Projektet

Peder Lykke Skolen på Amager i København blev bygget i 1975 som en skole i åben plan og har fungeret på den måde siden da og kun med mindre ændringer.

I dag har skolen 3½ spor, og det er ønsket at udvide med et ekstra halvt spor. Dermed udvides skolen fra ca. 730 elever til ca. 1.000 elever. Det medfører, at de nuværende faglokaler og klasselokaler skal omtænkes og omdisponeres, så skolen lever op til de kommende lokalekrav mm.

Københavns kommune har ønsket at foretage en helhedsrenovering og udvidelse af Peder Lykke Skolen. I forbindelse med arbejdet stiller Københavns Kommune krav om analyse af projektets bæredygtighed, herunder LCC-beregninger.

Allerede i byggeprogramfasen blev forskellige emner til analyse af bæredygtighed udvalgt. I projektforslagsfasen blev det yderligere valgt at fokusere på 2 emner ved brug af LCC-værktøjer. Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Formål

Formålet med analysen var at undersøge fordele og ulemper med hensyn til drift og økonomi ved brug af gas henholdsvis elektricitet i Peder Lykke Skolens produktionskøkken.

I dispositionsforslaget blev det forudsat, at kogeplader i produktionskøkkenet er el-kogeplader. Efterfølgende blev der dog udtrykt et ønske om bygas i produktionskøkkenet. Dette ville have konsekvens for projektet i forhold til især økonomi, da gas i produktionskøkkenet ville fordre en større ventilationsmængde og dermed øget udgift til ventilationsanlæg samt til drift.

Det blev derfor foreslået, at der anvendtes kommunens bæredygtighedsanalyse af tilslutning til bygas sammenlignet med etablering af el-kogeplader i produktionskøkkenet.

Med henblik på analysere økonomi og drift er fordele og ulemper ved at anvende henholdsvis gas og elektricitet i Peder Lykke Skolens produktionskøkken blevet undersøgt ved anvendelse af LCCbyg og Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj.

Metode og forudsætninger

Beregningerne blev gennemført med LCCbyg version 2.1.9 og er baseret på de sædvanlige standardberegningsforudsætninger i værktøjet samt prisoverslag ud fra Molio Prisdata (tidligere V&S Prisdata). Der er ikke anvendt en fuld LCC-vurdering af projektet som helhed, men i stedet en vurdering af forskellene mellem de to løsninger.

Ved at anvende gas til madlavning må det forventes, at der opstår en større grad af forbrændingspartikler, som skal ventileres væk. Visse undersøgelser viser dog, at den højere lufttemperatur, som opstår ved gasblus, medfører så stærk en skorstenseffekt, at emhætten faktisk bliver mere effektiv, og at de to løsninger derfor er omkostningsneutrale. I nærværende projekt er det dog vurderet, at der i forbindelse med arbejde i køkkenet vil kunne komme så store luftstrømme på tværs, at denne kraftigere skorstenseffekt vil blive afbrudt. Der er derfor indregnet en yderligere ventilationsmængde ved brug af gas.

Driftsafdelingen i Københavns Kommune oplyste, at der blev forventet en længere brugstid på el-kogeplader, fordi disse i højere grad vil blive tændt på forhånd end gasblus. Denne forskel i brugstid blev dog ikke indregnet i analysen. Dette var dels et udslag af at det var en forskel, der var vanskelig at kvantificere, dels at denne forskel kun yderligere ville understrege det, der endte med at blive analysens konklusion.

Resultater

Med særligt henblik på priserne for forsyning viste beregningerne, at skønt gaskomfuret er dyrere i anskaffelse, er det væsentligt billigere i drift end elkomfurerne. Herudover understøtter anvendelsen af gas i køkkenet, at der også i forbindelse med en ny science-bygning vil være behov for at fremføre gas. Grafisk ses det endvidere, at forsyningsudgiften bliver det altdominerende aspekt i forhold til økonomien.

Konklusion

Beregningen viser, at skønt udgifterne til etablering af gaskomfur er større end til et tilsvarende elkomfur, så er driftomkostningerne så markant lavere, at det totaløkonomisk klart kan foretrækkes at installere et gaskomfur.

Erfaringer og gode råd

Der er mange forskellige ændringer, som bliver forårsaget af at ændre forsyning til et produktionskøkken. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke ændringer det er muligt reelt at kvantificere. Det kan for eksempel være vanskeligt i forhold til brugsmønstre, hvorfor det kan være nødvendigt at holde disse ens på tværs af de to analyser.

Herudover vil det være vigtigt at afveje hvilken usikkerhed, der påføres evalueringen med de forskellige forudsætninger.

• Fakta
  
• BYGHERRE: Byggeri København
  
• ADRESSE: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S
  
• AREAL: 17.780 m²
  
• BUDGET: Anslået 165 mio. kr.
  

• AKTØRER:

  • Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører AS
  • Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma AS
  • GHB Landskabsarkitekter a/s
• UDBUD: Prækvalifikation september 2017