Eksemplet omhandler helhedsrenovering af og udvidelse af en kommunal folkeskole, nemlig Peder Lykke Skolen i København. Proces, metode og forudsætninger er fastlagt på forhånd, idet bygherren Byggeri København kræver, at der anvendes LCCbyg. Eksemplet omfatter beregninger af LCC for central kontra decentral forsyning af varmt brugsvand. Det blev besluttet at arbejde videre med den centrale forsyningsløsning. Denne beslutning blev understøttet af de lavere levetidsomkostninger, men bygger ligeledes på en bredere analyse af løsningernes bæredygtighed i forbindelse med deres drift baseret på Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj. Projektet Peder Lykke Skolen på Amager i København blev bygget i 1975 som en skole i åben plan og har fungeret på den måde siden da og kun med mindre ændringer. I dag har skolen 3½ spor, og det er ønsket at udvide med et ekstra halvt spor. Dermed udvides skolen fra ca. 730 elever til ca. 1.000 elever. Det medfører, at de nuværende faglokaler og klasselokaler skal omtænkes og omdisponeres, så skolen lever op til de kommende lokalekrav mm. Københavns Kommune har ønsket at foretage en helhedsrenovering og udvidelse af Peder Lykke Skolen. I forbindelse med arbejdet stiller Københavns Kommune krav om analyse af projektets bæredygtighed, herunder LCC-beregninger. Allerede i byggeprogramfasen blev forskellige emner til analyse af bæredygtighed udvalgt. I projektforslagsfasen blev det yderligere valgt at fokusere på 2 emner ved brug af LCC-værktøjer. Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger. Formål Peder Lykke Skolen har et stort fodaftryk, og der er derfor langt fra varmecentralen til det fjerneste tappested. Der vil være en større fleksibilitet i bygningen ved at vælge decentrale varmtvandsbeholdere, mens en central løsning vil sænke kompleksitetsniveauet i opbygningen. Valget af centrale eller decentrale varmtvandsbeholdere bliver vurderet med baggrund i en analyse af projektets levetidsomkostninger samt senere fleksibilitet og drift. Metode og forudsætninger Da projektet gennemføres for Københavns Kommune, indgår LCC-beregningen som en naturlig del af kommunens vurderinger af bæredygtighed. Beregningerne blev gennemført med LCCbyg version 2.1.9 og er baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet samt prisoverslag ud fra Molio Prisdata (tidligere kendt som V&S Prisdata). Informationer omkring forsyningsudgifter følger af Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj. Der medtages i beregningen et bidrag for cirkulation ved anvendelse af den centrale varmtvandsbeholder og et bidrag for fremføring af centralvarmevand til de decentrale varmtvandsbeholdere. Resultater LCC-beregningen viste, at de samlede levetidsomkostninger til de centrale varmtvandsbeholdere var de laveste, skønt anskaffelsesomkostningen var marginalt højere. Grafisk ses det endvidere, at forsyningsudgiften bliver den mest betydende omkostningstype i forhold til totaløkonomien. Konklusion Det blev besluttet at arbejde videre med den centrale varmtvandsbeholder. Denne beslutning blev understøttet af de lavere levetidsomkostninger, men bygger ligeledes på en analyse af løsningernes bæredygtighed i forbindelse med deres drift. Denne analyse blev foretaget med udgangspunkt i Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj. Erfaringer og gode råd LCCbyg har i forbindelse med denne beslutning været et godt værktøj at have til rådighed i forbindelse med vurdering af centrale eller decentrale anlæg. Det er dog vigtigt at huske på, at LCC kun er en del af bæredygtighedsevalueringen, som i dette tilfælde også har forholdt sig til materialeforbrug, driftssikkerhed og daglig drift samt eventuelle senere arbejder. LCC-beregningerne vil i løbet af projektet bygge på en serie antagelser, som bliver mere sikre, jo længere processen kører. Tidligt i projektet vil usikkerhederne i projekterne kunne overskygge den faktiske forskel mellem de forskelle scenarier. Det er derfor vigtigt at anvende LCC-beregningerne med et øje på forskellen mellem resultaterne og usikkerhederne. Fakta BYGHERRE: Byggeri København ADRESSE: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S AREAL: 17.780 m² BUDGET: Anslået 165 mio. kr. AKTØRER: Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører AS Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma AS GHB Landskabsarkitekter a/s UDBUD: Prækvalifikation september 2017 Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG. Dette eksempel er udarbejdet af: EKJ er en rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt i 1961 af Erik K. Jørgensen. I EKJ har vi mange videnstunge rådgivningsopgaver bl.a. inden for hospitals- og sundhedssektoren, og vi møder derfor ofte store udfordringer, som alle er med til at udvikle vores kompetencer. Vi anser det som en naturlig del af vores ydelser at rådgive bygherre også ud fra et totaløkonomisk perspektiv, hvor det giver en merværdi til projekteringen. Blegdamsvej 58 • 2100 København Ø • info@ekj.dk • T +45 3311 1414 EKJs hjemmeside