Projektet

Eksemplet omfatter bebyggelsen Rødtjørnen, som består af opførelsen af 40 almene familieboliger for boligselskabet Domea, Horsens. Afdelingen er beliggende i det sydvestlige Horsens. Boligerne blev projekteret i 2010/11 og stod færdige i maj 2013. Boligerne er opført i Lavenergiklasse 1 efter BR 08, som er udformet som ét-plans rækkehuse med egen udvendig terrasse og have. Bebyggelsen består af to boligtyper:

• Type 01 er en 3-værelses bolig på ca. 85 m².
• Type 02 er en 4-værelses bolig på ca. 100 m².

Projektet er udbudt i totalentreprise på baggrund af projektmateriale på dispositionsforslagsniveau fra Årstiderne Arkitekter (totalrådgiver) og Grontmij/Carl Bro (underrådgiver). Totalentreprisen blev vundet af Dansk Boligbyg a/s, der indgik samarbejde med Danhaus Production A/S, der har stået for arkitektarbejdet i det endelige byggeprojekt og har leveret alle elementer som færdige moduler.

Grunden har et meget kuperet terræn med et fald på 5 meter diagonalt hen over grunden. Bygningerne holder et stramt og enkelt formsprog, og er opført uden højdeforskydninger inden for den enkelte boligrække, der således står skarpt i det skrånende terræn. I boligrækkernes østgavle er der indrettet et depotrum til hver bolig, ligesom hver række har eget teknikrum, bl.a. med naturgas og solceller. De almennyttige boliger er forsynet med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima. Centralt i bebyggelsen er der opført en servicebygning bl.a. med vicevært-faciliteter og fælles overdækket renovationsrum/affalds-ø. Desuden er der anlagt et forsinkelsesbassin til regnvand. Den højteknologiske virksomhed, Danhaus Production A/S i Esbjerg, har stået for arkitektarbejdet i dette byggeprojekt og har leveret alle elementer som færdige moduler. Danhaus lukkede hver bygning på et par dage.

Formål

Projektet var underlagt dagældende bekendtgørelse nr. 169 af 15/03/2004 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, der for almene boliger fastlægger krav om totaløkonomisk vurdering af anlægs- og driftsøkonomien.

I totalrådgiverkontrakten er anført:

”Totalrådgiveren skal derfor tilrettelægge sin projektering og sit udbud, således at der kan redegøres for de totaløkonomiske konsekvenser. Ved nybyggeri skal beregningsmodel på Landsbyggefondens hjemmeside anvendes.”

I byggeprogrammet er anført:

”Materialevalget er af en robust karakter og det tilstræbes samtidig at minimere vedligeholdsudgifterne samt de afledte driftsudgifter. Ligeledes er der ved materialevalget lagt vægt på et godt indeklima i boligerne.”

Metode og forudsætninger

Til den totaløkonomiske vurdering er anvendt værktøj til totaløkonomi fra Landsbyggefonden (totaloekonomi.lbf.dk). Med værktøjet er det muligt at lave vurderinger for løsninger for vinduer, facade og tag. Værktøjet indeholder faste data for forskellige konstruktionsopbygninger, dvs. data for levetider og årlige vedligeholdelsesomkostninger. Den reale kalkulationsrente er sat til 3 %.

I den opstillede vurdering af totaløkonomien er fokus lagt på nedenstående konstruktionsløsninger:

Resultater

Resultaterne for LCC-beregningerne for vinduer er vist nedenfor:

Resultaterne for LCC-beregningerne for facader er vist nedenfor:

Resultaterne for LCC-beregningerne for tag er vist nedenfor:

Konklusion

Den totaløkonomiske vurdering viser for de respektive bygningsdele:

• Vinduer: Årsomkostninger for træ/alu vinduer er kr. 34.000,- lavere i forhold til løsning med fyrretræ vinduer. Dette svarer til en nutidsværdi på kr. 777.000,- over en levetid på 40 år.
• Facader: Årsomkostninger for fibercementplader er kr. 78.000,- og kr. 36.000,- lavere end henholdsvis facadesystem med pudset mineraluld og murværk. Forskellen i nutidsværdi mellem billigste ( fibercementplader) og dyreste (facadesystem med pudset mineraluld) løsning, svarer til kr. 1.811.000,- over en levetid på 40 år.
• Tag: Årsomkostninger for tag af tagpap er kr. 33.000,- lavere end sammenlignet løsning med stålpladetag. Dette svarer til en nutidsværdi på kr. 582.000,- over en levetid på 25 år.

For vinduerne viser den totaløkonomiske vurdering, at anlægsprisen for fyrretræsvinduer er lavere end træ/alu vinduer. Når levetid og vedligeholdelse indregnes, er træ/alu vinduer dog at betragte som den totaløkonomiske bedste løsning.

For både facade og tag viser den totaløkonomiske vurdering, at konstruktioner med den laveste anlægsomkostning, også i totaløkonomisk betragtning, er den bedste løsning. For facaderne skyldes dette den procentvise højere vedligeholdelsesomkostning for de sammenlignede løsninger. For murværk regnes der med en levetid på 95 år, men at der foretages en udskiftning af fuger efter 40 år. Denne udskiftning påvirker resultatet i negativ retning.

I byggeprogram for totalentreprisen blev angivet følgende krav til bygningsdelene:

På trods af at der totaløkonomisk er regnet på en facadeløsning med fibercementbeklædning og bagmur af porebeton, er der foreskrevet en anden løsning i totalentrepriseudbuddet. Det betyder altså, at der er regnet på én løsning og udført en anden løsning. Som det ses på billeder af byggeriet, er den endelige udformning af facader gennemført med en træbeklædning.

Da projektet har været udbudt i totalentreprise, har det ikke været muligt at undersøge om totalentreprenøren har lavet opfølgning på den totaløkonomiske vurdering i de efterfølgende faser af projektet.

Erfaringer og gode råd

Eksemplet viser, at på trods af et indledende fokus på totaløkonomien i projektet så har den totaløkonomiske vurdering kun haft lille betydning for den endelige udformning af byggeriet.

Det er væsentligt, at den totaløkonomiske vurdering følges op, når der sker ændringer og ansvarsoverdragelser i projektet. Hvis ikke det sker, er der risiko for, at der blot bliver tale om et pseudo-dokument, der udarbejdes for dokumentets egen skyld og ikke skaber værdi til projektet.

• Fakta
  
• BYGHERRE: Domea Horsens, afd. 6007
  

• AKTØRER (FØR UDBUD I TOTALENTREPRISE):

  • Totalrådgiver/arkitekt: Årstiderne Arkitekter, Silkeborg
  • Ingeniør (konstruktion, el, vvs og energi): Grontmij/Carl Bro (nu Sweco), Århus

• AKTØRER I TOTALENTREPRISE:

  • Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s
  • Arkitekt: Danhaus Production A/S, Esbjerg
  • Ingeniør: Rønslev Andersen, Horsens
  • Levering af elementer: Danhaus Production A/S, Esbjerg

Projektet

Peder Lykke Skolen på Amager i København blev bygget i 1975 som en skole i åben plan og har fungeret på den måde siden da og kun med mindre ændringer.

I dag har skolen 3½ spor, og det er ønsket at udvide med et ekstra halvt spor. Dermed udvides skolen fra ca. 730 elever til ca. 1.000 elever. Det medfører, at de nuværende faglokaler og klasselokaler skal omtænkes og omdisponeres, så skolen lever op til de kommende lokalekrav mm.

Københavns kommune har ønsket at foretage en helhedsrenovering og udvidelse af Peder Lykke Skolen. I forbindelse med arbejdet stiller Københavns Kommune krav om analyse af projektets bæredygtighed, herunder LCC-beregninger.

Allerede i byggeprogramfasen blev forskellige emner til analyse af bæredygtighed udvalgt. I projektforslagsfasen blev det yderligere valgt at fokusere på 2 emner ved brug af LCC-værktøjer. Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Formål

Formålet med analysen var at undersøge fordele og ulemper med hensyn til drift og økonomi ved brug af gas henholdsvis elektricitet i Peder Lykke Skolens produktionskøkken.

I dispositionsforslaget blev det forudsat, at kogeplader i produktionskøkkenet er el-kogeplader. Efterfølgende blev der dog udtrykt et ønske om bygas i produktionskøkkenet. Dette ville have konsekvens for projektet i forhold til især økonomi, da gas i produktionskøkkenet ville fordre en større ventilationsmængde og dermed øget udgift til ventilationsanlæg samt til drift.

Det blev derfor foreslået, at der anvendtes kommunens bæredygtighedsanalyse af tilslutning til bygas sammenlignet med etablering af el-kogeplader i produktionskøkkenet.

Med henblik på analysere økonomi og drift er fordele og ulemper ved at anvende henholdsvis gas og elektricitet i Peder Lykke Skolens produktionskøkken blevet undersøgt ved anvendelse af LCCbyg og Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Metode og forudsætninger

Beregningerne blev gennemført med LCCbyg version 2.1.9 og er baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet samt prisoverslag ud fra Molio Prisdata (tidligere V&S Prisdata). Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Ved at anvende gas til madlavning må det forventes, at der opstår en større grad af forbrændingspartikler, som skal ventileres væk. Visse undersøgelser viser dog, at den højere lufttemperatur, som opstår ved gasblus, medfører så stærk en skorstenseffekt, at emhætten faktisk bliver mere effektiv, og at de to løsninger derfor er omkostningsneutrale. I nærværende projekt er det dog vurderet, at der i forbindelse med arbejde i køkkenet vil kunne komme så store luftstrømme på tværs, at denne kraftigere skorstenseffekt vil blive afbrudt. Der er derfor indregnet en yderligere ventilationsmængde ved brug af gas.

Driftsafdelingen i Københavns Kommune oplyste, at der blev forventet en længere brugstid på el-kogeplader, fordi disse i højere grad vil blive tændt på forhånd end gasblus. Denne forskel i brugstid blev dog ikke indregnet i analysen. Dette var dels et udslag af at det var en forskel, der var vanskelig at kvantificere, dels at denne forskel kun yderligere ville understrege det, der endte med at blive analysens konklusion.

Resultater

Med særligt henblik på priserne for forsyning viste beregningerne, at skønt gaskomfuret er dyrere i anskaffelse, er det væsentligt billigere i drift end elkomfurerne. Herudover understøtter anvendelsen af gas i køkkenet, at der også i forbindelse med en ny science-bygning vil være behov for at fremføre gas. Grafisk ses det endvidere, at forsyningsudgiften bliver det altdominerende aspekt i forhold til økonomien.

Konklusion

Beregningen viser, at skønt udgifterne til etablering af gaskomfur er større end til et tilsvarende elkomfur, så er driftomkostningerne så markant lavere, at det totaløkonomisk klart kan foretrækkes at installere et gaskomfur.

Erfaringer og gode råd

Der er mange forskellige ændringer, som bliver forårsaget af at ændre forsyning til et produktionskøkken. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke ændringer det er muligt reelt at kvantificere. Det kan for eksempel være vanskeligt i forhold til brugsmønstre, hvorfor det kan være nødvendigt at holde disse ens på tværs af de to analyser.

Herudover vil det være vigtigt at afveje hvilken usikkerhed, der påføres evalueringen med de forskellige forudsætninger.

• Fakta
  
• BYGHERRE: Byggeri København
  
• ADRESSE: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S
  
• AREAL: 17.780 m²
  
• BUDGET: Anslået 165 mio. kr.
  

• AKTØRER:

  • Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører AS
  • Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma AS
  • GHB Landskabsarkitekter a/s
• UDBUD: Prækvalifikation september 2017
  

Projektet

Peder Lykke Skolen på Amager i København blev bygget i 1975 som en skole i åben plan og har fungeret på den måde siden da og kun med mindre ændringer.

I dag har skolen 3½ spor, og det er ønsket at udvide med et ekstra halvt spor. Dermed udvides skolen fra ca. 730 elever til ca. 1.000 elever. Det medfører, at de nuværende faglokaler og klasselokaler skal omtænkes og omdisponeres, så skolen lever op til de kommende lokalekrav mm.

Københavns Kommune har ønsket at foretage en helhedsrenovering og udvidelse af Peder Lykke Skolen. I forbindelse med arbejdet stiller Københavns Kommune krav om analyse af projektets bæredygtighed, herunder LCC-beregninger.

Allerede i byggeprogramfasen blev forskellige emner til analyse af bæredygtighed udvalgt. I projektforslagsfasen blev det yderligere valgt at fokusere på 2 emner ved brug af LCC-værktøjer. Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Formål

Peder Lykke Skolen har et stort fodaftryk, og der er derfor langt fra varmecentralen til det fjerneste tappested. Der vil være en større fleksibilitet i bygningen ved at vælge decentrale varmtvandsbeholdere, mens en central løsning vil sænke kompleksitetsniveauet i opbygningen. Valget af centrale eller decentrale varmtvandsbeholdere bliver vurderet med baggrund i en analyse af projektets levetidsomkostninger samt senere fleksibilitet og drift.

Metode og forudsætninger

Da projektet gennemføres for Københavns Kommune, indgår LCC-beregningen som en naturlig del af kommunens vurderinger af bæredygtighed. Beregningerne blev gennemført med LCCbyg version 2.1.9 og er baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet samt prisoverslag ud fra Molio Prisdata (tidligere kendt som V&S Prisdata). Informationer omkring forsyningsudgifter følger af Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Der medtages i beregningen et bidrag for cirkulation ved anvendelse af den centrale varmtvandsbeholder og et bidrag for fremføring af centralvarmevand til de decentrale varmtvandsbeholdere.

Resultater

LCC-beregningen viste, at de samlede levetidsomkostninger til de centrale varmtvandsbeholdere var de laveste, skønt anskaffelsesomkostningen var marginalt højere.

Grafisk ses det endvidere, at forsyningsudgiften bliver den mest betydende omkostningstype i forhold til totaløkonomien.

Konklusion

Det blev besluttet at arbejde videre med den centrale varmtvandsbeholder. Denne beslutning blev understøttet af de lavere levetidsomkostninger, men bygger ligeledes på en analyse af løsningernes bæredygtighed i forbindelse med deres drift. Denne analyse blev foretaget med udgangspunkt i Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Erfaringer og gode råd

LCCbyg har i forbindelse med denne beslutning været et godt værktøj at have til rådighed i forbindelse med vurdering af centrale eller decentrale anlæg. Det er dog vigtigt at huske på, at LCC kun er en del af bæredygtighedsevalueringen, som i dette tilfælde også har forholdt sig til materialeforbrug, driftssikkerhed og daglig drift samt eventuelle senere arbejder.

LCC-beregningerne vil i løbet af projektet bygge på en serie antagelser, som bliver mere sikre, jo længere processen kører. Tidligt i projektet vil usikkerhederne i projekterne kunne overskygge den faktiske forskel mellem de forskelle scenarier. Det er derfor vigtigt at anvende LCC-beregningerne med et øje på forskellen mellem resultaterne og usikkerhederne.

• Fakta
  
• BYGHERRE: Byggeri København
  
• ADRESSE: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S
  
• AREAL: 17.780 m²
  
• BUDGET: Anslået 165 mio. kr.
  
• AKTØRER:
  • Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører AS
  • Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma AS
  • GHB Landskabsarkitekter a/s
• UDBUD: Prækvalifikation september 2017