Ofte bliver troværdigheden af totaløkonomiske analyser anfægtet eller de går helt i stå under henvisning til, at der mangler data til at lave analyserne. Men en del af problemet handler nok mere om manglende kendskab til de data, som rent faktisk er tilgængelige, men spredt ud over mange forskellige videnskilder. Datamangel og datakvalitet kan selvfølgelig være en udfordring, men det bør ikke afholde dig fra at gå i gang. Nedenfor kan du finde en beskrivelse af og link til forskellige datakilder, som kan være nyttige, når du vil lave totaløkonomiske analyser.

Værktøjet LCCbyg indeholder en række standardværdier for beregningsforudsætninger, egenskabsdata for bygningsdele (levetider, vedligeholdsprocent og genopretningsprocent), nationale gennemsnitsværdier for forsyningsudgifter og gennemsnitsværdier for renhold, som med fordel kan anvendes. Standardværdierne er fremkommet ved en omfattende gennemgang og sammenstilling af en række videnskilder over en længere periode.Værktøjet LCCbyg indeholder en række standardværdier for beregningsforudsætninger, egenskabsdata for bygningsdele (levetider, vedligeholdsprocent og genopretningsprocent), nationale gennemsnitsværdier for forsyningsudgifter og gennemsnitsværdier for renhold, som med fordel kan anvendes. Standardværdierne er fremkommet ved en omfattende gennemgang og sammenstilling af en række videnskilder over en længere periode.

Grundlaget for disse standardværdier er beskrevet nærmere i det følgende, ligesom du også kan finde en beskrivelse af og link til supplerende datakilder, som kan være nyttige, når du vil lave totaløkonomiske analyser:

  • Generelle beregningsforudsætninger
  • Bygningsdele – levetider, drift/vedligehold og genopretning/udskiftning
  • Inventar og udstyr
  • Forvaltning – skatter, forsikring og administration
  • Forsyning
  • Renhold

Generelle beregningsforudsætninger

Fastlæggelse af de generelle beregningsforudsætninger er afgørende vigtigt for resultaterne af totaløkonomiske beregninger. Tabellen nedenfor giver et overblik over de generelle beregningsforudsætninger, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg.

Generelle beregningsforudsætninger i LCCbyg
Kalkulationsrente Nominelt (ensartet):
Alle år: 5,0 %
Realt (trappemodel for offentlige bygherrer):
1-35 år: 4,0 %
36-70 år: 3,0 %
71- år: 2,0 %
Prisudvikling generelt (nominelt) 2,0 %
Prisudvikling for drikkevand (nominelt) 4,0 %
Prisudvikling for spildevand (nominelt) 7,0 %
Prisudvikling for energi generelt (nominelt) 4,0 %
Prisudvikling for fjernvarme (nominelt) 3,0 %
Prisudvikling for gas (nominelt) 1,5 %
Prisudvikling for flydende brændsel (nominelt) 4,0 %
Prisudvikling for fast brændsel (nominelt) 3,0 %
Prisudvikling for el (nominelt) 3,5 %
Prisudvikling for skatter og afgifter (nominelt) 2,0 %
Prisudvikling for forsikring (nominelt) 5,0 %
Prisudvikling for administration (nominelt) 2,0 %

Se den fulde LCCbyg levetidstabel for For- og hovedprojekt her.

Beregningsforudsætningerne stammer overvejende fra arbejdet bag Trafik- og Byggestyrelsens ”Introduktion til LCC på bygninger”. Kalkulationsrenten eller diskonteringsrenten kan enten angives nominelt eller realt, og den kan være ensartet eller have en trappeform (opadgående eller nedadgående). Den ensartede kalkulationsrente svarer til den kalkulationsrente, som også anvendes i den almene sektor og i certificeringsordningen DGNB, men er dog her angivet nominelt, dvs. inklusiv den generelle prisudvikling (som er på 2,0 %). Den trappeformede kalkulationsrente følger Finansministeriets anvisning for offentlige bygherrer. En lignende trappemodel kendes i øvrigt også fra det engelske finansministerium HM Treasury.

De generelle beregningsforudsætninger for udviklingen af priser for forskellige typer af omkostninger er i vid udstrækning baseret på historiske tidsserier fra Danmarks Statistiks Statistikbanken kombineret med de generelle beregningsforudsætninger, som de bruges i DGNB og den almene sektor.

Bygningsdele – levetider, drift/vedligehold og udskiftning

Levetidsdata for bygningsdele i LCCbyg stammer helt overvejende fra rapporten SBi 2013: 30, som har gennemgået en lang række danske og internationale videnskilder for at kunne etablere en levetidstabel, herunder også hjemmesiden GI’s levetidsberegner (Grundejernes Investeringsfond). Desuden hviler data for drift/vedligehold og genopretning/udskiftning af bygningsdele på arbejde udført i regi af DGNB-ordningen, som har omfattet gennemgang af en række videnskilder, herunder data fra diverse rapporter, den norske stats værktøj LCC-web (tidligere LCProfit ) fra Statsbygg og Forsvarsbygg i Norge samt Molio Prisdata (tidligere kendt som V&S Prisdata).

Der henvises i øvrigt til Molio Prisdata, som er en af mest udbredte og velkendte kilder til prisdata i byggeriet. Molio Prisdata består af en række databaser for nybyggeri og renovering af bygninger og anlæg i Danmark og Grønland. Databaserne rummer drifts- og vedligeholdsprocenter og genopretningsprocenter for en lang række bygningsdele. Den ene database – Bygningsdrift – er direkte rettet mod driftsplanlægning og rummer nøgletal for drift fx for renhold af forskellige typer af bygninger. Navigation i prisdatabaserne kan ske via forskellige løsninger som Sigma Browser eller Sigma Enterprise. For at få adgang til databaserne er det nødvendigt at tegne et abonnement.

Herudover kan du med fordel besøge Landsbyggefonden nøgletalsdatabase, som indeholder adgang til en lang række data om og analyser af knap 600.000 almene boliger baseret på driftsregnskaberne. Det er især værd at bemærke, at Landsbyggefonden årligt offentliggør en husleje- og udgiftsstatistik, som rummer en række nøgletal om bygningsdrift, vedligehold mv. Data er frit tilgængelige.

Ligeledes har foreningen DFM Benchmarking (Dansk Facility Management) etableret et samarbejde omkring benchmarking af drift af alle typer af bygninger, omend fokus er på kontorbygninger. Medlemmerne af foreningen indberetter driftsdata fra deres bygninger til databasen og får til gengæld mulighed for at benchmarke deres bygninger imod andres bygninger. Adgang til data er betinget af medlemskab af foreningen. Generelle data kan dog genfindes i FM-håndbogen af Per Anker Jensen.

Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for bygningsdele, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Tabellen omfatter de seks første SfB-grupper, dvs.:

  • SfB (1) Bygningsbasis
  • SfB (2) Primære bygningsdele
  • SfB (3) Kompletterende bygningsdele
  • SfB (4) Overfladebygningsdele
  • SfB (5) VVS-anlæg
  • SfB (6) El- og mekaniske anlæg

Inventar og udstyr

Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for inventar og udstyr, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Det bør bemærkes, at disse tal kan varierer endog ganske meget afhængigt af hvilket inventar og udstyr, der er tale om. Tallene i tabellen nedenfor skal derfor betragtes med største varsomhed og alene bruges som tommelfingerregler.

Forvaltning – skatter, forsikring og administration

Forvaltningsomkostninger til skatter, forsikring og administration er stærkt afhængige af den lokale kontekst. Skatter, herunder betaling af et eventuelt dækningsbidrag, er direkte knyttet til hvilken kommune ejendommen ligger i. Omkostninger til forsikringer er afhængige af forsikringstype (fx projektansvarsforsikring, rådgiveransvarsforsikring eller bidrag til byggeskadeforsikring) og eventuelle aftaler om rabatter mv. Omkostninger til administration vil bl.a. afhænge af hvilken bygningstype og ejerform, der er aktuel. LCCbyg opererer derfor ikke (endnu) med nogle nøgletal for omkostninger til forvaltning. I mange tilfælde vil omkostninger til forvaltning heller ikke gøre en forskel, når man vil sammenligne to eller flere alternativer, fordi omkostningerne vil være de samme. Der vil dog være situationer, hvor de faktisk kan gøre en forskel fx hvis alternativerne adskiller sig i bruttoareal.

Forsyning

Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for forsyning, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Enhedspriserne tager udgangspunkt i landsgennemsnit.

Den angivne værdi for produktion af el via solceller kan og er blevet diskuteret ganske meget. Den angivne værdi er baseret på de gamle afskrivningsregler (60 øre/kWh de første 10 år og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år). Man kan dog med rette argumentere for, at der i stedet bør anvendes en værdi, som afspejler, at en større eller mindre del af produktionen bruges på stedet. Med en samtidighedsgrad på 80 % kan man i stedet anvende værdien -1,51 kr/kWh, som det fx også anvendes i DGNB-ordningen.

Måske har du brug for at gå yderligere i detaljer med priserne på forsyning eller blot at bruge de lokalt gældende forsyningspriser. Forsyningsomkostninger, især til energi, er som regel vigtige for totaløkonomiske analyser. Hvis du har brug for forsyningsdata knyttet til en specifik geografisk lokalitet, så kan det lokale forsyningsselskab eller kommunen som regel hjælpe dig med oplysninger om pris- og afgiftsstruktur, gennemsnitsforbrug med statistisk spredning mv. via deres respektive hjemmesider. Hvis du har brug for mere generelle oplysninger, så kan følgende videnskilder være en hjælp:

Renhold

Nøgletalstabellen rummer tre tabeller for omkostninger til renhold af terræn, bygninger udvendigt og bygninger indvendigt. Nøgletalstabellen giver et overblik over de data for renhold af terræn, som ligger til grund for beregningerne udført i LCCbyg. Tabellerne er blevet til efter et udredningsarbejde i regi af DGNB-ordningen. Den første udgave af renholdstabellen var alene baseret på en oversættelse af tyske data for forskellige bygningstyper (kontorer, hospitaler og institutioner), som blev tilpasset dansk købekraft mv. I det efterfølgende udredningsarbejde er disse tyske renholdsdata blevet sammenholdt med danske data fra Molio Prisdata, renholdsdata fra den almene sektor og drøftelser med den danske servicebranche af en passende kontostruktur.