Projektet

SlothMøller har udført bygherrerådgivning i forbindelse med byggeriet af en ny universitetsbygning (OU44) til Syddansk Universitet i Odense. Bygningsstyrelsen er bygherre og stiller krav om, at totaløkonomi inddrages i alle projekter. Det kan være enten i form af vurderinger, simple overslag eller deciderede beregninger i det dertil udviklede beregningsværktøj LCCbyg.

På campus i Odense bygges en ny undervisningsbygning på 9.600 m² til en anlægssum på 120 mio. kr. i perioden 2014-16. Bygningen er særdeles teknisk kompleks, og der stilles store krav til både installationer og konstruktioner. Samspillet mellem bygningen og de tekniske installationer er altafgørende for, at den fungerer optimalt, hvorfor der med stor succes er udført performancetest til verificering af energiforbruget i bygningen efter afleveringen.

Projektet er udbudt i totalentreprise, hvor kvalitet, økonomi og tid er vigtige faktorer. Der er udført totaløkonomiske analyser i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogram, men også af totalentreprenøren i projekteringsfasen.

Formål

Inden udbud har SlothMøller udført beregninger af rentabiliteten i forhold til, om bygningen skal overholde energikrav i bygningsreglementet som Lavenergiklasse 2015 (LK2015) eller Bygningsklasse 2020 (BK2020). Beregningen anvendes som beslutningsgrundlag for bygherren, der ønsker at fremtidssikre bygningen og energiforbruget, hvis det giver økonomisk mening på den lange bane.

Metode og forudsætninger

Først skulle det vurderes, om bygningen overhovedet var egnet til at overholde Bygningsklasse 2020. Det oprindelige skitseprojekt blev gransket, og forhold der kunne optimeres eller ændres blev identificeret og prissat.

I nedenstående tabel fremgår specifikke forudsætninger for henholdsvis referencebygning i henhold til skitseprojekt og de to scenarier, der er opstillet og beregnet for at opnå Bygningsklasse 2020.

1. Vinduesarealet er forøget for at overholde kravet om 15 % glas i forhold til gulvarealet i BK2020.
2. Ventilationsmængden i kontorer, undervisnings- og mødelokaler er forøget som følge af reduktion af kravet til CO₂-indholdet fra 1.000 ppm ved LK2015 til 900 ppm ved BK2020.
3. Der er regnet med en SEL-værdi ved gennemsnitlig luftmængde, som erfaringsmæssigt er lavere end maksimalværdien i henhold til BR10.

Resultater

For at vurdere totaløkonomien i Bygningsklasse 2020 er der for skitseforslaget foretaget energirammeberegninger i Be10 for henholdsvis en referencebygning i LK2015 og to scenarier for overholdelse af Bygningsklasse 2020.

Den økonomiske sammenligning er baseret på en simpel kalkule af tilbagebetalingstiden med inddata i form af erfaringsmæssige overslagspriser.

Konklusion

Beregninger på skitseforslaget for OU44 viser, at ved at gå fra en referencebygning opført iht. LK2015 til en bygning opført efter BK2020 kan der opnås en simpel tilbagebetalingstid i forhold til energiforbruget på ca. 90-110 år. Resultatet er under forudsætning af, at al den solcelleproducerede energi kan anvendes, samtidig med at den produceres. Er dette ikke tilfældet, vil tilbagebetalingstiden stige yderligere.

Den bedste rentabilitet kan umiddelbart opnås ved at udføre scenario 1, hvor forøgelse af arealet af solceller er det primære tiltag til reduktion af energibehovet.

Besparelsen i energiforbrug blev i en model for simpel tilbagebetalingstid sammenlignet med en estimeret merinvestering for opgraderingen til BK2020. Det bedste scenarie viste en beregnet tilbagebetalingstid på investeringen på ca. 90 år, og det blev på baggrund heraf vurderet ikke at være rentabelt at udforme det endelige projektforslag som BK2020-byggeri.

Erfaringer og gode råd

Bygherren er sikker på sit ønske om at overholde Lavenergiklasse 2015 – men er det nu også ambitiøst nok? Den totaløkonomiske beregning viser, at der for denne bygning ikke er økonomisk værdi i en opgradering til den skrappere Bygningsklasse 2020.

Bygherren er dog fri til at vælge enkeltdele fra Bygningsklasse 2020 til i sit projekt, der enten vurderes totaløkonomisk fordelagtige, eller fordi de tillægges værdi af anden karakter end det økonomiske. Det er dog værd at bemærke, at de totaløkonomisk dyreste tiltag er dem , som giver komfortgevinster for brugerne.

Sammenligningen af Lavenergiklasse 2015 med Bygningsklasse 2020 er meget kompleks, da der både indgår bygningsmæssigt mere fremtidssikrede tiltag samt andre primærenergifaktorer i Bygningsklasse 2020. Valg mellem energiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 bør derfor foretages ud fra andre parametre end ren sammenligning af energibehovet ved to standarder. Den meget lange tilbagebetalingstid, der er resultatet i beregningseksemplet her, er et udtryk for den kompleksitet.

I opgraderingen til Bygningsklasse 2020 indgår øgede luftmængder samt større vinduespartier med deraf følgende forbedrede dagslysforhold. Dette er væsentlige forbedringer af indeklimaforholdene i bygningen, men uden at den økonomiske værdi kan kvantificeres. I vurderingen af resultatet bør det overvejes, om disse komfortforbedringer mellem klasserne skal indgå i den totaløkonomiske vurdering, da omkostningerne forbundet med disse er væsentlige parametre i forhold til at forøge tilbagebetalingstiden. Hvis man kunne undlade at medregne disse tiltag, vil tilbagebetalingstiden omtrent kunne halveres.

Man kunne med fordel værdisætte de forbedrede indeklimaforhold for at gøre sammenligningen mere retvisende. Et forbedret indeklima har også en økonomisk værdi, som bør være medregnet i analysen.

• Fakta
  
• BYGHERRE: Bygningsstyrelsen
  
• ADRESSE: Bygning OU44, Syddansk Universitet (SDU), Campusvej 55, 5230 Odense M
  
• AREAL: Ca. 8.000 m²
  
• BUDGET: Ca. 100 mio. kr.
  
• TIDSPLAN: 2014-15
  
• UDBUDSFORM: Totalentreprise efter forudgående prækvalifikation
  
• AKTØRER:
  • Bruger: Syddansk Universitet — Odense
  • Bygherrerådgiverteam: Arkitema Architects og SlothMøller
  • Totalentreprenør: TC Anlæg med CUBO Arkitekterne, Rambøll og Schønherr som underrådgivere