr 145.300 149.300 149.300
Årlig solcelleproduktion kr 32.000 62.700 60.000
Samlet besparelse kr 33.000 33.700
Merinvestering kr 2.930.000 3.730.000
Simpel tilbagebetalingstid år 89 111

Konklusion

Beregninger på skitseforslaget for OU44 viser, at ved at gå fra en referencebygning opført iht. LK2015 til en bygning opført efter BK2020 kan der opnås en simpel tilbagebetalingstid i forhold til energiforbruget på ca. 90-110 år. Resultatet er under forudsætning af, at al den solcelleproducerede energi kan anvendes, samtidig med at den produceres. Er dette ikke tilfældet, vil tilbagebetalingstiden stige yderligere.

Den bedste rentabilitet kan umiddelbart opnås ved at udføre scenario 1, hvor forøgelse af arealet af solceller er det primære tiltag til reduktion af energibehovet.

Besparelsen i energiforbrug blev i en model for simpel tilbagebetalingstid sammenlignet med en estimeret merinvestering for opgraderingen til BK2020. Det bedste scenarie viste en beregnet tilbagebetalingstid på investeringen på ca. 90 år, og det blev på baggrund heraf vurderet ikke at være rentabelt at udforme det endelige projektforslag som BK2020-byggeri.

Erfaringer og gode råd

Bygherren er sikker på sit ønske om at overholde Lavenergiklasse 2015 – men er det nu også ambitiøst nok? Den totaløkonomiske beregning viser, at der for denne bygning ikke er økonomisk værdi i en opgradering til den skrappere Bygningsklasse 2020.

Bygherren er dog fri til at vælge enkeltdele fra Bygningsklasse 2020 til i sit projekt, der enten vurderes totaløkonomisk fordelagtige, eller fordi de tillægges værdi af anden karakter end det økonomiske. Det er dog værd at bemærke, at de totaløkonomisk dyreste tiltag er dem , som giver komfortgevinster for brugerne.

Sammenligningen af Lavenergiklasse 2015 med Bygningsklasse 2020 er meget kompleks, da der både indgår bygningsmæssigt mere fremtidssikrede tiltag samt andre primærenergifaktorer i Bygningsklasse 2020. Valg mellem energiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 bør derfor foretages ud fra andre parametre end ren sammenligning af energibehovet ved to standarder. Den meget lange tilbagebetalingstid, der er resultatet i beregningseksemplet her, er et udtryk for den kompleksitet.

I opgraderingen til Bygningsklasse 2020 indgår øgede luftmængder samt større vinduespartier med deraf følgende forbedrede dagslysforhold. Dette er væsentlige forbedringer af indeklimaforholdene i bygningen, men uden at den økonomiske værdi kan kvantificeres. I vurderingen af resultatet bør det overvejes, om disse komfortforbedringer mellem klasserne skal indgå i den totaløkonomiske vurdering, da omkostningerne forbundet med disse er væsentlige parametre i forhold til at forøge tilbagebetalingstiden. Hvis man kunne undlade at medregne disse tiltag, vil tilbagebetalingstiden omtrent kunne halveres.

Man kunne med fordel værdisætte de forbedrede indeklimaforhold for at gøre sammenligningen mere retvisende. Et forbedret indeklima har også en økonomisk værdi, som bør være medregnet i analysen.



  • Fakta


  • BYGHERRE: Bygningsstyrelsen


  • ADRESSE: Bygning OU44, Syddansk Universitet (SDU), Campusvej 55, 5230 Odense M


  • AREAL: Ca. 8.000 m²


  • BUDGET: Ca. 100 mio. kr.


  • TIDSPLAN: 2014-15


  • UDBUDSFORM: Totalentreprise efter forudgående prækvalifikation


  • AKTØRER:

    • Bruger: Syddansk Universitet — Odense
    • Bygherrerådgiverteam: Arkitema Architects og SlothMøller
    • Totalentreprenør: TC Anlæg med CUBO Arkitekterne, Rambøll og Schønherr som underrådgivere





Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

SlothMøller er en rådgivende ingeniørvirksomhed med rødder i Sønderborg. Firmaets styrke er medarbejdernes brede faglighed kombineret med evnen til at samarbejde konstruktivt og progressivt med alle involverede parter i projekterne. SlothMøller er således en værdibaseret virksomhed, der altid søger at yde bæredygtig rådgivning, både i social, økonomisk og miljømæssig henseende.

I SlothMøller er tilgangen til bæredygtighed, at vi tager ansvar for at optimere og føre projekterne i en positiv retning i forhold til kundens ønsker og behov, samtidig med at vi minimerer det aftryk, vi sætter på vores omgivelser. At inddrage totaløkonomi er en måde at få bæredygtighed til at skabe reel værdi for kunden, så det ikke bare bliver et moderne begreb uden mærkbar effekt.

SlothMøller beskæftiger i øjeblikket 46 medarbejdere, fordelt på kontorerne i København, Aarhus og Sønderborg.

Vestergade 58N, 3. • 8000 Aarhus C • T +45 8827 3480

Kontaktperson: Ingeniør (energi, bæredygtighed og indeklima) Anne Sophie Hansen • E ash@sloth-moller.dk • T +45 5219 9908

Sloth-Møllers hjemmeside






Eksemplet omhandler opførelse af en ny almen bebyggelse i Lisbjerg ved Aarhus. Proces, metode og forudsætninger er i vid udstrækning fastlagt på forhånd, da projektet er et alment byggeri, som skal bruge Landsbyggefondens totaløkonomimodel, og samtidig skal projektet DGNB-certificeres og følge principperne for LCC-beregninger fra DGNB. Eksemplet omfatter beregninger af LCC på to forskellige facadeløsninger af henholdsvis lærketræ og stålpandeplader suppleret med miljømæssige LCA-beregninger. Resultaterne fra vurderingerne giver ikke et entydig billede, idet stålpandepladerne er langt billigere over en betragtningsperiode på 50 år, mens lærketræsbeklædningen er klart at foretrække miljømæssig set. Eksemplet peger endvidere på, at man skal sikre sig, at det er den samme funktionelle enhed, der sammenlignes.

Projektet

”Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger” er et initiativ fra det daværende boligministerium samt en række almene boligselskaber og kommuner med henblik på at udvikle en ny type bolig, som vil tilgodese de voksende krav til bæredygtighed i byggeriet ved samtidig at holde fast i de oprindelige og voksende værdier i dansk alment boligbyggeri.

Projektet startede som en konkurrence blandt en række arkitektfirmaer, hvor der allerede i konkurrenceprogrammet var formuleret høje krav til niveauet for bæredygtighed, som projektforslagene skulle leve op til, herunder kravet om at bygningen skulle certificeres efter DGNB-ordningen. Projektet udføres iht. til BR2015 og skal certificeres efter DGNB. Mål for projektet er, at der kan opnås et DGNB-certifikat i guld.

Bebyggelsen opføres i Lisbjerg ved Aarhus. Projektet blev påbegyndt i 2014 (konkurrence), mens projekteringen er afsluttet i 2016, og opførelsen af byggeriet i fagentreprise forventes færdig i slutningen af 2017.

Bebyggelsen består af 6 bygninger med i alt 40 almene etageboliger i 3-4 etager med i alt ca. 4.000 m² boliger (BBR). Bygningerne opføres som præfabrikeret træsystembyggeri med enkelte bygningsdele af in situ støbt beton.

Formål

LCC-beregningerne skulle primært anvendes som led i DGNB-certificeringen. Da projektet er et alment boligbyggeri, stilles der desuden krav om, at der udføres totaløkonomiske vurderinger for facader, vinduer og tage med Landsbyggefondens værktøj (totaloekonomi.lbf.dk).

Under design- og projekteringsprocessen er der udført flere små undersøgelser, mest som ”supplement” til LCA-undersøgelser for at vurdere konsekvenserne af mulige designændringer, herunder fx alternative facadematerialer.

I det følgende skal bæredygtighedsaspekter af materialevalget for projektet undersøges. Der er gennemført LCC- og LCA-vurderinger for de forskellige optioner samt evalueret på konsekvenserne for vurderingen efter DGNB-systemet. Som udgangspunkt sammenlignes ændring af den del af facaden, som forventes beklædt med stålpandeplader (ca. 80 % af den lukkede facade svarende til ca. 2.870 m²). Som alternativ til stålpandeplader bliver foreslået en beklædning af lærketræ. Denne løsning udløser dog en række brandkrav, som medfører etablering af et sprinkleranlæg. Etablering af sprinkleranlægget medfører dog omvendt, at der kan spares en del brandbeklædninger på konstruktive elementer, som vil medføre både en økonomisk og ressource-/miljømæssig besparelse.

I sammenligningen betragtes derfor 2 systemer:

  • Facadebeklædning med pandeplader i galvaniseret stål (0,6mm).
  • Facadebeklædning af ubehandlet lærketræ (19mm) inkl. etablering af et sprinkleranlæg.

Metode og forudsætninger

LCC i DGNB:

  • Processen er i princippet fastlagt igennem DGNB-systemet. LCC-beregningen blev opdateret tre gange sideløbende med projekteringen og de ændringer, som dette medfører.

LCC i designbeslutninger:

  • Spørgsmålet om valget af facadematerialet er blevet rejst af myndighederne i Aarhus. LCC-undersøgelsen af facademateriale/sprinkling er udført som et specifikt nedslagspunkt og var begrænset til de berørte bygningsdele. Grundlaget for beregningerne var mængdeudtræk fra rådgivernes Revit-model sammen med prisdata fra V&S Prisdata samt informationer fra ingeniørerne.

Fokusområder:

  • Som led i DGNB-certificeringen: Hele bygningen, men ingen specifikke fokusområder jfr. de generelle krav i DGNB-ordningen.
  • Som led i projekteringen (og økonomiberegningen): Fokus på vinduer, indervægge og lofter.
  • Som opgave under myndighedsbehandlingen: Sammenligning af forskellige facadematerialer.

Forudsætningerne for sammenligningerne er opstillet nedenfor:

  • Grundlag for beregningen:
    • 2.870 m² lukket facadeareal beklædt med stålplader.
    • 3.939 m² bruttoareal.
  • Beregningsperiode: 50 år.
  • Levetider: Hentet fra DGNB manualen (NER ver1.1), hvis ikke angivet anderledes.
  • Metalfacade:
    • Pandeplade (DS-Ståltag): 75 kr/m²
    • Pandeplade galvaniseret (Plannja): 120 kr/m²
    • Arbejdstid: 0,3 timer/m² til 387 kr = 130 kr/m²
    • Samlet: 250 kr/m²
  • Lærketræ:
    • Lærketræ, not/fjer, 19 mm ubehandlet: ca. 210 kr/m² (22 kr/m, 19x150mm = 150 kr/m² / klink: 210 kr/m²)
    • Arbejdstid: 0,7 timer/m² til 387 kr = 260 kr/m²
    • Samlet: 470 kr/m²
    • Evt. imprægnering (fx burnblok): ca. 115 kr/m²

Resultater

Foreløbige resultater fra DNGB LCC-værktøjet er gengivet i tabellen nedenfor.

Korrigeret nutidsværdi (kr/m²) Tjeklistepoint
Kriterium 16: LCC 18.817 96

Sammenligning af LCC-beregningen for de to facadeløsninger giver følgende resultater:

  • Metalfacade: Pandepladefacade (galvaniseret stål, levetid 60 år, 1 % vedligehold):
    • Opførelse: 717.500 kr.
    • Genoprettelse/vedligehold: 170.000 kr.
    • Samlet over 50 år: ca. 890.000 kr.
  • Træfacade – beregning 1 (levetid 20 år): Lærketræsfacade (lærkebeklædning 19 mm, ubehandlet, levetid 20 år, 1 % vedligehold) plus sprinkleranlæg (levetid 40 år, 1 % vedligehold, krævet pga. brandforhold):
    • Opførelse: 2.150.000 kr. (heraf lærketræsbeklædning til 1.350.000 kr., sprinkleranlæg til 1.000.000 kr. og en besparelse for brandgips på ca. 200.000 kr.)
    • Genoprettelse/vedligehold: 2.065.000 kr. (heraf sprinkleranlæg på 450.000 kr.)
    • Samlet over 50 år: Ca. 4.200.000 kr.
  • Træfacade – beregning 2 (levetid 50 år, i henhold til retningslinjer for DGNB): Lærketræsfacade (lærkebeklædning 19 mm, ubehandlet, levetid 50 år, 2 % vedligehold) plus sprinkleranlæg (levetid 40 år, 1 % vedligehold, krævet pga. brandforhold):
    • Opførelse: 2.150.000 kr. (heraf lærketræsbeklædning på 1.350.000 kr., sprinkleranlæg på 1.000.000 kr. og en besparelse for brandgips på ca. 200.000 kr.)
    • Genoprettelse/vedligehold: 1.100.000 kr. (heraf sprinkleranlæg: 450.000 kr)
    • Samlet over 50 år: Ca. 3.200.000 kr.

Etableringen af lærketræsfacaden koster ca. 1,35 mio. kr. i forhold til 0,89 mio. kr. for stålfacaden i anlægssum. LCC-vurderingen viser, at lærketræsfacaden kan forventes at blive ca. 4 gange dyrere end stålfacaden over en betragtningsperiode på 50 år. Den store forskel skyldes den nødvendige etablering og vedligeholdelse af et sprinkleranlæg for at kunne overholde brandkravene samt den antagne levetid på kun 20 år for læretræsbeklædningen. Der skal i denne sammenhæng henvises til, at levetidstabellen for DGNB antager en levetid på 60 år for facader af ædeltræ og 50 år for træfacader af uklassificeret træ. Således viser den DGNB-konforme beregning, at vedligeholdelsesomkostninger bliver mindre i forhold til beregning 1. Alligevel kan det forventes, at lærketræsfacaden koster ca. 3 gange så meget som stålpandeplader.

Vender vi blikket mod miljøvurderingen, så giver sammenligningen af LCA-beregningerne følgende resultater:

  • Pandepladefacade (galvaniseret stål, levetid 60 år, 0,6mm):
    • GWP: 20,41 t CO2eq i alt over 50 år, dvs.: 0,10kg CO2eq/m²a
    • NPED: 284,8 GJ i alt over 50 år, dvs.: 1,44 MJ/m²a
  • Lærketræsfacade, inkl. sprinkleranlæg (19mm, levetid 50 år)
    • Option 1 – sprinkler med stålrør:
      • GWP: -11,34 t CO2eq i alt over 50 år, dvs.: -0,05 kg CO2eq/m²a
      • NPED: -103,0 GJ i alt over 50 år, dvs.: -0,52 MJ/m²a
    • Option 2 – sprinkler med PP-rør:
      • GWP: -15,82 t CO2eq i alt over 50 år, dvs.: -0,08 kg CO2eq/m²a
      • NPED: -136,2 GJ i alt over 50 år, dvs.: -0,69 MJ/m²a

For at kunne sammenligne de to facadeoptioner – stålpandeplader og lærketræ – er det nødvendig at ”udvide” beregningen med et påkrævet sprinkleranlæg for at kunne overholde brandkravene. Sprinkleranlægget indgår derfor kun i beregningen af lærketræsfacadens miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. For sprinkleranlægget findes desuden to optioner udført med enten stålrør eller polypropylenrør (PP), hvor sidstnævnte medfører et mindre ressourceforbrug og miljøpåvirkninger, samt at der kan forventes længere levetider.

Ved at anvende lærketræ som materiale til facadebeklædning kan miljøpåvirkningen GWP (Global Warming Potential) fra projektet reduceres med ca. 31 t CO2eq, ligeledes reduceres primærenergiforbruget fra fossile kilder (PEnr) med ca. 390 GJ GWP, og PEnr kunne yderligere reduceres ved at anvende et sprinkleranlæg udført med PP-rør.

Besparelsen af både CO2 og primærenergien er betydelig ved anvendelsen af lærketræ på facaden. CO2-besparelsen svarer til CO2-udslippet fra energiproduktionen (fjernvarme) til bebyggelsen FBAB Lisbjerg over ca. 2 år. Besparelsen af primærenergi svarer til ca. 1,5 års energibehov (varme) for hele bebyggelsen.

Konklusion

DGNB certificeringen er ikke afsluttet endnu (forventes oktober 2017). Beregningerne har dog givet anledning til et par refleksioner:

  • Vurdering af stålplader kontra lærketræ på facaden (stadsarkitekten har krævet en træfacade) krævede overvejelser om systemafgrænsning, da træfacade kræver sprinkling i bygningen pga. brandkrav.
  • I forhold til DGNB-certificeringen opnås et højt pointtal for LCC-kriteriet i ordningen, men det hænger fortrinsvis sammen med de allerede lave byggeomkostninger (pga. rammebeløbet indenfor alment boligbyggeri på maksimalt ca. 24.000 kr/m²).

Beslutningen om at etablere en facade af lærketræ eller en stålfacade kan få betydning i forskellige hensyn for DGNBs vurdering af projektet. I det følgende afsnit henvises til tre kriterier, som direkte påvirkes af beslutningen om facadematerialet.

  • Som ovenstående viser kan det forventes, at LCC-vurderingen bliver værre ved anvendelsen af lærketræ på grund af de forhøjede omkostninger til både etablering og drift/vedligehold. Forskellen i LCC-beregningen kan påvirke den samlede DGNB-score negativ med ca. 0,6 % afhængig af niveauet af den samlede anlægssum for hele projektet.
  • LCA-vurderingen forbedres i mange punkter på grund de lave (negative) værdier for GWP og PEnr, som begge vægtes stærkere i DGNBs vurdering end andre underkriterier (over 3 % af den samlede DGNB score per underkriterium). På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere, om den endelige score for LCA-delen faktisk bliver påvirket af den øgede mængde af lærketræ, da byggesystemets øvrige materialitet allerede medfører meget lave miljøpåvirkninger, som i det hele taget skønnes at ligge under DGNBs grænseværdier for den maksimale (bedste) score. Brugen af pandepladerne forventes derfor ikke at have en negativ effekt på DGNB-vurderingen. Ligeledes har anvendelsen af lærketræ på facaden heller ikke en positiv effekt på vurderingen.
  • Etablering af sprinkleranlægget vil normalt ikke indgå i DGNBs LCA-vurdering, da dette falder under gældende ”cut-off” kriterier for den ”forenklede LCA-metode” som anvendes i dette sammenhæng. Omvendt betinger lærketræsfacaden et sprinkleranlæg, der indgår som aktiv brandsikringsanlæg i DGNB-vurderingen og dermed udløser point under kriteriet TEC 1.1. Den samlede score påvirkes positivt med ca. 0,6 %. Da sprinkleranlægget kan antages som ”krævet af brandmyndighederne” kan det være, at disse point alligevel ikke kan tildeles. Afklaring med DK-GBC har endnu ikke fundet sted med hensyn til pointgivningen i dette tilfælde.

Samlet set kan det forventes, at lærketræsfacaden har en mindre, negativ indflydelse på DGNB-score, men ikke i en relevant eller afgørende størrelsesorden for det samlede resultat. Ligeledes bliver DGNB-vurderingen ikke påvirket nævneværdigt af materialevalget, da de forskellige kriterier, som bliver berørt, ”udjævner” gevinster og tab af point ifølge vurderingssystemet. Bæredygtighedsaspekter kan derfor ikke umiddelbart bruges som argument for hverken stål eller lærketræ på facaderne.

Resultaterne fra vurderingerne giver således ikke et entydig billede. Totaløkonomisk set er stålpandeplader langt billigere over en betragtningsperiode på 50 år, mens lærketræsbeklædningen er klart at foretrække miljømæssig set.

Erfaringer og gode råd

Erfaringerne fra projektet giver anledning til følgende gode råd:

  • Pas på med sammenligneligheden af forskellige systemer. Indenfor byggeriet er der mange vekselvirkninger og systemafhængigheder, som ikke nødvendigvis er åbenlyse, når beslutninger skal træffes. For at kunne sammenligne forskellige systemer skal deres funktion/funktioner være éns.
  • LCC er et godt værktøj for at træffe designbeslutninger og informere bygherren om konsekvenserne. Sammen med LCA kan der vurderes på to vigtige parametre indenfor bæredygtighed på en kvantificerbar måde.
  • LCC kan med fordel udføres parallelt med de første økonomiske overslag. På denne måde kan økonomiberegningen formateres tilsvarende, og det bliver nemmere at relatere data til bygningsmodellen (BIM).



  • Fakta


  • BYGHERRE: Al2Bolig, alment boligselskab, Tilst


  • ADRESSE: Lisbjerg Bakke, Tilst, 8200 Aarhus N


  • AREAL: 3.723 m²


  • AKTØRER:

    • Ingeniør: MOE Aarhus
    • Arkitekt: Vandkunsten
    • Entreprenør træbyggeri: Hustømrerne A/S





Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.

Dette eksempel er udarbejdet af:

Hos Vandkunsten har vi fokus på mennesker. Boliger, bygninger og byer udgør rammerne om den menneskelige gøren og laden. Det kan måske lyde højstemt, men vi forbeholder os retten til at tro og mene, at god arkitektur evner at gøre samfundet til et bedre sted at leve. Dermed ikke sagt, at arkitektur skal larme. Vores arkitektur skriger sjældent til himlen, men den åbner for dialog med de mennesker og fællesskaber, der indtager den.

Gennem 45 år har vi udfordret byggeriets rutiner og til stadighed forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål. Arbejdet begynder altid med historien, med udgangspunktet. Arkitekturen skal formes af det bestående og vende sig mod mennesker.

Vandkunsten beskæftiger sig med hele arkitektfagets faglige bredde. Vi bygger boliger og arbejder med alt fra landskabs- og byplanlægning til bebyggelsesplaner, byfornyelse og bygningsrenovering af både bolig- og erhvervsbyggeri. Desuden har vi lang tradition for at løse arkitekturopgaver for sociale og kulturelle institutioner.

Vores geografiske virkefelt er først og fremmest Skandinavien og Nordeuropa.

Vandkunsten har eksisteret siden 1970, og vores egen fortælling er i høj grad formet af samfundet omkring os. Gennem vores arbejde har vi dog selv fået lov til at bidrage til den større historie om dansk arkitektur

Krudtløbsvej 14 • DK-1439 København K • (+45) 32 54 21 11 • vandkunsten@vandkunst.dk

Vandkunstens hjemmeside





Casen gennemgår anvendelsen af Landsbyggefondens beregningsværktøj for totaløkonomisk vurdering på et alment boligprojekt. Casen viser, at det kan være svært at forfølge de indledende ambitioner for totaløkonomien i et projekt, når der sker ansvarsskift i projektet, og at de totaløkonomiske vurderinger dermed ikke får den indvirkning på projektet, som var intentionen fra starten.

Projektet

Eksemplet omfatter bebyggelsen Rødtjørnen, som består af opførelsen af 40 almene familieboliger for boligselskabet Domea, Horsens. Afdelingen er beliggende i det sydvestlige Horsens. Boligerne blev projekteret i 2010/11 og stod færdige i maj 2013. Boligerne er opført i Lavenergiklasse 1 efter BR 08, som er udformet som ét-plans rækkehuse med egen udvendig terrasse og have. Bebyggelsen består af to boligtyper:

  • Type 01 er en 3-værelses bolig på ca. 85 m².
  • Type 02 er en 4-værelses bolig på ca. 100 m².

Projektet er udbudt i totalentreprise på baggrund af projektmateriale på dispositionsforslagsniveau fra Årstiderne Arkitekter (totalrådgiver) og Grontmij/Carl Bro (underrådgiver). Totalentreprisen blev vundet af Dansk Boligbyg a/s, der indgik samarbejde med Danhaus Production A/S, der har stået for arkitektarbejdet i det endelige byggeprojekt og har leveret alle elementer som færdige moduler.

Grunden har et meget kuperet terræn med et fald på 5 meter diagonalt hen over grunden. Bygningerne holder et stramt og enkelt formsprog, og er opført uden højdeforskydninger inden for den enkelte boligrække, der således står skarpt i det skrånende terræn. I boligrækkernes østgavle er der indrettet et depotrum til hver bolig, ligesom hver række har eget teknikrum, bl.a. med naturgas og solceller. De almennyttige boliger er forsynet med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima. Centralt i bebyggelsen er der opført en servicebygning bl.a. med vicevært-faciliteter og fælles overdækket renovationsrum/affalds-ø. Desuden er der anlagt et forsinkelsesbassin til regnvand. Den højteknologiske virksomhed, Danhaus Production A/S i Esbjerg, har stået for arkitektarbejdet i dette byggeprojekt og har leveret alle elementer som færdige moduler. Danhaus lukkede hver bygning på et par dage.

Formål

Projektet var underlagt dagældende bekendtgørelse nr. 169 af 15/03/2004 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, der for almene boliger fastlægger krav om totaløkonomisk vurdering af anlægs- og driftsøkonomien.

I totalrådgiverkontrakten er anført:

”Totalrådgiveren skal derfor tilrettelægge sin projektering og sit udbud, således at der kan redegøres for de totaløkonomiske konsekvenser. Ved nybyggeri skal beregningsmodel på Landsbyggefondens hjemmeside anvendes.”

I byggeprogrammet er anført:

”Materialevalget er af en robust karakter og det tilstræbes samtidig at minimere vedligeholdsudgifterne samt de afledte driftsudgifter. Ligeledes er der ved materialevalget lagt vægt på et godt indeklima i boligerne.”

Metode og forudsætninger

Til den totaløkonomiske vurdering er anvendt værktøj til totaløkonomi fra Landsbyggefonden (totaloekonomi.lbf.dk). Med værktøjet er det muligt at lave vurderinger for løsninger for vinduer, facade og tag. Værktøjet indeholder faste data for forskellige konstruktionsopbygninger, dvs. data for levetider og årlige vedligeholdelsesomkostninger. Den reale kalkulationsrente er sat til 3 %.

I den opstillede vurdering af totaløkonomien er fokus lagt på nedenstående konstruktionsløsninger:

Facader
  1. Murværk
  2. Fibercementplader
  3. Facadesystem med pudset mineraluld
Vinduer
  1. Fyrretræ termoglas
  2. Træ/alu med termoglas
Tag
  1. Stålpladetag
  2. Tagpap, 2 lag

Resultater

Resultaterne for LCC-beregningerne for vinduer er vist nedenfor:

Resultaterne for LCC-beregningerne for facader er vist nedenfor:

Resultaterne for LCC-beregningerne for tag er vist nedenfor:

Konklusion

Den totaløkonomiske vurdering viser for de respektive bygningsdele:

  • Vinduer: Årsomkostninger for træ/alu vinduer er kr. 34.000,- lavere i forhold til løsning med fyrretræ vinduer. Dette svarer til en nutidsværdi på kr. 777.000,- over en levetid på 40 år.
  • Facader: Årsomkostninger for fibercementplader er kr. 78.000,- og kr. 36.000,- lavere end henholdsvis facadesystem med pudset mineraluld og murværk. Forskellen i nutidsværdi mellem billigste ( fibercementplader) og dyreste (facadesystem med pudset mineraluld) løsning, svarer til kr. 1.811.000,- over en levetid på 40 år.
  • Tag: Årsomkostninger for tag af tagpap er kr. 33.000,- lavere end sammenlignet løsning med stålpladetag. Dette svarer til en nutidsværdi på kr. 582.000,- over en levetid på 25 år.

For vinduerne viser den totaløkonomiske vurdering, at anlægsprisen for fyrretræsvinduer er lavere end træ/alu vinduer. Når levetid og vedligeholdelse indregnes, er træ/alu vinduer dog at betragte som den totaløkonomiske bedste løsning.

For både facade og tag viser den totaløkonomiske vurdering, at konstruktioner med den laveste anlægsomkostning, også i totaløkonomisk betragtning, er den bedste løsning. For facaderne skyldes dette den procentvise højere vedligeholdelsesomkostning for de sammenlignede løsninger. For murværk regnes der med en levetid på 95 år, men at der foretages en udskiftning af fuger efter 40 år. Denne udskiftning påvirker resultatet i negativ retning.

I byggeprogram for totalentreprisen blev angivet følgende krav til bygningsdelene:

Facader Lette ydervægselementer udføres af dobbelt træskelet konstruktion med mineraluld mellem stolperne.

Indvendig beklædes vægge med en dampspærre og beklædes med 2 x 13 mm gipsplader.

Udvendig skal elementer beklædes med en vindtæt afdækning / brandbeklædning med 9 mm fibercementplader (eller cementspånplader) og 25 x 50 mm lodrette trykimprægnerede afstandslister for lægtning / facadebeklædning.

Vinduer Alle vinduer glaspartier og udvendig døre udføres iht. DVC’s specifikationer som fabriksfremstillede færdigmalede træ-/aluelementer.
Tag Lette tagelementer skal udføres som ventileret konstruktion.

Tagelementer udføres af en træskelet konstruktion med mineraluld mellem stolperne.

Tagelementer leveres med 1. lag tagpap monteret fra fabrik. Underlag for tagpapdækning skal være 16 mm tagkrydsfinersplader med fer og not.

Indvendig beklædes lofter med en dampspærre, forskalling og 2 x 13 mm glatte gipsplader som loft.

På trods af at der totaløkonomisk er regnet på en facadeløsning med fibercementbeklædning og bagmur af porebeton, er der foreskrevet en anden løsning i totalentrepriseudbuddet. Det betyder altså, at der er regnet på én løsning og udført en anden løsning. Som det ses på billeder af byggeriet, er den endelige udformning af facader gennemført med en træbeklædning.

Da projektet har været udbudt i totalentreprise, har det ikke været muligt at undersøge om totalentreprenøren har lavet opfølgning på den totaløkonomiske vurdering i de efterfølgende faser af projektet.

Erfaringer og gode råd

Eksemplet viser, at på trods af et indledende fokus på totaløkonomien i projektet så har den totaløkonomiske vurdering kun haft lille betydning for den endelige udformning af byggeriet.

Det er væsentligt, at den totaløkonomiske vurdering følges op, når der sker ændringer og ansvarsoverdragelser i projektet. Hvis ikke det sker, er der risiko for, at der blot bliver tale om et pseudo-dokument, der udarbejdes for dokumentets egen skyld og ikke skaber værdi til projektet.



  • Fakta


  • BYGHERRE: Domea Horsens, afd. 6007

  • AKTØRER (FØR UDBUD I TOTALENTREPRISE):

    • Totalrådgiver/arkitekt: Årstiderne Arkitekter, Silkeborg
    • Ingeniør (konstruktion, el, vvs og energi): Grontmij/Carl Bro (nu Sweco), Århus


  • AKTØRER I TOTALENTREPRISE:

    • Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s
    • Arkitekt: Danhaus Production A/S, Esbjerg
    • Ingeniør: Rønslev Andersen, Horsens
    • Levering af elementer: Danhaus Production A/S, Esbjerg





Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG.


Dette eksempel er udarbejdet af:

Årstiderne Arkitekter er én af Danmarks største arkitektvirksomheder. Vi har over 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri, og består af ca. 250 engagerede medarbejdere fordelt på vores tegnestuer i Silkeborg, Aarhus, København, Herning, Gøteborg i Sverige og Nesbyen i Norge. Derudover har vi ca. 80 ansatte i Bangladesh, der udfører en del af vores 3D tegningsarbejde.

Vi er dedikerede til at skabe gode og bæredygtige rammer for menneskers liv. For det liv, der leves i dagligdagen; hvor vi bor, hvor vi arbejder, hvor vi dygtiggør os og oplever livets mangfoldighed.  Vi skaber de fysiske rammer for menneskers daglige liv, og gennem gode rammer, skaber vi værdi.

Ceresbyen 68 • 8000 Aarhus C • mail@aarstiderne.dk • T +45 7024 1000

Kontaktperson: Mads Carlsen • mca@aarstiderne.dk • T +45 7024 1030

Aarstiderne Arkitekters hjemmeside