Skal bygherren vælge decentrale eller centrale ventilationsanlæg i forbindelse med energirenoveringen af etage- og rækkeboliger? De centrale anlæg er dyrest både i investering og drift, til gengæld er der potentiale for store energibesparelser i forhold til de centrale anlæg. Casen er et klassisk eksempel på at investeringer i dag, kan indtjenes i fremtiden, men også at det ikke nødvendigvis er den totaløkonomisk billigste løsning, der ender med at blive valgt. Projektet I forbindelse med udarbejdelsen af tilbudsprojekt til energirenovering af almene boliger i Frederikshavn skal der etableres mekanisk ventilation i 294 boliger. Rækkehusene og etageboligerne er opført mellem 1958 og 1967, og de skal energirenoveres med støtte fra Landsbyggefonden. I projektet indgår facaderenovering, etablering af mekanisk ventilation, renovering af tekniske installationer samt generel renovering af boligerne indvendigt. Figuren nedenfor giver en oversigt over aktiviteterne i projektet rettet mod klimaskærmen, installationer og beboernes adfærd. Ambitionerne med projektet er meget høje. Der sigtes mod en reduktion af energibehovet efter renovering, som er en tredjedel af energibehovet før renoveringen. Formål Projektet er udbudt i totalentreprisekonkurrence. Konkurrencematerialet stiller krav om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger for at verificere, om det er mest fordelagtigt for bygherren at etablere decentral ventilation med ét anlæg per bolig, eller om der skal etableres flere fællesanlæg i boligblokkenes tagrum. Metode og forudsætninger Bygherren udbudte projektet til 5 tilbudsgivere med krav om at vurdere totaløkonomien ved individuelle decentrale ventilationsanlæg pr. lejlighed kontra en løsning med fælles ventilationsanlæg for flere lejligheder. Der er udført totaløkonomiberegning på henholdsvis en løsning med decentral ventilationsanlæg og en løsning med centrale ventilationsanlæg, der betjener op til 16 boliger. For at sikre sammenlignelighed imellem de to løsningsmuligheder var følgende forudsætninger entydigt defineret i udbuddet: Priser og intervaller for filterskift Tid for emhættedrift For at udføre beregningen som en nutidsværdiberegning har det været nødvendigt individuelt for de bydende at fastsætte parametre som: Energipriser Kalkulationsrente, inflation og energifremskrivning Beregningsperiode Varme- og elforbrug Hvor mange følgearbejder (teknikrumopbygninger, el og vvs mv.) som indregnes i beregningen Anlægsøkonomi for de to løsninger Følgende data for anlæggenes ydeevne anvendes: Centrale anlæg: SEL, maks: 1,5 kJ/m³ Temperaturvirkningsgrad min. 80 % Decentrale anlæg: SEL, maks: 1,0 kJ/m³ Temperaturvirkningsgrad min. 87 % Der udføres separate totaløkonomiske beregninger for rækkehusblokkene og boligblokkene i henhold til krav i konkurrencen. Resultater Nedenstående figur fra et klassisk nutidsværdiberegningsværktøj viser sammenligningen af økonomien for de to tiltag. Den grønne linje angiver det akkumulerede resultat for investeringen i decentrale anlæg i forhold til centrale anlæg. Begyndelsesværdien svarer til merinvesteringen, angivet som en negativ værdi. Når værdien overstiger 0-punktet er den positiv set ud fra et totaløkonomisk perspektiv. Som det fremgår af figuren vil merinvesteringen være tjent ind efter ca. 13 år. Med overvejende sandsynlighed stiger energipriserne mere end inflation, hvormed totaløkonomien med de decentrale anlæg forbedres endnu mere. Ser man på delresultaterne for rækkehuse og etageboliger er investeringen i rækkehusene mere rentabel – her er tilbagebetalingstiden kun 4 år, mens der for etageboligerne alene er en tilbagebetalingstid på 18 år. Dette er et udtryk for, at der skal investeres i flere decentrale anlæg i etageboligerne end i rækkehusene. Konklusion Med den udførte beregning er de decentrale anlæg tilbagebetalt efter ca. 13 år. Årsagen til det positive resultat er at energibesparelserne ved decentrale anlæg er væsentligt større end de årlige driftsudgifter til filterskift. Med ovenstående som et tungtvejende argument vælges det i konkurrencen at tilbyde en løsning med decentrale ventilationsanlæg i alle boliger. Det besluttes at se på det samlede resultat for både rækkehuse og etageboliger samlet, og tilbyde decentrale anlæg for alle boligtyper i bebyggelsen. Konkurrencen blev vundet af et af de andre bydende teams. Vinderprojektet er udført med en løsning med centrale ventilationsanlæg, som ventilerer flere lejligheder. Ved tildeling af kontrakten havde anlægsøkonomien en stor vægtning, hvorfor de totaløkonomiske argumenter for valg af ventilationsløsning kan være blevet nedprioriteret på trods af en potentiel totaløkonomisk gevinst. Det er også muligt at det i de andre tilbud har været mere totaløkonomisk fordelagtigt at investere i centrale ventilationsanlæg sammenholdt med resultaterne i dette eksempel. Erfaringer og gode råd Anvendelsen af totaløkonomi i denne case var et eksempel på stor metodefrihed, hvilket har medført, at bygherren har fået beregninger udført efter 5 forskellige totaløkonomiske modeller, som i princippet kan spænde fra meget simple beregninger efter simpel tilbagebetalingstid til mere nuancerede kalkulationsmodeller, som nutidsværdimetoden anvendt i denne case. Selvom enkelte parametre var fastlagt i udbuddet, så var centrale beregningsforudsætninger som fx kalkulationsrenten ikke fastlagt i udbuddet. En anden observation i processen var, at man som bydende uundgåeligt tog en subjektiv holdning til beregningen i forhold til at opnå så godt et resultat som muligt for den løsning, som teamet så en fordel i at tilbyde. Dette er en udfordring i forhold til at give bygherren et retvisende billede via den påkrævede totaløkonomiske analyse. Hvis man ønsker reelt at sammenligne forskellige løsningsalternativer fra forskellige tilbudsgivere, bør man anvende en uvildig metode for sikre ligebehandling af tilbudsgivere samt for at sikre valide data. Der kunne anvendes en model, hvor man beder de bydende om at levere nogle få og bindende tilbudsspecifikationer, som eksempelvis energidata for ventilationsanlæggene og prisforskellen på løsningsalternativerne. En uvildig ”validator” kunne så udføre de totaløkonomiske beregninger og analyser på det samme grundlag for alle tilbudsgivere. Fakta BYGHERRE: Boligforeningen Vesterport med støtte fra Landsbyggefonden AREAL: 294 boliger / 30.000 m² BUDGET: 135 mio. kr. TIDSPLAN: 2014-2016 UDBUDSFORM: Totalentreprisekonkurrence AKTØRER: Konkurrenceprojekt blev udført i samarbejde mellem: Totalentreprenør: BM Byggeindustri A/S Arkitektrådgiver: LUMO Arkitekter Arkitektrådgiver: Bjerg arkitektur a/s Landskabsarkitekt: ARKPLAN Rådgivende ingeniør: Sloth Møller A/S Eksemplet er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet “LCC i praksis”, som er blevet støttet af InnoBYG. Dette eksempel er udarbejdet af: SlothMøller er en rådgivende ingeniørvirksomhed med rødder i Sønderborg. Firmaets styrke er medarbejdernes brede faglighed kombineret med evnen til at samarbejde konstruktivt og progressivt med alle involverede parter i projekterne. SlothMøller er således en værdibaseret virksomhed, der altid søger at yde bæredygtig rådgivning, både i social, økonomisk og miljømæssig henseende. I SlothMøller er tilgangen til bæredygtighed, at vi tager ansvar for at optimere og føre projekterne i en positiv retning i forhold til kundens ønsker og behov, samtidig med at vi minimerer det aftryk, vi sætter på vores omgivelser. At inddrage totaløkonomi er en måde at få bæredygtighed til at skabe reel værdi for kunden, så det ikke bare bliver et moderne begreb uden mærkbar effekt. SlothMøller beskæftiger i øjeblikket 46 medarbejdere, fordelt på kontorerne i København, Aarhus og Sønderborg. Vestergade 58N, 3. • 8000 Aarhus C • T +45 8827 3480 Kontaktperson: Ingeniør (energi, bæredygtighed og indeklima) Anne Sophie Hansen • E ash@sloth-moller.dk • T +45 5219 9908 Sloth-Møllers hjemmeside