Inddatering – Enkel grænseflade

I ‘Inddatering’ kan du inddatere data og sammensætte din beregning med henblik på at foretage en totaløkonomisk analyse af byggeriet og/eller af forskellige alternativer. Du kan vælge at foretage en samlet beregning for et helt byggeri, hvis det eksempelvis drejer sig om totalrenovering. Du kan også vælge at basere din beregning på enkelte bygningsdele, hvis blot enkelte bygningsdele ønskes renoveret.

Skabeloner valgt under ‘Til alle brugere’ åbner som standard i ‘Enkel grænseflade’, hvilket er en enkel grænseflade, hvor der blot skal vælges rækker fra kontoplanen, og mængderne af disse indtastes. Kommer der undervejs til at være behov for at kunne justere i detaljerne af rækkerne, kan dette gøres ved at skifte til ‘Almindelig grænseflade’ (Læs mere under Hovedmenulinjen – Vis).

Enkel grænseflade er opbygget af en ‘Inddatering’ og ‘Rapporter’. Under ‘Inddatering’ kan de valgte bygningselementer trækkes over i ‘Mine opgaver’. Her kan de inddeles i grupper under forskellige alternativer. 

Skærmbilledet for ‘Inddatering’ omfatter følgende dele:

Figur 1: Inddatering og kontoplaner

Inddateringsfelt – Enkel grænseflade

‘Enkel grænseflade’ er en visningstype, der vælges under ‘Vis’ på ‘Hovedmenulinje’. Det er muligt at skifte visning fra enkel til almindelig grænseflade undervejs i projektet, hvis der opstår behov for en større detaljering i beregningen. 

Skabeloner fra ‘Den enkle skabelon’ er skræddersyet til alle brugere og indeholder enhedspriser i kontoplanen. Her kan der vælges mellem skabelonen ‘Renoveringsopgaver’ og/eller det underliggende eksempel, som kan redigeres. 

Figur 2: Skabeloner valgt under ‘Til alle brugere’, åbner som standard i ‘Enkel grænseflade’.

Grupper og rækker

Du kan folde gruppen ud ved at klikke på den. Du kan tilføje rækker ved at åbne en gruppe og trække den fra højre felt ‘Kontoplaner’ (felt C på figur 1) og slippe dem i den ønskede gruppe (felt D på figur 1) (se figur 3 ).

Figur 3. Træk og slip rækker under den ønskede gruppe.

Skiftning af visningsformat

‘Enkel grænseflade’ er et brugervenlig visningsformat, hvor der blot skal vælges bygningskomponenter/rækker fra kontoplanen og indtastes mængderne af disse. Er der undervejs behov for at kunne justere i detaljerne af rækkerne, kan dette gøres ved at skifte til ‘Almindelig grænseflade’ (Læs mere under Hovedmenulinjen – Vis).

Hvis der er ændret i nøgletallene i ‘Almindelig grænseflade’ og visningsformatet ændres til ‘Enkel grænseflade, vil der fremkomme en gul advarselstrekant/disclaimer, der vil minde om, at der er foretaget nogle ændringer i ‘Almindelig grænseflade’, der ikke er adgang til i ‘Enkel grænseflade’.

Figur 4: Gul advarselstrekant/disclaimer, der minder om ændringer, som er foretaget i ‘Almindelig grænseflade’.