Nedrivning og oprensning omfatter bl.a. omkostninger til at nedrive og bortskaffe eksisterende konstruktioner, at oprense forurenet jord og fjerne miljøfarlige stoffer som fx asbest og bly, inden nye konstruktioner og bygningsdele kan opføres.

Byggeplads og stillads omfatter omkostninger til indretning og drift af byggeplads fx i form af opsætning af skure til mandskab og materialer, byggepladsstrøm mv. Stillads omfatter omkostninger til opstilling, leje og nedtagning af stillads.

Omkostninger til stillads kan være betydelige, og det kan med fordel overvejes at klumpe opgaver sammen fx renovering af tag og udskiftning af vinduer fremfor at udføre opgaverne hver for sig med et par års mellemrum.

Omkostninger til rådgivning omfatter alle typer af rådgivning fx fra en arkitekt, ingeniør eller advokat. I visse tilfælde vil det være nødvendigt eller ønskeligt at knytte en rådgiver til opgaven. Rådgiveren kan fx hjælpe med at fastlægge de nødvendige krav til løsningen, indhente nødvendige tilladelser, føre tilsyn med udførelsen af opgaven mv. Det konkrete omfang og indhold af rådgiverens arbejde skal aftales nærmere i det enkelte projekt.

Administration og projektforsikring kan fx omfatte omkostninger til en ekstern administrator til at forestå administrationen af et byggeprojekt og tegning af en projektansvarsforsikring, hvis en sådan er relevant for projektet.

I visse tilfælde er en renovering af en ejendom så omfattende og tager så lang tid, at beboerne er nødt til at flytte ud af deres bolig i en periode. Omkostninger til genhusning omfatter fx udgifter til leje af anden bolig eller hotel, indkvartering i en midlertidig bolig som en container mv.

Omkostninger til genhusning kan være meget betydelige og bør derfor nøje overvejes.

Omkostninger til andet omfatter alle andre typer af omkostninger, som er nødvendige for at gennemføre renoveringsprojektet.

Funktion: En stikledning kan være offentlig eller privat og fører afløbsvand fra afløbsinstallationen til hovedafløbs- systemet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Ved etagebyggeri med mere end 2 etager anbefales eftersyn hver 3. måned for b.la. at tjekke tætheden.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).
• Rensning: Af til stoppelser, for at undgå luftgener fra afløb, skader på kloakledningerne mv.

Godt at vide:

• Jævnlig rens af afløb forbygger større udfordringer. Gamle afløbsrør vil med tiden stoppe til, fordi organisk materiale og andet danner et lag slam, der sætter sig på indersiden af røret. Men også nye rør kan stoppe til, hvis de ikke passes.
• Kemiske midler som afløbsrens, kaustisk soda og klorin skal du undgå, bl.a. af miljømæssige hensyn. Kaustisk soda og afløbsrens kan være effektivt til at opløse propper, vær dog varsom, da midlerne er stærkt ætsende.

Funktion: Drænledning, er typisk et omfangsdræn langs fundamentet med stikdræn fra et kapillarbrydende lag under gulvet til omfangsdrænet, eller flere forbundne drænrør og/eller net dræn under gulvet ført til omfangsdrænet. Drænledninger ligger typisk i frostfri dybde 0.75 m nede i terræn.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Dræn efterses min. 1 gang årligt om dræn ”trækker” vand.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Dæksler kan behandles med asfalt efter behov (hvert 3. år) eller børstes rene med en stålbørste for rust mm, derved undgås at de ruster fast og levetiden forlænges.

Godt at vide:

• Tegn på drift problemer kan være fugt på bund af kælder udover det normale.
• Dræn bør spules og eventuelt tv-inspiceres, hvis drænsystemet svigter.

Funktion: Transportere spildevand. Kan enten ligge frit i krybekælder, være dækket af jord eller ophængt til konstruktionsdele der ikke sætter sig.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Vedligehold og efterse husets brønde mindst 2 gange om året. Forår og sent efterår er de bedste årstider.
• Rensning:

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele, fx opstropning af utætte rør (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Hvis der er en septiktank, skal denne jævnligt tømmes. En septiktank opsamler spildevand i de kloaksystemer, der ikke er tilkoblet et rensningsanlæg. De enkelte kommuner har fastsat regler for, hvor ofte septiktanke skal tømmes. Ofte er kravet 1 gang årligt. Der skal bruges en slamsluger til tømningen, det er derfor ikke noget, du selv kan gøre.
• Lugtgener tyder på, at et afløb og/eller kloakken er tilstoppet. Hjælper det ikke at hælde kogende vand i afløbet, bør en kloakmester kontakte.

Funktion: Faldstammer er et lodret afløbsrør, der sikrer afløb fra boliger i flere etager.  Faldstammer anvendes til transport af spildevand, typisk fra ejendommens køkken og bad, til kloakken. Hvor afløbsskål er risten til faldstammen.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Der kan være behov for hyppig rengøring af afløbsskål. Ved stoppede eller langsomt afløb, kan der være behov for rensning af afløb op til flere gange om året. Specielt i ældre boliger.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval). Der kan være behov for fornyelse af kloakrør
• Rensning: Ved defekte faldstammer/afgræninger er der behov for rensning og strømpeforing ved en let renovering af rørerne. Gamle rør er som oftest sat til med rust, fedt og aflejringer. Ved afløb fra toilet skal toilettet afmonteres, og risten fra gulvafløb fjernes.

Godt at vide:

• Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbsinstallationer,hovedafløbssystem, renseanlæg eller
• Hvis en defekt faldstamme ignoreres, kan det udover lugtgener i lejlighederne føre til utætheder, hvor vandet kan sive ud og give rustaflejringer. Det kan i værste tilfælde betyde angreb af skimmelsvamp, og at beboerne må fraflytte boligen gennem længere tid, mens bygningen renoveres.
• Slid og utætheder ses ved skjolder, aflejringer, huller og dårligt udtræk
• Man skal passe på med kemikalier til rens af faldstammen, da det i længden slider på rørets emalje

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Årligt vedligehold:

• Inspektion og reparation: Betonaltaner er vedligeholdelsesfrie, der blot skal rengøres jævnligt og tjekkes for skader fx afskalling, rustydslaf eller andre synlige forandringer.
• Rensning: Af altan for alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Overfladen af betonen bør vedligeholdes hver 25 år.

Godt at vide:

• Strø aldrig salt på din altan og husk at vedligeholde silikone fuger. Der må heller ej anvendes syreholdige rengøringsmidler på betonoverflader.

Materiale/fremstilling: Jern, stål &rustfrit stål

Årligt vedligehold:

• Rensning: Af altan for alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Inspektion og reparation: Betonaltaner er vedligeholdelsesfrie, der blot skal rengøres jævnligt og tjekkes for skader fx afskalling, rustydslaf eller andre synlige forandringer.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Galvanisering på stålet skal vedligeholdes hver 10 år.

Godt at vide:

• Det er en god ide ved riser i maleringen eller galvaniseringen at benytte en reparations malekit eller galvaniserings spray.

Materiale/fremstilling: Imprægneret træ

Årligt vedligehold:

• Rensning: Af altan for alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Inspektion og reparation: Betonaltaner er vedligeholdelsesfrie, der blot skal rengøres jævnligt og tjekkes for skader fx afskalling, rustydslaf eller andre synlige forandringer. Se efter råd eller svampeangreb.

Periodisk vedligehold:

Overfladebehandling: Af rækværk i form af oliering eller maling hver 8 år. Dette kan være at foretrække ved træ eller stålrækværker.

Godt at vide:

• Hvis solen står meget på altanen, kan der være behov for at oliere træet to gange om året. Men undgå at oliere i en varm sommerdag med høj solskin, da olien så vil tørre inden den trænger ned i træet. Oliering skal helst ske i det tidlige efterår for optimal påføring.
• Altaner der vender mod nord, er specielt i risici for alge dannelse, men dette har ingen skadelighed for træet. Dette kan fjernes med vand og hård børste og er dette ikke nok, så kan algefjerner benyttes.

Årligt vedligehold:

• Overvågning: Typisk følger dette med i en service aftale.
• Inspektion: Af tilstanden af elevatoren

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 10 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Elevatorer mv. må kun anvendes, hvis de opfylder de krav, der gælder for deres konstruktion, udstyr, sikring mv. ifølge bekendtgørelse om indretning af elevatorer, bekendtgørelse om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer mv., og bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
• Elevatoren mv. skal være forsynet med en servicebog til notering af foretagne anmeldelser, besigtigelser, afprøvninger, eftersyn og andre væsentlige hændelser vedrørende elevatoren mv. Antallet af årlige eftersyn skal angives i servicebogen. Servicebogen kan være på elektronisk form eller i papirudgave og skal opbevares let tilgængelig i nærheden af anlægget.

Funktion: Forsynings- og hovedfordelingsanlæg betegner de elektriske installationer, som forsyner bygningen med elektricitet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Årlig test af relæer og løbende kontrol af funktion.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Omfornødent udskifte defekte dele.

Funktion: El-tekniske anlæg betegner de elektriske installationer, som forsyner boligen med elektricitet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Årlig test af eltavle og løbende kontrol af funktion.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Omfornødent udskifte defekte dele.

Funktion: Belysningsanlæg betegner de elektriske installationer, som bidrager til indendørs og udendørs belysning.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Løbende kontrol af funktion.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Omfornødent udskifte defekte dele.

Funktion: Elvarme betegner de elektriske installationer, som forsyner bygningen med varme fra el.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Løbende kontrol af funktion.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Omfornødent udskifte defekte dele.

Funktion: Sikrings- og kommunikationsanlæg betegner de elektriske installationer, som bidrager til sikkerhed og kommunikation i bygningen fx dørtelefoner, overvågning mv.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Årlig test af funktion, alternativt ved brugerhenvendelser om uregelmæssig drift.
• Pasning: Løbende overvågning og opgradering af anlægget (især software) i henhold til leverandørens specifikationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udskifte defekte dele.

Funktion: It- og dataanlæg betegner de elektriske installationer, som fx telefoni, kabeltv, internet mv.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Årlig test af funktion, alternativt ved brugerhenvendelser om uregelmæssig drift.
• Pasning: Løbende overvågning og opgradering af anlægget (især software) i henhold til leverandørens specifikationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udskifte defekte dele.

Materiale/fremstilling: Beton fremstilles ved en blanding af cement, vand, sand og sten som tilsætningsstof.

Produkt: Dæk som massive jernbetonplader og støbt på stedet findes som enkelt- eller krydsarmerede dæk – afhængig af mængde og placering af de bærende vægge. Herudover kan huldæk (Hollow core slabs/ block floors) benyttes som etagedæk.

Årligt vedligehold:

Periodisk vedligeholdelse:

• Reparation: Der kan være behov for en reparation af dækket efter 15 år.

Godt at vide:

• Vær opmærksom på sætningsskader, buler og revner i konstruktionen. Skaderne opstår bl.a. pga. for lidt tilsat cement/bindemiddel, forkert fugtindhold, for korte blandetider, og fordi tykkelsen på afretningslaget ikke er rigtig. Gulve med tilslag af ekspanderet polystyren (EPS-beton) som undergulv for cementbaserede afretningslag på etagedæk er specielt i risiko herfor.

Materiale/fremstilling: Brændte ler kugler indstøbt i beton.

Produkt: Fås som elementer eller mindre blokke.

Årligt vedligehold:

Periodisk vedligeholdelse:

• Reparation: Der kan være behov for en reparation af dækket efter 15 år.

Godt at vide:

• Vær opmærksom på sætningsskader, buler og revner i konstruktionen. Skaderne opstår bl.a. pga. for lidt tilsat cement/bindemiddel, forkert fugtindhold, for korte blandetider, og fordi tykkelsen på afretningslaget ikke er rigtig. Gulve med tilslag af ekspanderet polystyren (EPS-beton) som undergulv for cementbaserede afretningslag på etagedæk er specielt i risiko herfor [4].

Materiale/fremstilling: Et etagedæk kan bestå af træbjælker af limtræ eller massive træbjælker.

Produkt: Konstruktionstræ (træbjælker af limtræ eller massive træbjælker) eller træelementer såsom Cross Laminated Timber (CLT)

Årligt vedligehold:

Periodisk vedligeholdelse:

• Reparation: Der kan være behov for en reparation af dækket efter 15 år.

Godt at vide:

• Ved korrekt anvendelse af konstruktionstræ, således det ikke er udsat for vind og vejr, kræver træet i sig selv intet vedligehold.
• Ved ændringer i eksisterende byggeri, vær her opmærksom på udsparinger i bjælkelaget og ført installationer gennem etageadskillelsen, da disse indgreb kan forringe brandmodstandevnen og lydisolering. Ved udskiftning af gulvbrædder forekommer det, at indskudsmaterialet fjernes. Konsekvensen er både væsentligt kraftigere generende trinlyd og forringelse af de brandmæssige egenskaber. Det er vigtigt at pointere, at indskudsmaterialet og de andre lag i etageadskillelsen er væsentlige for at opretholde både de brandmæssige og de lydmæssige egenskaber [5].
• Ved gulvslibning skal det i forhold til brandsikring sikres, at gulvbræddernes tykkelse ikke bliver mindre end 28 mm. Mod tørrelofter ses det ofte, at der laves huller i gulvet for at efterisolere med granulat-isolering. Her er det vigtigt, at huller lukkes på en måde, der sikrer, at brandsikringen ikke forringes.

Ejendomsskatter omfatter både grundskyld (ejendomsskat) og ejendomsværdiskat. Grundskyld (ejendomskat) beregnes af grundens værdi i ubebygget stand. Personer, som ejer deres egen bolig, betaler også ejendomsværdiskat (beregnes af værdien af boligen i henhold til den offentlige ejendomsvurdering).

Ejendomsskatter kan ændre sig i forbindelse med omfattende bygningsmæssige ændringer eller forbedringer.

Forsikringer omfatter bygningsmæssige forsikringer til dækning ved fx brand, råd og svamp mv. Forsikringer omfatter ikke indboforsikringer i denne sammenhæng.

Forsikringer kan ændre sig i forbindelse med omfattende bygningsmæssige ændringer eller forbedringer.

Funktion: Naturgas tilhører Gasreglementets 2. gasfamilie. (Er naturligt forekommende gas primært bestående af metan med et metan indhold, der normalt er over 80 pct.). Stikledningerne fører gassen fra distributionsledningerne til forbrugernes husinstallationer og ligger normalt på tværs af vejen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Ledningsejere skal sikre, at eksisterende stik- og distributionsledninger fortsat lever op til sikkerhedskravene.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Ledningsejer skal systematisk med passende mellemrum foretage lækagesøgning på ledningsnettet. Hyppigheden og omfang baseres på ledningsnettets driftsbetingelser og risikopotentiale. Fabrikantens anvisninger skal følges for komponenter, udstyr og apparater.

Godt at vide:

• Distributions- og stikledninger er lavet af gult plast (PE). De kan være overtrukket (coated) med et hvidligt gennemsigtigt plastlag eller være lagt i beskyttelsesrør (B-rør). B-rør er normalt gule, men kan også være sorte. Distributions- og stikledninger kan også være lavet af stål eller støbejern.
• Stikledninger placeres med en mindste jorddækning på 0,6 m.

Funktion: Forsyningsanlæg er den varmeproducerende enhed til sikring af boligens opvarmning samt produktion af varmt brugsvand. Forsyningsanlæg opdeles i primære anlæg, der dækker hele varmebehovet og sekundære anlæg, der dækker en del af varmebehovet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Tjekke driften an lægget hvert år.

Periodisk vedligehold:

• Holde opstillingsrummet og luftindtaget til kedlen ren, da naturgasfyret bruger luften til forbrændingen fra det rum det står i.
• Rensning: Filter ved hovedhanen kontrolleres for type, korrekt placering og renhed. Snavset filter renses

Godt at vide:

• Gas-skab viser, at der er en stikledning i nærheden. Skabene er som regel anbragt på eller ved husmuren. Da stikledninger typisk ikke er afmærket med standere.
• Et dårligt vedligeholdt naturgasfyr bruger ofte mere naturgas end nødvendigt..

Funktion: Fordelingsanlægget føre røret om muligt i en længde enten langs gulvet i fodpanel eller synligt lodret i rummet med rørbærere.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Jordventiler og ventilbrønde skal lækagesøges hvert år.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Overtid kan der forekomme behov for reparationer eller udskiftning af defekte dele.
• Rensning: Lodningerne skal være afrenset for flusmiddel og uden forbrændinger. Overskydende pak materialer fjernes mv.

Godt at vide:

• Distributions- og stikledninger er lavet af gult plast (PE). De kan være overtrukket (coated) med et hvidligt gennemsigtigt plastlag eller være lagt i beskyttelsesrør (B-rør). B-rør er normalt gule, men kan også være sorte. Distributions- og stikledninger kan også være lavet af stål eller støbejern.
• Distributionsledninger placeres med en mindste jorddækning på 0,8 m og fordelingsledninger med en mindste jorddækning på 1 m.

Funktion: En gasradiator kan enten have åbent eller lukket forbrændingskammer. I typen med åbent forbrændingskammer fødes forbrændingen med luft fra friskluftåbning i opstillingsrummet, og aftræk føres til aftrækskanal eller skorsten over tag (giver et vist luftskifte i rummet). I typen med lukket forbrændingskammer fødes forbrændingen med luft gennem en dobbeltdør for henholdsvis forbrændingsluft og røggas. Røret føres direkte gennem væg. Herved elimineres risiko for røggasser i opstillingsrummet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: visuel inspektion minimum 1 gang om året.

Periodisk vedligehold:

• Inspektion: Det anbefales at forbrugsanlægget serviceres hver 3 år.
• Reparationer: Overtid kan der forekomme behov for reparationer eller udskiftning af defekte dele.

Godt at vide:

• Gasradiatorer anvendes typisk i rum, der kun benyttes lejlighedsvis, fx udestue eller vinterhave. Gasradiatoren styres enten manuelt eller med termostat.

Materiale/fremstilling: Trægulve er opbygget af flere lag træ. De bedste kvaliteter er baseret på enten fyr, gran eller andre hårde træsorter. Almindeligvis forbindes træets slidstyrke med træets hårdhed og dermed modstandsevnen over for trykmærker i overfladen, fx fra stoleben og stilethæle.

Produkt: Fås som lamel, parket, planker og brædder

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Et gulv skal ligge på det rigtige underlag, gulvet bliver aldrig bedre end det underlag det lægges på.

Materiale/fremstilling: Trægulve er opbygget af flere lag træ. De bedste kvaliteter er baseret på enten fyr, gran eller andre hårde træsorter. Almindeligvis forbindes træets slidstyrke med træets hårdhed og dermed modstandsevnen over for trykmærker i overfladen, fx fra stoleben og stilethæle.

Produkt: Fås som lamel, parket, planker og brædder

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Et gulv skal ligge på det rigtige underlag, gulvet bliver aldrig bedre end det underlag det lægges på.

Materiale/fremstilling: Trægulve er opbygget af flere lag træ. De bedste kvaliteter er baseret på enten fyr, gran eller andre hårde træsorter. Almindeligvis forbindes træets slidstyrke med træets hårdhed og dermed modstandsevnen over for trykmærker i overfladen, fx fra stoleben og stilethæle.

Produkt: Fås som lamel, parket, planker og brædder

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Et gulv skal ligge på det rigtige underlag, gulvet bliver aldrig bedre end det underlag det lægges på.

Materiale/fremstilling: Trægulve er opbygget af flere lag træ. De bedste kvaliteter er baseret på enten fyr, gran eller andre hårde træsorter. Almindeligvis forbindes træets slidstyrke med træets hårdhed og dermed modstandsevnen over for trykmærker i overfladen, fx fra stoleben og stilethæle.

Produkt: Fås som lamel, parket, planker og brædder

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Et gulv skal ligge på det rigtige underlag, gulvet bliver aldrig bedre end det underlag det lægges på.

Materiale/fremstilling: Et svømmende gulv er et gulv, hvor selve gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget, men ligger på et mellem læg, så det frit kan bevæge sig (svinde/udvide sig) i forhold til underlaget.

Produkt: Fås som planker, parket og brædder.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Hele gulvfladen udgør en sammenhængende flade, og derfor skal der langs alle vægge være plads til de bevægelser i gulvet, der kan opstå på grund af ændringer i fugt og temperatur.
• Ved meget store flader/lokaler, kan det også være nødvendigt at opdele gulvfladen i mindre felter ved at udføre dilatationsfuger i gulvfladen, så der skabes plads til bevægelser i gulvet. Er der dilatationsfuger i undergulvet, skal man også sørge for, at disse føres videre op gennem gulvbelægningen.
• Mellemlag anvendes i svømmende gulve for at sikre, at gulvpladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion. Mellemlag kan bestå af fx gummikork, polystyren, skumplast, trindæmpende isolering, skumplast, korkmuldpap og lignende produkter.

Materiale/fremstilling: Et svømmende gulv er et gulv, hvor selve gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget, men ligger på et mellem læg, så det frit kan bevæge sig (svinde/udvide sig) i forhold til underlaget.

Produkt: Fås som planker, parket og brædder.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Hele gulvfladen udgør en sammenhængende flade, og derfor skal der langs alle vægge være plads til de bevægelser i gulvet, der kan opstå på grund af ændringer i fugt og temperatur.
• Ved meget store flader/lokaler, kan det også være nødvendigt at opdele gulvfladen i mindre felter ved at udføre dilatationsfuger i gulvfladen, så der skabes plads til bevægelser i gulvet. Er der dilatationsfuger i undergulvet, skal man også sørge for, at disse føres videre op gennem gulvbelægningen.
• Mellemlag anvendes i svømmende gulve for at sikre, at gulvpladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion. Mellemlag kan bestå af fx gummikork, polystyren, skumplast, trindæmpende isolering, skumplast, korkmuldpap og lignende produkter.

Materiale/fremstilling: Et svømmende gulv er et gulv, hvor selve gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget, men ligger på et mellem læg, så det frit kan bevæge sig (svinde/udvide sig) i forhold til underlaget.

Produkt: Fås som planker, parket og brædder.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Hele gulvfladen udgør en sammenhængende flade, og derfor skal der langs alle vægge være plads til de bevægelser i gulvet, der kan opstå på grund af ændringer i fugt og temperatur.
• Ved meget store flader/lokaler, kan det også være nødvendigt at opdele gulvfladen i mindre felter ved at udføre dilatationsfuger i gulvfladen, så der skabes plads til bevægelser i gulvet. Er der dilatationsfuger i undergulvet, skal man også sørge for, at disse føres videre op gennem gulvbelægningen.
• Mellemlag anvendes i svømmende gulve for at sikre, at gulvpladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion. Mellemlag kan bestå af fx gummikork, polystyren, skumplast, trindæmpende isolering, skumplast, korkmuldpap og lignende produkter.

Materiale/fremstilling: Et svømmende gulv er et gulv, hvor selve gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget, men ligger på et mellem læg, så det frit kan bevæge sig (svinde/udvide sig) i forhold til underlaget.

Produkt: Fås som planker, parket og brædder.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af gulvet for løse plader, brædder mv.
• Rensning: Flere gange om året bør gulvet renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:
  • Lakeres med forskellige former for lak hver 10 år.
  • Oliebehandles hver 3 år.
  • Males hver 10 år.

Godt at vide:

• Alle trægulve bør overfladebehandles, et råt gulv er meget sart overfor snavs, slid og væsker. De forskellige behandlingstyper giver dog et meget forskelligt look til dit gulv, så det er med at vælge rigtigt.
• Hele gulvfladen udgør en sammenhængende flade, og derfor skal der langs alle vægge være plads til de bevægelser i gulvet, der kan opstå på grund af ændringer i fugt og temperatur.
• Ved meget store flader/lokaler, kan det også være nødvendigt at opdele gulvfladen i mindre felter ved at udføre dilatationsfuger i gulvfladen, så der skabes plads til bevægelser i gulvet. Er der dilatationsfuger i undergulvet, skal man også sørge for, at disse føres videre op gennem gulvbelægningen.
• Mellemlag anvendes i svømmende gulve for at sikre, at gulvpladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion. Mellemlag kan bestå af fx gummikork, polystyren, skumplast, trindæmpende isolering, skumplast, korkmuldpap og lignende produkter.

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse sten mv.
• Rensning: Hver år bør væggen renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Er betonen pudset, kan det forventes at dette skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Beton indervægge er af kategorien tunge indervægge, hvilket normalt bærende og kan samtidig være stabiliserende.
• Tunge indervægge har den store fordel, at de akkumulerer (optager) varme, når det er varmt, og afgiver den igen, når det er køligt.
• Betonvægge er som udgangspunkt vedligeholdelsesfri.
• Ved små revner, 1–2 mm, kan det normalt være tilstrækkeligt at udfylde med en akrylfugemasse, som udglattes. Overfladebehandlingen med maling eller tapet repareres eller udskiftes.

Materiale/fremstilling: Fremstillet af kalk, cement, sand, vand og aluminiumpulver.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse sten mv.
• Rensning: Hver år bør væggen renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Er porebetonen pudset, kan det forventes at dette skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Porebeton indervægge er af kategorien lette indervægge, hvilket sjældent er bærende eller stabiliserende. Men det frarådes at rive indvendig væg af porebeton ned uden at have undersøgt, om væggen er bærende eller stabiliserende.
• Porebeton indervæggen kræver et underlag og kan ikke stilles på et trægulv. Men er der tale om et betongulv, kan væggen fint placeres ovenpå dette
• Porebeton isolerer relativt godt på grund af lufthullerne i betonen. Den er også god til at modstå fugt og skimmelsvamp.

Materiale/fremstilling: Letklinkerbeton er beton bestående af sand, cement og vand, hvori der er kommet letklinkernødder i stedet for sten, som blandes i beton. Indervæggene af letklinker/letklinkerbeton kan specialfremstilles efter mål til det enkelte hus, men kan også mures op i blokke.

Produkt: Fås som blokke.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse sten mv.
• Rensning: Hver år bør væggen renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Er letklinkerbetonen pudset, kan det forventes at dette skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Letklinker indervægge er af kategorien tunge indervægge, hvilket normalt bærende og kan samtidig være stabiliserende.
• Tunge indervægge har den store fordel, at de akkumulerer (optager) varme, når det er varmt, og afgiver den igen, når det er køligt.

Materiale/fremstilling: Består af gips der typisk benyttes som skillevægge, der sømmes eller skrues fast på en træ- eller stålopsætning.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Hver år bør væggen renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Bør males hver 10 år.

Godt at vide:

• Gips indervægge er af kategorien lette indervægge, hvilket sjældent er bærende eller stabiliserende. Men det frarådes at rive indvendig væg af porebeton ned uden at have undersøgt, om væggen er bærende eller stabiliserende.
• Herudover har det en god brandisolerende effekt og er lydisolerende.

Materiale/fremstilling: Tegl.

Produkt: Fås typisk som røde og gule mursten.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af løse sten, revner mv.
• Rensning: Hver år bør væggen renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Er det indvendige murværk pudset, skal dette vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Tegl indervægge er af kategorien tunge indervægge, hvilket normalt bærende og kan samtidig være stabiliserende.
• Tunge indervægge har den store fordel, at de akkumulerer (optager) varme, når det er varmt, og afgiver den igen, når det er køligt.
• Murstensvæggens tyngde er med til at isolere støj, og samtidig har væggen lang holdbarhed, kræver lidt vedligeholdelse, og er forholdsvis nem at rengøre. Mursten er derudover brandhæmmende. Væggen kan både fremstå rå eller overfladebehandlet alt efter ønsket udtryk. Ulempen ved en tung indervæg som fx en murstensvæg er dog, at den ikke kan flyttes, og det giver derfor mindre fleksibilitet, hvis man gerne vil lege med husets rum og opbygning.
• En indervæg af mursten kræver et fundament eller et andet fast underlag at stå på, da den vejer meget. Oftest er den også bærende og stabiliserende for huset.
• En indvendig skillevæg kan også filtses (et tyndt lag puds, hvor konturen af stenene anes igennem), eller der kan males direkte på murstenene. Den kan også først filtses og derefter males.

Materiale/fremstilling: Træbrædder eller plader kan fremstilles af forskellige typer træ.

Produkt: Fås som brædder og eller elementer.

Årligt vedligehold:

• Inspektion:
• Rensning: Hver år bør væggen renses for skidt og snavs.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Det kan forventes at der vil være behov for større reparation hver 40 år.
• Overfladebehandling: Bliver typisk malet eller pudset.
  • Maling af træindervægge bør ske hver 10 år.
  • Er træbrædder pudset, kan det forventes at dette skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Træ indervægge er af kategorien lette indervægge, hvilket sjældent er bærende eller stabiliserende.
• En let væg kan uden problemer placeres oven på en træbjælke, på tværs af træbjælkerne (OBS: undersøg mulighederne for evt. lydgennemgang under væg), oven på en etageadskillelse af træ med indskudsler eller oven på et terrændæk eller en etageadskillelse af beton.

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Produkt: Støbes på stedet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Som udgangspunkt vedligeholdelsesfrit, men er fundamentet pudsede, skal pudsen vedligeholdes hver 50. år.

Godt at vide:

• Linie fundamenter udføres ved at udgrave render som efterfølgende støbes med beton
• Pælefundamenter og brøndfundamenter hører under kategorien punktfundamenter. Både pæle- og brøndfundamenter anvendes, hvis jordens bæreevne ikke er tilstrækkelig.
  • Pæle- og brøndfundamenter er også egnet til lette konstruktioner
  • Brøndfundamenter udføres ved at udgrave huller som efterfølgende støbes med beton. Anvendes, hvis den bærende jord ligger i en dybde på 2-3 meter.
  • Pælefundamenter udføres ved at banke betonpæl ned i jorden. Betonpæle anvendes, hvis den bærende jord ligger dybere end 3 meter.

Materiale/fremstilling: Natursten.

Produkt: Fås som sten.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner og løse sten.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Som udgangspunkt vedligeholdelsesfrit, men der kan forekomme reparationer ved 50 år.

Godt at vide:

• Efterse kælderydervægge regelmæssigt for at imødegå eventuelle skader og fugt- og skimmelproblemer.

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Produkt: Fås som blokke og elementer.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Som udgangspunkt vedligeholdelsesfrit, men der kan forekomme reparationer ved 50 år.
• Overfladebehandling: Betonkælderydervæggen er som udgangspunkt vedligeholdelsesfri 50 år.
  • Hvis beton kældervæggen er kalkede, skal overfladen afkalkes hvert 10 år.
  • Hvis betonkældervæggen er pudsede, skal pudsen vedligeholdes hver 10 år.

Godt at vide:

• Efterse kælderydervægge regelmæssigt for at imødegå eventuelle skader og fugt- og skimmelproblemer.

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Produkt: Fås som blokke og elementer.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Der kan forekomme behov for reparationer ved 25 år.
• Overfladebehandling: Hvis betonkældervæggen er pudsede, skal pudsen vedligeholdes hver 25 år.

Godt at vide:

• Efterse kælderydervægge regelmæssigt for at imødegå eventuelle skader og fugt- og skimmelproblemer.

Materiale/fremstilling: Letklinkebeton

Produkt: Fås som blokke.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Der kan forekomme behov for reparationer ved 25 år.
• Overfladebehandling: Hvis kældervæggen er pudsede, skal pudsen vedligeholdes hver 25 år.

Godt at vide:

• Efterse kælderydervægge regelmæssigt for at imødegå eventuelle skader og fugt- og skimmelproblemer.

Materiale/fremstilling: Tegl.

Produkt:  Fås i forskellige størrelses sten.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Der kan forekomme behov for reparationer ved 50 år.
• Overfladebehandling: Er murværket pudsede, skal pudsen vedligeholdes hvert 50 år.

Godt at vide:

• Mursten er et tungt materiale, der akkumulerer varme og kulde. Det giver et behageligt indeklima og sparer på energien.
• Farven på mursten varieres ved at variere mængden af forskellige stoffer i leret inden brænding – fx giver indhold af calciumkarbonat gule mursten og jernoxid røde mursten. Mursten har blandt andet de egenskaber, at de ikke kan brænde og er meget modstandsdygtige over for det danske vejr.

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Produkt: Fås som blokke og elementer. Kan også støbes på stedet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Der kan forekomme behov for reparationer ved 50 år.
• Overfladebehandling: Er murværket pudsede, skal pudsen vedligeholdes hvert 50 år.

Godt at vide:

• Ventilere kælderen for at undgå fugtproblemer
• Revner i sokkel, kælderdæk eller kældervægge skal udbedres hurtigst muligt.

Materiale/fremstilling: Tegl.

Produkt: Fås i forskellige størrelses sten.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Efterse kældergulve, kældervægge og sokkel for fugt og revner.
• Små reparation: Udbedre revner og fugtproblemer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Der kan forekomme behov for reparationer ved 50 år.
• Overfladebehandling: Er murværket pudsede, skal pudsen vedligeholdes hvert 50 år.

Godt at vide:

• Ventilere kælderen for at undgå fugtproblemer
• Revner i sokkel, kælderdæk eller kældervægge skal udbedres hurtigst muligt.
• Mursten er et tungt materiale, der akkumulerer varme og kulde. Det giver et behageligt indeklima og sparer på energien.

Materiale/fremstilling: Gipspladerne monteres på et underlag af bjælker, lægter, forskalling eller stålprofiler, eller som et påbygget loft. Loftbeklædningen udføres med ét, to eller tre lag gipsplader, der spartles til en loftflade uden synlige samlinger.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse plader.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Maling skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Et nedhængt gipsloft er ideelt til at skjule installationer i loftet og samtidig giver afstanden mellem etagedæk og loft en god lydisoleringsevne.
• Et gipsloft kræver ikke meget vedligeholdelse. Det har ikke tendens til at revne, og når det er malet færdigt, holder det sin farve og sit udseende godt.

Materiale/fremstilling: Lofterne er opbygget med brædder, hvor der er påsat terrakottavæv, som så er pudset

Produkt: Kalkpuds.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Pudsede lofter kan undertiden få revner. De kan nemt repareres ved at spartle revnerne med spartelmasse og eventuelt lægge en strimmel glasfiber inden der spartles. Derefter kan loftet males. Hvis underlaget sidder løst, vil revnerne hurtigt komme igen. I så fald kan det være nødvendigt at gøre bræddeunderlaget under pudsen bedre fast, så loftet ikke kan give sig.

Godt at vide:

• Har du problemer med dårlig lyd i et rum, kan du få akustiskpuds, som er lyddæmpende og giver en meget god akustik.
• Det tager cirka 3 gange så lang tid at etablere et pudset loft inkl. underlag, grov puds og finpuds, som det tager at opsætte et gipsloft.
• Revner er det mest almindelige problem i pudsede lofter. Revnerne kan som regel repareres nemt ved at spartle revnerne med spartelmasse. Hvis revnerne kommer igen, er årsagen formentlig, at bræddeunderlaget arbejder eller er løst. I så fald kan det være nødvendigt at gøre brædderne bedre fast.

Materiale/fremstilling: Beton, terrazzo og cementmørtel.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Sæbe, bivoks eller olie/lak på loftet bør vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Har du købt et færdigt betonprodukt, kan det godt være forbehandlet. Er det det, bør du sætte dig ind i, hvilket produkt der er anvendt, da det er vigtigt, du holder dig til det samme og følger producentens anvisninger.

Materiale/fremstilling: Gipspladerne monteres på et underlag af bjælker, lægter, forskalling eller stålprofiler, eller som et påbygget loft. Loftbeklædningen udføres med ét, to eller tre lag gipsplader, der spartles til en loftflade uden synlige samlinger.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse plader.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Maling skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Et gipsloft kræver ikke meget vedligeholdelse. Det har ikke tendens til at revne, og når det er malet færdigt, holder det sin farve og sit udseende godt.

Materiale/fremstilling: Gipspladerne monteres på et underlag af bjælker, lægter, forskalling eller stålprofiler, eller som et påbygget loft. Loftbeklædningen udføres med ét, to eller tre lag gipsplader, der spartles til en loftflade uden synlige samlinger.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse plader.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Maling skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Et nedhængt gipsloft er ideelt til at skjule installationer i loftet og samtidig giver afstanden mellem etagedæk og loft en god lydisoleringsevne.
• Et gipsloft kræver ikke meget vedligeholdelse. Det har ikke tendens til at revne, og når det er malet færdigt, holder det sin farve og sit udseende godt.

Materiale/fremstilling: Trælofter er normalt lavet af lister eller profilbrædder af nåletræ, som evt. er lakeret eller malet.

Produkt: Fås i brædder og plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse plader.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Maling skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Trælofter monteret direkte på et dampspærre bør ikke males med en tæt maling (høj PAM-værdi), idet fugtighed i træet derved ikke kan undslippe.
• Trælofter kræver næsten ingen løbende vedligeholdelse. Du skal blot tørre loftet af for skidt og pletter en gang imellem, og måske skal du sømme et par søm efter eller i værste fald udskifte et bræt eller en liste, hvis den er fuld af huller fra knaster, der er faldet ud

Materiale/fremstilling: Papir og pap mv.

Produkt: Fås som banevare og plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse plader.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Maling på tapetet kan vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

Materiale/fremstilling: Komposit materiale af cement og træ.

Produkt: Fås som plader.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: For revner og løse plader.
• Rensning: Rens for eventuelt med støvsuger.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Maling på pladerne skal vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Træbetonlofter er gode til at lydisolere, men de har mindre gode egenskaber med hensyn til støv. Støvet ophober sig i træfibrene, og loftet er svært at gøre rent, da materialet er meget porøst og nemt smuldrer. Træbetonplader er ikke særligt brugt i boliger.
• Cementen giver akustikpladerne deres formstabilitet og fugttolerance, mens træet sikrer, at pladerne er lette at bearbejde og skruefaste.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Port skal efterses mindst 1 gange om året og hængsler smøres.
• Rensning: 1 gang årligt skal overfladen på porten rengøres. Dette gøres for at opretholde levetiden på malingen/lakering på døren.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Malingen bør vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Misfarvninger kan forekomme hvis ikke rengøring af døren foretages.
• Værktøj som skal bruges til rengøring, er følgende:
  • Mild sæbe med vand
  • Fnugfri klude, som ikke må være slibende
  • Blød børste eller en svamp
• Ved rengøring af døren må der ikke bruges en vandslange, da dette kan medføre defekter i glas enheder, og tillade vand at komme ind i strukturen.
• Undgå at bruge metal redskaber, barberblade eller andre skarpe genstande og slibende rengøringsmidler. De kan beskadige dørens overflader, ridse glas og fjerne belægninger. Undgå overdreven gnidning og over-rengøring, og rengør og skyl ét område ad gangen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Port skal efterses mindst 1 gange om året og hængsler smøres.
• Rensning: 1 gang årligt skal overfladen på porten rengøres. Dette gøres for at opretholde levetiden på malingen/lakering på døren.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Malingen bør vedligeholdes hver 15 år.

Godt at vide:

• Misfarvninger kan forekomme hvis ikke rengøring af døren foretages.
• Værktøj som skal bruges til rengøring, er følgende:
  • Mild sæbe med vand
  • Fnugfri klude, som ikke må være slibende
  • Blød børste eller en svamp
• Ved rengøring af døren må der ikke bruges en vandslange, da dette kan medføre defekter i glas enheder, og tillade vand at komme ind i strukturen.
• Undgå at bruge metal redskaber, barberblade eller andre skarpe genstande og slibende rengøringsmidler. De kan beskadige dørens overflader, ridse glas og fjerne belægninger. Undgå overdreven gnidning og over-rengøring, og rengør og skyl ét område ad gangen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Port skal efterses mindst 1 gange om året og hængsler smøres.
• Rensning: 1 gang årligt skal overfladen på porten rengøres. Dette gøres for at opretholde levetiden på malingen/lakering på døren.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Malingen bør vedligeholdes hver 10 år.

Godt at vide:

• Misfarvninger kan forekomme hvis ikke rengøring af døren foretages.
• Værktøj som skal bruges til rengøring, er følgende:
  • Mild sæbe med vand
  • Fnugfri klude, som ikke må være slibende
  • Blød børste eller en svamp
• Ved rengøring af døren må der ikke bruges en vandslange, da dette kan medføre defekter i glas enheder, og tillade vand at komme ind i strukturen.
• Undgå at bruge metal redskaber, barberblade eller andre skarpe genstande og slibende rengøringsmidler. De kan beskadige dørens overflader, ridse glas og fjerne belægninger. Undgå overdreven gnidning og over-rengøring, og rengør og skyl ét område ad gangen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Port skal efterses mindst 1 gange om året og hængsler smøres.
• Rensning: 1 gang årligt skal overfladen på porten rengøres. Dette gøres for at opretholde levetiden på malingen/lakering på døren.

Periodisk vedligehold:

• Overfladebehandling: Malingen bør vedligeholdes hver 10 år.

Godt at vide:

• Misfarvninger kan forekomme hvis ikke rengøring af døren foretages.
• Værktøj som skal bruges til rengøring, er følgende:
  • Mild sæbe med vand
  • Fnugfri klude, som ikke må være slibende
  • Blød børste eller en svamp
• Ved rengøring af døren må der ikke bruges en vandslange, da dette kan medføre defekter i glas enheder, og tillade vand at komme ind i strukturen.
• Undgå at bruge metal redskaber, barberblade eller andre skarpe genstande og slibende rengøringsmidler. De kan beskadige dørens overflader, ridse glas og fjerne belægninger. Undgå overdreven gnidning og over-rengøring, og rengør og skyl ét område ad gangen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Port skal efterses mindst 1 gange om året og hængsler smøres.
• Rensning: 2 gang årligt skal overfladen på porten rengøres.

Periodisk vedligehold:

Godt at vide:

• Rammerne og porten skal ikke males. Går porten går i stykker, kan de ikke repareres, og du er nødt til at skifte det ud.
• Misfarvninger kan forekomme hvis ikke rengøring af døren foretages.
• Værktøj som skal bruges til rengøring, er følgende:
  • Mild sæbe med vand
  • Fnugfri klude, som ikke må være slibende
  • Blød børste eller en svamp
• Ved rengøring af døren må der ikke bruges en vandslange, da dette kan medføre defekter i glas enheder, og tillade vand at komme ind i strukturen.
• Undgå at bruge metal redskaber, barberblade eller andre skarpe genstande og slibende rengøringsmidler. De kan beskadige dørens overflader, ridse glas og fjerne belægninger. Undgå overdreven gnidning og over-rengøring, og rengør og skyl ét område ad gangen.

Renhold af grønne områder afhænger af områdets beskaffenhed. Der skelnes mellem tre niveauer: Naturpræg, hvor området henligger naturligt og med lille behov for renhold. Parkpræg, hvor området har et vist behov for renhold. Havepræg, hvor området skal fremstå velpasset og har et krævende behov for renhold.

Renhold af grønne områder afhænger af områdets beskaffenhed. Der skelnes mellem tre niveauer: Naturpræg, hvor området henligger naturligt og med lille behov for renhold. Parkpræg, hvor området har et vist behov for renhold. Havepræg, hvor området skal fremstå velpasset og har et krævende behov for renhold.

Renhold af grønne områder afhænger af områdets beskaffenhed. Der skelnes mellem tre niveauer: Naturpræg, hvor området henligger naturligt og med lille behov for renhold. Parkpræg, hvor området har et vist behov for renhold. Havepræg, hvor området skal fremstå velpasset og har et krævende behov for renhold.

Renhold af faste og løse belægninger omfatter fx fejning og rivning med håndkraft eller maskinkraft. Hertil kommer snerydning og saltning.

Overflader som fx facader kan have brug for graffitifjernelse, ligesom der kan være behov for at fjerne opklæbning af plakater, klistermærker mv. Der findes tre primære former for graffitirens alt efter hvilken overflade, der skal renses: – Afrensning med varmt vand. – Afrensning med varmt vand og kemiske rensemidler. – Højtryksspuling.

Værd at vide: Det er vigtigt, at man vælger den rette og mest skånsomme behandling, så overfladen ikke bliver ødelagt.

Vinduespudsning omfatter omkostninger til pudse vinduer/glasflader. Med let menes, at udvendige vinduesarealer kan nås fra stående på terræn, dvs. overkant ca. 3,5 meter, mens indvendige vinduesarealer kan nås fra stående på gulv. Der er ingen eller sparsom møblering.

Vinduespudsning omfatter omkostninger til pudse vinduer/glasflader. Med almindeligt menes, at udvendige vinduesarealer kan nås fra pudsekondol eller med teleskopstang. Bemærk at ved vinduer tilbagetrukket fra facade kan det være vanskeligt at benytte teleskopstang. Det gælder også vinduer, der kan vendes og pudses indefra. Almindeligt tilgængelige vinduesarealer kan indvendigt nås fra gulv eller mindre trappestige. Der er møblering.

Vinduespudsning omfatter omkostninger til pudse vinduer/glasflader. Med krævende menes, at udvendige vinduesarealer kan nås lift eller ved brug af klatreseler.

Renhold af gulve omfatter fx omkostninger til vask, fejning eller støvsugning. Med let menes, at eventuelle radiatorer er vægthængt og med tilstrækkelig frihøjde under; eventuelle søjler er fritstående; og der er sparsom møblering eller rengøringsvenlig møblering med gode pladsforhold.

Renhold af gulve omfatter fx omkostninger til vask,fejning eller støvsugning. Med almindeligt menes, at der er almindelig møblering og med nogle forhindringer fx radiatorrør til gulv.

Renhold af gulve omfatter fx omkostninger til vask, fejning eller støvsugning. Med krævende menes hårdt belastede trafikarealer fx indgangsarealer, gangarealer mv.

Renhold af trapper omfatter fx omkostninger til vask, fejning eller støvsugning. Med let menes, at der ikke er nogen balustre (værn), eller balustre er fastgjort på siden af trappetrin.

Renhold af trapper omfatter fx omkostninger til vask, fejning eller støvsugning. Med almindelig menes, at balustre er fastgjort på trappetrin.

Renhold af trapper omfatter fx omkostninger til vask, fejning eller støvsugning. Med krævende menes, at trapper er hårdt belastede af brug som fx hovedtrappe og eventuelt personaletrappe.

Materiale/fremstilling: Natursten

Produkt: Granit, marmor, sandsten og skifer.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
  • Lav, mos og algedannelse
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 25 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Sandsten og skifer tåler saltspredning om vinteren, så du kan roligt lægge den på fx din hovedtrappe osv. Ved nogle natursten såsom granit, er det slet ikke nødvendigt med salt om vinteren da de er skridsikre.
• Ved udvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Beton fremstilles ved en blanding af cement, vand, sand og sten som tilsætningsstof.

Produkt: Beton, fiberbeton.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
  • Lav, mos og algedannelse
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 25 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Udvendige trapper vedligeholdes som indvendige trapper. Dog med den tilføjelse, at der aldrig må anvendes salt på udvendige trapper. Er det nødvendigt at udføre glatførebekæmpelse må der kun anvendes tø midler der er godkendte til betonoverflader.
• Reparation af betonskader bør kun udføres af fagfolk, der har viden og erfaring i udbedring af betonskader
• Ved udvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Jern, stål & rustfrit stå

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
  • Lav, mos og algedannelse
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 25 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Udvendige ståltrappe har næsten ingen vedligeholdelse, og samtidig vil en galvaniseret overfladebehandling betyde at man har en trappe som kan modstå alt vind og vejr.
• Udvendige trapper vedligeholdes som indvendige trapper. Dog med den tilføjelse, at der aldrig må anvendes salt på udvendige trapper. Er det nødvendigt at udføre glatførebekæmpelse må der kun anvendes tø midler der er godkendte til betonoverflader.
• Ved udvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Konstruktionstræ

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
  • Lav, mos og algedannelse
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.
• Overfladebehandling: Indvendige trapper der er med i olieret træ flader, skal vedligeholdes ved efterolieres min. 1 gang årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 10 år kan der forekomme et behov for større reparationer.
• Normalt kan du vente ca. 10 år med at få malet dit træværk igen.

Godt at vide:

• Brug ikke sæbespåner, da det udtørrer træet.
• Grønalger skal fjernes, før du giver træbeskyttelse, ellers binder det dårligt. Påfør et godkendt svampe-/algemiddel.
• Ved udvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Natursten

Produkt: Granit, marmor, sandsten og skifer.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 25 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Sandsten og skifer tåler saltspredning om vinteren, så du kan roligt lægge den på fx din hovedtrappe osv. Ved nogle natursten såsom granit, er det slet ikke nødvendigt med salt om vinteren da de er skridsikre.
• Ved udvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Beton fremstilles ved en blanding af cement, vand, sand og sten som tilsætningsstof.

Produkt: Beton, fiberbeton.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 25 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Udvendige trapper vedligeholdes som indvendige trapper. Dog med den tilføjelse, at der aldrig må anvendes salt på udvendige trapper. Er det nødvendigt at udføre glatførebekæmpelse må der kun anvendes tø midler der er godkendte til betonoverflader.
• Reparation af betonskader bør kun udføres af fagfolk, der har viden og erfaring i udbedring af betonskader
• Ved indvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Jern, stål & rustfrit stå

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 25 år kan der forekomme et behov for større reparationer.

Godt at vide:

• Udvendige ståltrappe har næsten ingen vedligeholdelse, og samtidig vil en galvaniseret overfladebehandling betyde at man har en trappe som kan modstå alt vind og vejr.
• Udvendige trapper vedligeholdes som indvendige trapper. Dog med den tilføjelse, at der aldrig må anvendes salt på udvendige trapper. Er det nødvendigt at udføre glatførebekæmpelse må der kun anvendes tø midler der er godkendte til betonoverflader.
• Ved indvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Materiale/fremstilling: Konstruktionstræ

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af tilstanden af trappen.
  • Revner, forårsaget af utilsigtet brug
  • Gennemsivende vand
  • Nedbrydning af vederlag
  • Rustangreb
  • Samlinger, fuger
• Rensning: For alle former for snavs, gamle blade og lignende fjernes efter behov med vand og/eller evt. skurebørste.
• Småreparationer: Der kan være behov for småreparationer, hvis disse tages løbende, kan man forebygge større reparationer.
• Overfladebehandling: Indvendige trapper der er med i olieret træ flader, skal vedligeholdes ved efterolieres min. 1 gang årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Ved en periode på 10 år kan der forekomme et behov for større reparationer.
• Normalt kan du vente ca. 10 år med at få malet dit træværk igen.

Godt at vide:

• Brug ikke sæbespåner, da det udtørrer træet.
• Grønalger skal fjernes, før du giver træbeskyttelse, ellers binder det dårligt. Påfør et godkendt svampe-/algemiddel.
• Ved indvendig vedligehold eller udskiftning af trapper, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Funktion: Hegnsmure har til funktion at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Let rensning årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Hegnsloven beskriver, hvilke rettigheder og pligter grundejer har.
• Hegnsmure med højde over 1,8 m kræver byggetilladelse.

Funktion: Hegnsmure har til funktion at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Let rensning årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).
• Overfladebehandling: Hvis hegnsmuren er malet, galvaniseret eller pulverlakeret eller har en anden overfladebehandling, bør dette vedligeholdelses iht. producentens anbefalinger.

Godt at vide:

• Hegnsloven beskriver, hvilke rettigheder og pligter grundejer har.
• Hegnsmure med højde over 1,8 m kræver byggetilladelse.

Funktion: Hegnsmure har til funktion at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Let rensning årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).
• Overfladebehandling: Er træet overfladebehandlet af nogen art, bør dette vedligeholdelses iht. producentens anbefalinger.

Godt at vide:

• Hegnsloven beskriver, hvilke rettigheder og pligter grundejer har.
• Hegnsmure med højde over 1,8 m kræver byggetilladelse.
• Generelt er der ikke er behov for vedligeholdelse af trykimprægneret træ, da det i forvejen er blevet gjort meget modstandsdygtigt overfor regn, vind og svamp. Hvis man vil være på den sikre side, kan man dog vælge at give træet en overfladebehandling alligevel.

Funktion: Hegnsmure har til funktion at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Let rensning årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Hegnsloven beskriver, hvilke rettigheder og pligter grundejer har.
• Hegnsmure med højde over 1,8 m kræver byggetilladelse.

Funktion: Hegnsmure har til funktion at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem.

Årligt vedligehold:

• Vedligehold: Egen side af fælleshækken skal klippes mindst 1 gang årligt (Se Hegnsloven).

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Der kan overtid ske udtynding af hækken, hvis en jævndækning ønskes, skal dette vedligeholdes.

Godt at vide:

• Hegnsloven beskriver, hvilke rettigheder og pligter grundejer har.
• Hegnsmure med højde over 1,8 m kræver byggetilladelse.

Funktion: Veje, parkeringsarealer, belægninger.  Belægninger naturlige sten er stærke men kan være sårbare overfor vand og frost men pryder flot i haverne og giver et naturligt udseende.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Belægninger vil med tiden blive lidt mørkere pga. afsætninger af organiske og uorganiske urenheder fra luften samt gummi fra dæk. Dette problem kan reduceres ved regelmæssige (2 gange årligt) fejninger samt eventuel rengøring med et rengøringsmiddel.
• Reparationer: Tætte fuger er med til at binde belægningsstenene sammen og hindre nedtrængende vand der vil kunne ødelægge bæreevnen. Disse skal vedligeholdes årligt, specielt ved fjernelse af ukrudt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).
• Reparationer: Lunker er sætninger i belægninger der kan skyldes ind voksende trærødder, for stor trafikbelastning eller sætninger i kloakrør eller bærelag. Lunker bør hurtigst mulig oprettes så vandsamlinger undgås. Disse vil nemlig samle urenheder, alger og mos samt alvorligst. Sående vand trænger ned i bærelaget og sænker dermed bæreevnen.

Godt at vide:

• Selvom der lægger ukrudtsdug under fliserne, vil der med tiden komme ukrudt i fugerne mellem fliserne.

Funktion: Veje, parkeringsarealer, belægninger. Stenens fysik og de mange fuger grundet dens størrelse gør at den er robust og at den kan opsuge store bevægelser fra trafik og bliver ikke påvirket af frost.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Belægninger vil med tiden blive lidt mørkere pga. afsætninger af organiske og uorganiske urenheder fra luften samt gummi fra dæk. Dette problem kan reduceres ved regelmæssige (2 gange årligt) fejninger samt eventuel rengøring med et rengøringsmiddel.
• Reparationer: Tætte fuger er med til at binde belægningsstenene sammen og hindre nedtrængende vand der vil kunne ødelægge bæreevnen. Disse skal vedligeholdes årligt, specielt ved fjernelse af ukrudt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Selvom der lægger ukrudtsdug under fliserne, vil der med tiden komme ukrudt i fugerne mellem fliserne.
• Der kan komme alger og lav på især betonfliser, som kan give terrassens overfalde et uens udtryk.

Funktion: Veje, parkeringsarealer, belægninger. Tegl/mursten kan anvendes til belægninger i haven, fx gangstier eller terrasse. Tegl kan fås i mange farver, kan lægges i flotte mønstre og har lang holdbarhed.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Belægninger vil med tiden blive lidt mørkere pga. afsætninger af organiske og uorganiske urenheder fra luften samt gummi fra dæk. Dette problem kan reduceres ved regelmæssige (2 gange årligt) fejninger samt eventuel rengøring med et rengøringsmiddel.
• Reparationer: Tætte fuger er med til at binde belægningsstenene sammen og hindre nedtrængende vand der vil kunne ødelægge bæreevnen. Disse skal vedligeholdes årligt, specielt ved fjernelse af ukrudt.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).
• Rensning: Ukrudt i fugerne skal bekæmpes. De fremmer nedbrydningen af belægningens udseende og bæreevne ved at vokse ned i fugerne og samle jord og skidt. En hyppig og regelmæssig indsats med gasbrænder (mens ukrudtet er småt) er en overkommelig måde at holde sin belægning på. Trækkes større ukrudt op af fuger er det vigtig at efterfylde fugerne så disse forsegles med fugemateriale.

Godt at vide:

• Det kan være meget tidskrævende at anlægge tegl. Det kræver der etableres et godt underlag og ydermere er selve belægningen ikke gør det selv-arbejde, medmindre der kan afsættes den nødvendige tid til projektet.

Funktion: Veje, parkeringsarealer, belægninger. Asfalt består af en blanding af stenmaterialer bundet sammen af bindemidlet Bitumen og anvendes primært på veje og brobelægninger.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Belægninger vil med tiden blive lidt mørkere pga. afsætninger af organiske og uorganiske urenheder fra luften samt gummi fra dæk. Dette problem kan reduceres ved regelmæssige (2 gange årligt) fejninger samt eventuel rengøring med et rengøringsmiddel.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af skader bør udbedres for at sikre komfortabel færdsel (hver 4 år).
• Reparationer: Af asfaltslidlag hver 30 år.

Godt at vide:

• Asfalteringer er følsomme overfor olier og organiske opløsningsmidler. Al spild på belægninger bør derfor så vidt muligt undgås. Opdages et spild bør det fjernes hurtigst muligt ved opsugning med fx kattegrus.
• En tommelfingerregel siger, at det koster 2-3 gange så meget at rette op på noget forfaldent som at vedligeholde en vej i tide.

Funktion: Vandforsyningsnettets funktion er at levere rent vand til forbrugerne gennem stikledning/jordledning, hvor forbrugeren har adgang gennem haner og poste.

Årligt vedligehold:

• Rensning: For at sikre systemets funktion skal alle aflejringer (anodeslam, klak) fjernes.
• Inspektion: Der skal foretages tjek af temperaturen i vandrør, koldt-vand scisterner, varmtvandsbeholdere og udstrømningen fra Specialanlæg for væsker -haner for at sikre at temperaturen ligger inden for grænsernes angivet i DS/EN 806-5.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Vedligeholdelse og ansvar for alle ledninger, på nær jordledninger, påhviler vandværket og dermed vandforsyningen. Stikledninger går fra anboringen på forsyningsledningen til forbrugerens matrikel (grundskel).
• Vandforsyningen kan selv bestemme, hvor stophanen skal placeres. Hvis den placeres på stikledningen, er den vandværkets ejendom, og vandværket skal derfor vedligeholde den. Almindeligvis bliver stophanen placeret i fortovet ved skel.

Funktion: Forbrugsanlæg er alle typer anlæg, der udgør et forbrug i det kollektive Forsyningsnet. Vaskemaskiner, opvaskemaskiner og wc-cisterne i almindelige husholdninger betragtes som maskiner.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Systemet skal regelmæssigt kontrolleres visuelt.
• Rensning: Afkalkning af vaske og armaturer.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Ved valg og placering af varmegiveren tages hensyn til arkitekturen, fremløbstemperaturen og rummenes anvendelse.

Funktion: Den del af varme- eller køleanlægget, der forsyner fordelingsanlægget med varme eller køling. Forsyningsanlægget er fx kedelanlæg, fjernvarmeanlæg, varmepumper eller kølemaskine.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Årlig vedligeholdelse af sikringsanordningerne og deres korrekte funktion skal kontrolleres regelmæssigt. Lækagesikring skal ydermere også efterses samt vurdere graden af til kalkning.
• Rensning: Udslamning af beholdere, samt lækagesikring og afkalkning bør renses 1 til 2 gange om året (interval beskrives i vedligeholdes instruktionerne).
• Inspektion: I stålbeholdere uden overfladebehandling, bør anoderne kontrollere med ca. 1 års mellem for at undgå tæring.
• Overfladebehandling: Eventuel overfladebehandling på beholderens inderside bør jævnligt kontrolleres og udbedres om nødvendigt og muligt.

Periodisk vedligehold:

• Inspektion: I stålbeholdere med overfladebehandling bør eventuelle anoder kontrolleres efter 1 års drift. Ud fra anodens tilstand på dette tidspunkt kan man skønne fremtidige inspektionsintervaller til hver 5 år.
• Reparationer: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Korrosionen i varmforzinket stål kommer ofte på grund af kobberholdigt vand, da der bruges store mængder af rødgods og messing til ventiler, vandmålere, fordeler rør samt kobberlod­dede varmevekslere.

Funktion: Distributionsanlæg/ fordelingsanlæg kan forsyne med varme, køling og varmt brugsvand. Fordelingssystemet kan fx omfatte rør, kanaler, afspærringsventiler og -spjæld, forindstillingsventiler og -spjæld, pumper, ventilatorer og blandeanlæg.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Gennemgå de synlige installationer årligt for bl.a. rørbrud mv.
• Inspektion: Kontrol af driftstilstanden ud fra visning af driftsparameter fx temperatur og tryk.
• Rensning: Skoldning af rørene ved høje temperaturer for at undgå Legionella mv.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Af defekte dele (ingen fast interval).
• Udskiftning: Af defekte dele (ingen fast interval).

Godt at vide:

• Indvendig korrosion kan forekomme både på beholdere og i rør. Korrosionen i varmforzinket stål kommer ofte på grund af kobberholdigt vand, da der bruges store mængder af rødgods og messing til ventiler, vandmålere, fordeler rør samt kobberlod­dede varmevekslere.
• Installationer, der kræver tilsyn og vedligehold eller har kortere levetid end bygningen, skal være udskiftelige. Alle komponenter, der kræver pasning og vedligehold, skal desuden være let tilgængelige og skal monteres, så arbejdet kan foretages ubesværet og sikkerhedsmæssig forsvarligt.
• Der findes forskellige typer rør. Hvor rørene kan og må anvendes afhænger af typen. I ældre boliger er det typisk galvaniseret stål, mens man i nyere boliger anvender PEX. De mest anvendte rør materialer er:
  • Galvaniseret stål (varmeforzinket stål)
  • Kobber
  • Rustfrit stål
  • PVC (polyvinylchlorid)
  • PEX (krydsbundet polythylen)

Funktion: Forbrugsanlæg levere vand til forbrugeren, gennem vandhaner.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Årlig rens og afkalkning af hanetuden. Varmeflader skal holdes rene for at sikre god overføring af varmen. Varmeflader bør derfor med jævne mellemrum inspiceres og efter behov udsyres eller renses manuelt. Risikoen for kalkafsætning på varmefladen er højere, jo højere temperaturen på varmemediet er.

Periodisk vedligehold:

• Udskiftning: Det aktive kulfilter/vandfilter som renser vandet, skal også udskiftes hvert 6 år afhængig af forbrug.

Godt at vide:

• Hvis nitratindholdet i drikkevandet er over 50 milligram pr. liter, bør ejendommens vandforsyning gås igennem for at standse forureningen.
• Korrosionen i varmforzinket stål kommer ofte på grund af kobberholdigt vand, da der bruges store mængder af rødgods og messing til ventiler, vandmålere, fordeler rør samt kobberlod­dede varmevekslere.

Funktion: Et sprinkleranlægs funktion er, at det med vand kan slukke en brand i dens begyndelse eller kontrollere en brand, indtil anden brandbekæmpelse tager over, og som kan afgive alarm til redningsberedskabet. Sprinkleranlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Af alarmer og den generelle funktion af sprinkleranlægget.

Periodisk vedligehold:

• Kontrol: Vand-/lufttanke der forsyner sprinkleranlægget skal kontrolleres jævnligt. Tanken bliver udluftet med jævne mellemrum for at holde brintindholdet under eksplosionsgrænsen.

Godt at vide:

• I Bygningsreglementet og i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter står det beskrevet, hvor der skal være sprinkleranlæg til brandslukning. Myndighederne kræver også ved visse former af anvendelse af bygninger installation af sprinkleranlæg.
• Hvis man frivilligt vælger at installere sprinkleranlæg i en bygning i Danmark, vil man alt efter omstændighederne kunne få tilladelse til at øge brandsektionsstørrelsen.
• Forsikringsselskaberne kan også stille krav til installation af sprinkleranlæg i en bygning.

Funktion: Private rensningsanlæg er mindre enheder, der kan indsættes i køkkenskabe og monteres enten før eller efter vandvarmeren, hvor de på hver sin måde renser vandet, inden du bruger det i boligen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Opsyn med tæringer, utætheder m.v.
• Rensning: Årlig rens af kulfilter, hvis anlægget benytter det.

Periodisk vedligehold:

• Udskiftning: Ved renseanlæg med kulfilter. Kulfilteret kan være en mulig bakteriebombe, hvis det ikke bliver gjort rent jævnligt og vedligeholdt omhyggeligt. Det skal fx skiftes, hvis du har været på ferie i 14 dage.

Godt at vide:

• Der findes mange forskellige private vandrensningsanlæg. Nogle der renser vandet mere end myndighederne stiller krav om, andre kan blødgøre vandet, således mindre eller ingen afkalkning er nødvendigt.
• Et drikkevandsanlæg, der gør brug af omvendt osmose, trykker vandet igennem et meget fintmasket filter, hvor vandmolekylerne spaltes og samles igen under tryk. Det fintmaskede filter fjerner op mod 99 procent af alle bakterier fra vandet og fjerner ca. 95 procent af de op mod 300.000 stoffer, der er i vandet. For eksempel fjernes eller nedsættes indholdet af pesticider, hormoner, uorganiske mineraler og nitrit.

Funktion: Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som stikledningen.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Ledningsejere skal sikre, at eksisterende stik- og distributionsledninger til stadighed lever op til sikkerhedskravene.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Ledningsejer skal systematisk med passende mellemrum foretage lækagesøgning på ledningsnettet. Hyppigheden og omfang baseres på ledningsnettets driftsbetingelser og risikopotentiale. Fabrikantens anvisninger skal følges for komponenter, udstyr og apparater.

Godt at vide:

• Stikledningen indføres normalt gennem den ydermur i ejendommen, der er nærmest forsyningsledningen. Stikledningen afsluttes normalt umiddelbart inden for ydermuren med to hovedventiler.
• Stikledningen skal placeres min. 0,7 m fra vandstikledningen og må ikke placeres over denne, ligesom stikledningen ikke må placeres over eller i umiddelbar nærhed af kloakledninger, tagbrønde mm.

Funktion: Tanke til olie og gas kan være placeret indendørs eller udendørs og enten over jord eller nedgravet.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Eftersyn af tanke.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Det kan over tid være nødvendigt at foretage reparationer.
• Renovering: Ved renovering og ændring af et tankanlæg skal de renoverede og ændrede dele af anlægget bringes i overensstemmelse med den gældende Tankbekendtgørelse.

Godt at vide:

• Siden september 2005 har lovgivningen stillet krav om, at små olietanke i villaer skal sløjfes, når de har en vis alder. Som hovedregel skal nedgravede ståltanke udskiftes efter 40 eller 50 års brug, mens ståltanke, der står over jorden, skal udskiftes efter 30 eller 40 år. Nedgravede olietanke af plast skal sløjfes efter 45 år. Tanke af plast over jord skal sløjfes efter 25 år, hvis de har én væg, og efter 40 år, hvis væggen er dobbelt

Funktion: Jordvarmen udnytter den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag. Et jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe. Slangen graves ned i jorden – jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan den trække ud af jorden.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Serviceeftersyn årligt.
• Rensning: Filter i pumpen skal renses årligt.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Af ledningerne i jorden.

Godt at vide:

• For hver kvadratmeter, der ønsker opvarmet i bygning, skal der tilsvarende bruges 2-3 m2 af udendørsarealet.

Funktion: Køleanlæg betegner aggregater, varmepumper mm., som frembringer eller fremfører køling til fordeling i bygningen. Køleanlæg vil ofte være baseret på el, gas, olie mv.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal efterse og sikre et tæt og sikkert anlæg fx ved ejendomsfunktionær eller via serviceaftale med ekstern leverandør.
• Pasning: Løbende pasning og justering af anlægget i henhold til leverandørens specifikationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på forsyningsanlæg.
• Udskiftning af defekte dele: Automatik, regulering mv. har ofte kortere levetid end selve køleaggregatet og skal derfor hyppigere skiftes ud.

Funktion: Varmeforsyningsanlæg betegner kedler, varmevekslere, målere mm., som frembringer eller fremfører varme til fordeling i bygningen. Varmeforsyningsanlæg vil ofte være baseret på fjernvarme, men kan også være baseret på el, gas, olie mv. Automatik til regulering, herunder termostater, kan være mekanisk styret eller digitalt styret.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal efterse og sikre et tæt og sikkert anlæg fx ved ejendomsfunktionær eller via serviceaftale med ekstern leverandør.
• Pasning: Løbende pasning og justering af anlægget i henhold til leverandørens specifikationer.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på forsyningsanlæg.
• Udskiftning af defekte dele: Automatik, regulering mv. har ofte kortere levetid end selve forsyningsenheden (fx fjernvarmeunit) og skal derfor hyppigere skiftes ud.

Funktion: Distributionsanlæg betegner de rør, ventiler mv., som er nødvendige for at fordele varme i bygningen. Rør mv. kan være placeret synligt eller indbygget fx placeret under gulv. Rør vil typisk være lavet af jern/stål, kobber eller plast.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal sikre, at eksisterende distributionsanlæg er tætte.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på distributionsanlæg.

Funktion: Distributionsanlæg betegner de rør, ventiler mv., som er nødvendige for at fordele varme i bygningen. Rør mv. kan være placeret synligt eller indbygget fx placeret under gulv. Rør vil typisk være lavet af jern/stål, kobber eller plast.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal sikre, at eksisterende distributionsanlæg er tætte.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på distributionsanlæg.

Funktion: Distributionsanlæg betegner de rør, ventiler mv., som er nødvendige for at fordele varme i bygningen. Rør mv. kan være placeret synligt eller indbygget fx placeret under gulv. Rør vil typisk være lavet af jern/stål, kobber eller plast.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal sikre, at eksisterende distributionsanlæg er tætte.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på distributionsanlæg.

Funktion: Forbrugsanlæg (varme) betegner de varmeflader, radiatorer, varmeventilatorer, lokal automatik og regulering mm., som styrer og afgiver varmen til bygningens rum. Forbrugsanlæg vil ofte være synligt placeret på væg under vinduer, men kan også være gemt bag en form for afskærmning. Forbrugsanlæg kan også være integreret som fx loftspaneler. Automatik til regulering , herunder termostater, kan være mekanisk styret eller digitalt styret.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal sikre, at eksisterende forbrugsanlæg er tætte.
• Udluftning: Bygningsejer skal evt. udlufte forbrugsanlæg for at fjerne indtrængen luft, der kan få radiatorer til at støje (“banke”).

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på forbrugsanlæg.
• Udskiftning af defekte dele: Automatik, regulering mv. (termostater) har ofte kortere levetid end selve varmefladen og skal derfor hyppigere skiftes ud. Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på forbrugsanlæg.

Funktion: Forbrugsanlæg (køling) betegner de fordampere, køleflader, regulering, automatik mm., som styrer og afgiver køling til bygningens rum. Forbrugsanlæg (køling) vil typisk være ved indblæsning af afkølet luft eller være integreret som loftspaneler. Automatik til regulering , herunder termostater, kan være mekanisk styret eller digitalt styret.

Årligt vedligehold:

• Inspektion: Bygningsejer skal sikre, at eksisterende forbrugsanlæg er tætte.

Periodisk vedligehold:

• Reparation: Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på forbrugsanlæg.
• Udskiftning af defekte dele: Automatik, regulering mv. (termostater) har ofte kortere levetid end selve kølefladen og skal derfor hyppigere skiftes ud. Bygningsejer skal om fornødent udbedre skader og utætheder på forbrugsanlæg.

Funktion: Betjener flere rum eller boliger. Luftbehandlingen foregår centralt, ofte via. Et aggregat, hvorfra luften æres via ventilationskanaler til betjeningsområdet.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Rensningen kan foregå manuelt eller mekanisk. Den mekaniske rensning vil normal foregå med en roterende aksel.
• Inspektion: Efterse komponenter hver år.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af defekte dele.

Godt at vide:

• Energispare tiltag indenfor ventilation må ikke give anledning til kulde og trækgener samt støjgener (den foreslåede løsning skal i alle tilfælde støje mindre end den eksisterende løsning).
• Med en varmegenvindings anlæg kan der opnås en besparelse i varmeregningen, da varmegenvind anlægget genbruger den varme luft i huset.

Funktion: Ved distributionsanlægget forstås røranlægget der går fra forsyningslægget (ventilationscentral mv.) og frem til udtags poster i rum eller lejligheder mv.

Årligt vedligehold:

• Rensning: Varme- og køleflader kræver kun lidt pasning, men for at undgå reduktion af anlæggets ydelse skal fladerne efterses og eventuelt renses ca. 1 gang årligt. Rensningen kan foregå manuelt eller mekanisk. Den mekaniske rensning vil normalt foregå med en roterende aksel.
• Inspektion: Visuel kontrol af kanalsystemet, som skal medvirke til valg af rensemetoden, kan ske igennem indbyggede renselemme, aftagelige kanalstykker, riste eller anemostater, ved hjælp af kameravogn eller lignede. Materialet kan vedlægges den endelig afleveringsrapport som dokumentation.

Periodisk vedligehold:

• Reparationer: Af rør og ventiler.
• Inspektion: Periodisk eftersyn af kanalsystemet.

Godt at vide:

• Ved vedligeholdelse eller udskiftning af ventilationsrør og ventiler, kan der være behov for stillads mv. (se under Generelt).

Funktion: En sammenhængende enhed som indeholder udstyr, der aktivt kan styres af ejeren af et forbrugsanlæg, enten særskilt eller som en del af aggregeringen af forbrug gennem en tredjepart.

Årligt vedligehold:

• Kulfiltret skal normalt udskiftes 1-2 gange om året afhængigt af, hvor meget du bruger emhætten. Nogle skal dog udskiftes ca. hver 3 måned. Læs i brugsanvisningen, hvor ofte dit skal skiftes.

Periodisk vedligehold:

• Inspektion: Periodisk eftersyn af forbrugsanlægget (interval fastsættes udefra producentens anbefalinger).

Godt at vide: