Den nye version af LCCbyg 3.2 er ude nu. I denne version er der implementeret et helt nyt interface, to nye skabeloner og meget andet der gør brugeroplevelsen af LCCbyg til en fornøjelse. Vi har fået mange gode tilbagemeldinger under testforløbet, som vi så vidt muligt har implementeret. Vi har også fået mange nye gode ideer, som vi gemmer og ser på mulighederne for at implementere fremover. Tak for det!

Den nye version af LCCbyg findes her:

Kom godt i gang med hjælpevideoer og/eller hjælpevejledningen.

De vigtigste nyheder i LCCbyg 3.2 er:

  • Ny startside med skabeloner og eksempler samlet gruppevis under tre overskrifter: Standardskabeloner, DGNB-skabeloner og Den enkle skabelon
  • Ny skabelon til DGNB byområder, som kan beregne både LCC og LCA for byområder.
  • Ny skabelon for almene boliger baseret på REBUS-partnerskabets arbejde med at udvikle en totalværdi metode, som bl.a. indeholder en ny funktion til at vurdere de enkelte alternativers opfyldelse af målsætninger
  • Flere nye funktioner, herunder en lommeregner til brug ved inddatering, mulighed for direkte eksport af tabeller til regneark under Rapportafsnit, ny sidehoved/sidefod til rapporter bl.a. med datofelt og forfatterfelt, samt mulighed for at tildele farver til grupper under Inddatering og tabeller under Rapportafsnit.