Alternativer

LCCbyg gør det muligt at arbejde med flere alternativer i den samme beregning. Alternativer oprettes og redigeres under ‘Inddatering’. 

Navn og beskrivelse

Navne og beskrivelser af alternativer sker på følgende vis:

  • LCCbyg vil altid rumme mindst ét alternativ.
  • Alternativer kan frit navngives ved at stille sig i tekstfeltet for navne og skrive et nyt navn.
  • Der kan tilføjes en beskrivelse for hvert alternativ.
  • Der kan angives et ‘Bruttoareal’ samt ‘Rente- og prisudvikling’ for hvert alternativ (se under ‘Detaljer for alternativ’). Under ‘Rente og prisudvikling’ kan der enten vælges ‘Faldende realrente’, ‘Nominel rente og løbende priser’, ‘Realrente og faste priser’ og ‘Nuludvikling’.
  • Det aktuelle alternativ, som du arbejder i, er fremhævet med grå farve.
  • Et nyt alternativ kan oprettes ved at trykke på fanen med et ‘+’.
  • Et alternativ kan slettes ved at trykke på den grå papirkurv ud for det pågældende alternativ. Sletning af et alternativ kan fortrydes ved at trykke på ‘Fortryd global ændring’ i ‘Handlinger’ under Hovedmenulinjen.
Figur 1: Alternativer og detaljer herfor.

Kopiering/duplikering af et alternativ

Klikkes der på ikonet kopier i fanen ‘Nyt alternativ’, bliver det pågældende alternativ kopieret. Kopieringen vil omfatte alle data og struktur fra det pågældende alternativ, og en eventuel beskrivelse af et alternativ. Du kan flytte rundt på de åbne alternativer og placere dem der, hvor du ønsker dem. Dette kan du gøre ved at klikke på det pågældende alternativ/fane og trække det til højre eller venstre. 

Valg af enheder

Inddateringsskemaerne for ’Terræn og bygning’, ’Forsyning’ og ’Renhold’ har alle dropdown-menuer, så du kan vælge passende enheder til mængderne og priserne. Valg af enhed fra dropdown-menuen har ikke indflydelse på beregningen. Uanset om du har valgt enheden ’stk’, ‘m2’ eller ’lbm’, så anvender applikationen værdien i kolonnen for mængder og enhedsprisen i beregningen. Dropdown-menuen er alene en hjælp til dig som bruger, således at mængden og enhedsprisen bedre kan sættes i relation til hinanden.